Have-Karse
|
|||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Have-Karse (Lepidium graminifolium).
 Have-Karse som kimplanter
|
|||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||
|
|||||||||||||
|
|
|||||||||||||
| Lepidium sativum L., 1753 |
|||||||||||||
|
|
Have-Karse (Lepidium sativum) er en énårig plante, der bruges som krydderurt i vestlig madlavning. Andre steder i verden betragtes den som et plagsomt og invasivt ukrudt
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Karakteristika
[redigér] Beskrivelse
Have-Karse er en énårig, urteagtig plante med en stift opret vækst. Stænglen er rund i tværsnit, hårløs og dækket af en tynd, blålig dug. Øverst forgrener stænglen sig med nogle få sideskud. Blomstringen foregår i, hvor man finder de små blomster samlet i endestillede, aksagtige stande. De enkelte blomster er 4-tallige og regelmæssige med hvide eller rosa kronblade. Frugterne er ægformet sammentrykte skulper med få frø.
[redigér] Ikke-synlige træk
Rodsystemet består af en kraftig hovedrod med mange, tynde siderødder. Alle dele af planten indeholder foruden de smagsgivende stoffer, ethylisothiocyanat, benzylisothiocyanat[1] og phenylacetonitril (benzylcyanid), også betydelige mængder af folsyre, C-vitamin, jern og kalcium.
[redigér] Størrelse
0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år)
[redigér] Hjemsted
Arten har sin naturlige udbredelse fra Ægypten og Etiopien via Mellemøsten og Iran til Pakistan. Den foretrækker lysåbne voksesteder med en jord, der er fugtig i foråret, men som i øvrigt er tør og veldrænet. I Tehsil Shakargarh District Narowal i Pakistan vokser arten som markukrudt sammen med bl.a. Ager-Svinemælk, Almindelig Fuglegræs, Almindelig Svinemælk, Almindelig Ærteblomst, Asphodelus tenuifolius (en art af Affodil), Bladløs Fladbælg, Burre-Snerre, Fumaria indica (en art af Jordrøg), Giftig Rajgræs, Hestebønne, Indisk Stenkløver, Liden Ravnefod, Orobanche aegyptiaca (en art af Gyvelkvæler) og Rød Arve[2]
[redigér] Anvendelse
Planten anvendes næsten udelukkende i kimstadiet som smagsgiver og "grønt drys" på mange kolde kødretter og smørrebrød.
[redigér] Noter
- ↑ David J. Williams, Christa Critchley, Sharon Pun, Mridusmita Chaliha og Timothy J. O’Hare: Differing mechanisms of simple nitrile formation on glucosinolate degradation in Lepidium sativum and Nasturtium officinale seeds, hvor det bl.a. fremgår: ”Glucosinolater er svovlholdige glykosider, der findes i planter af Korsblomst-familien, og som planten kan hydrolysere ved hjælp af enzymet myrosinase eller helt uden enzymer til først og fremmest isothiocyanater eller enkle nitriler. Fra et helsesynspunkt er isothiocyanaterne ganske vigtige, da de er væsentlige for aktiveringen af kræftbekæmpende enzymer. To af de kraftigste aktivatorer er benzylisothiocyanat (BITC), som findes i Have-Karse (Lepidium sativum)....” (Engelsk)
- ↑ Zaheer-ud-Din Khan og Andleeb Anwar Sardar: A Checklist of the Vascular Plants of Tehsil Shakargarh District Narowal, Pakistan (Engelsk)
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
| Krydderurter | |
|---|---|
|
Vildtvoksende: |
Brændenælde | Brøndkarse | Dild | Humle | Mose-Pors | Skvalderkål | Strand-Malurt | Vand-Mynte |
|
Dyrkede: |
Basilikum | Citron-Melisse | Forårsløg | Fransk Esdragon | Have-Karse | Kamille | Kørvel | Laurbær | Løvstikke | Merian | Oregano | Peberrod | Persille | Purløg | Rosmarin | Salvie | Sar | Timian | |
