Hedehusene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hedehusene
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Høje-Taastrup Kommune
Sogn: Hedehusene Sogn
Postnr.: 2640 Hedehusene
Demografi
Hedehusene by: 11.584[1](2014)
Kommunen: 48.807[1](2014)
 - Areal: 78,41 km²
Tidszone: GMT +1
Hjemmeside: www.htk.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°39′17″N 12°11′43″E / 55.65472°N 12.19528°Ø / 55.65472; 12.19528

Hedehusene er en stationsbyNordøstsjælland med 11.584 indbyggere (2014)[1], beliggende på banestrækningen København-Roskilde. Byen ligger i Høje-Taastrup Kommune og hører til Region Hovedstaden. Den fungerer som satellitby til Hovedstadsområdet. Hedehusene opstod ved den første jernbanestrækning fra København mod Vestsjælland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kallerupstenen er en af Danmarks ældste runestene. Stenen er fra ca. 800 – 825. Stenen blev fundet ved Kallerup nord for Hedehusene i 1827. Den er i dag opstillet ved Ansgarkirken. Teksten er: "Hornbores, Svides ætlings sten."

Kirken fik sit navn ved indvielsen i 1921 efter Ansgar, der kom til landet i samme periode som Kallerupstenen blev rejst.

På Kallerupstenen ses to små skålformede fordybninger. De menes at være elementer i en kult, der er meget ældre end runerne.

Ved anlæggelsen af den første landevej mellem København og Roskilde i 1642, Kongevejen, bød kong Christian IV, at der blev bygget et hus for en foged til bevogtning af bommene ved vejen. Det blev det første hus på Heden – senere Hedehusene. Kong Christian IV er sådan set Hedehusenes grundlægger. Vejen måtte opgives som kongevej omkring 20 år senere, og Kongens Hedehus blev kro.

Kongevejen forfaldt og erstattes i 1700-tallet af den nuværende Roskildevej, der passerer Hedehusene. Det er i Hedehusene, at Roskildevej (vejen fra København mod Roskilde) går over i Københavnsvej (vejen fra Roskilde mod København).

En kro bliver til to-tre kroer

Skilt med forklaring til Kallerupstenen.

[2], men det er stort set hvad der sker med Hedehusene indtil jernbanen bliver bygget i 1847. At der blev anlagt en station i Hedehusene skyldtes først og fremmest, at lokomotiverne ofte skulle have påfyldt vand. Mange amerikanske byer er skabt af samme årsag. Hedehusene var mange år frem blot et par huse omkring kro og station med langt til landsbyerne Kallerup, Fløng og Baldersbrønde.

Fra 1900 sker der en betydelig vækst i Hedehusene især pga Hedehusene Teglværk, der i begyndelsen af 1900-tallet var landets største, og de store grusgrave i området. Hedehusene Station var en af Danmarks største godsbanegårde, da den nuværende, 3. station i Hedehusene indviedes i 1917.

Hedehusene i dag[redigér | redigér wikikode]

I dag er Hedehusene sammenvokset med Kallerup og Fløng i nord og Baldersbrønde i øst. Hovedgaden, som Roskildevej hedder på denne strækning, er den vigtigste handelsgade. Rockwool vest for byen er den største arbejdsplads.

Hedeland vest og syd for byen er et enestående og særpræget naturområde i tidligere grusgravsområder.

Indvandrere[redigér | redigér wikikode]

Fra slutningen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne bosatte de første indvandrere sig i Hedehusene, og de var blandt de første der lejede boliger i Charlotteager, lige efter dens opførelse. I dag ses beboere af 30 forskellige nationaliteter. Den største indvandregruppe er fra Tyrkiet hovedsageligt fra byerne Sivas (Şarkışla), Konya (Cihanbeyli) og Ankara (Haymana). Men der er mindre grupper fra det tidligere Jugoslavien (Bosnien, Kosovo, Kroatien), Pakistan, Marokko, Afghanistan, Iran og Irak. Deres tilstedeværelse præger det varierede udbud af forretninger.

Der er omkring 1.000 – 1.500 indvandrere i Hedehusene.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Høje-Taastrup Kommune i fortid og nutid af Else Trier ISBN 87-982215-2-3, samt supplement fra:
  • Hedehusene, Kallerup og Baldersbrønde gennem tiderne af Martin Hansen – Hedehusene Bogtrykkeri 1974
Høje-Taastrup Station Stub
Denne artikel om geografi i Høje-Taastrup Kommune er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi