Heeresgruppe Nord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Leder af Heeresgruppe Nord, feltmarskal Fedor von Bock.

Heeresgruppe Nord var betegnelsen på en tysk armégruppe underlagt Oberkommando des Heeres (OKH – den tyske generalstab) under 2. verdenskrig. Heeresgruppe Nord koordinerede de operationer, som skulle udføres af de tilknyttede arméer, reservestyrker, hjælpeenheder og forsyningstropper. Luftwaffes 1. luftflåde var tilknyttet Heeresgruppe Nord på Østfronten, og Kriegsmarine udførte kystbombardementer og evakueringer fra Østersøen. Finland samarbejdede med Heeresgruppe Nord fra juni 1941 til september 1944.

Etablering[redigér | rediger kildetekst]

Heeresgruppe Nord blev etableret den 2. september 1939 ved reorganisering af 2. Armees hovedkvarter. Den øverstkommanderende var pr. 27. august 1939 feltmarskal Fedor von Bock.

Kampagner og operativ historie[redigér | rediger kildetekst]

Felttoget i Polen[redigér | rediger kildetekst]

Heeresgruppe Nord blev først indsat i forbindelse med invasionen af Polen i september 1939. Ved felttogets start omfattede den:

  • 3. Armee
  • 4. Armee
  • en reserve bestående af fire divisioner
    • 10. Panzerdivision
    • 73. Infanteriedivision
    • 206. Infanteriedivision
    • 208. Infanteriedivision

Efter afslutningen af Felttoget i Polen blev den overført til Vestfronten, og den 10. oktober 1939 blev den omdøbt til Heeresgruppe B, og bestod af:

  • 6. Armee
  • 4. Armee

Operation Barbarossa[redigér | rediger kildetekst]

Som forberedelse til Operation Barbarossa blev Heeresgruppe Nord genskabt på grundlag af Heeresgruppe C den 22. juni 1941.

Heeresgruppe Nord kom under kommando af feltmarskal Wilhelm Ritter von Leeb og blev opstillet i Østpreussen. Dens strategiske mål var erobringen af Leningrad, og dens operationelle mål var de baltiske lande og sikring af nordflanken for Heeresgruppe Mitte i det nordlige Rusland mellem Vestlige Dvina og Daugavpils-Kholm, som udgjorde grænsen mellem Heeresgruppe Nord og Heeresgruppe Mitte. Ved indledningen af Wehrmachts offensive operationer i Baltikum rykkede armégruppen ind i Litauen og det nordlige Hviderusland. Armégruppen var herefter fortrinsvis indsat i de Baltiske lande og det nordlige Rusland indtil 1944.

De til armégruppen hørende arméer blev indsat med de følgende umiddelbare mål:

Den baltiske offensiv[redigér | rediger kildetekst]

Alle operationelle mål, herunder erobringen af Tallinn blev gennemført trods kraftig modstand fra den Røde Hær og adskillige modoffensiver, der mislykkedes, såsom Slaget om Raseiniai. Armégruppen nåede til Leningrad, hvor den indledte Belejringen af Leningrad. Hvor de baltiske lande var blevet løbet over ende, viste det sig ikke muligt at erobre Leningrad, men belejringen fortsatte ind til foråret, hvor armégruppen blev kastet tilbage i Leningrad-Novgorod offensiven.

I september 1941 blev División Azul med 'frivillige' spanske tropper tildelt Heeresgruppe Nord.

Det nordlige Rusland-offensiv[redigér | rediger kildetekst]

Sammensætning:
Oktober 1941

  • 16 Armee
  • 18 Armee

Nevskij Pjatatjok
Operation Nordlicht

Defensiv kampagne i det nordlige Rusland[redigér | rediger kildetekst]

Øverstkommanderende fra 17. januar 1942: Feltmarskal Georg von Küchler

Sammensætning:
September 1942

  • 11 Armee
  • 16 Armee
  • 18 Armee

December 1942

  • 16 Armee
  • 18 Armee

Demjanskkedlen
Den sovjetiske Toropets-Kholm Operation
Slaget ved Velikije Luki
Slaget ved Krasnij Bor

Baltiske forsvarskampagne[redigér | rediger kildetekst]

Øverstkommanderende fra 9. januar 1944: Feltmarskal Walter Model
Øverstkommanderende fra 31. marts 1944: Generaloberst Georg Lindemann
Øverstkommanderende fra 4. juli 1944: Generaloberst Johannes Frießner
Øverstkommanderende fra 23. juli 1944: Feltmarskal Ferdinand Schörner

Marts 1944

  • Armé-afdeling Narva
  • 16 Armee
  • 18 Armee

Slaget om Narva, bestående af:

  1. Slaget om Narva brohovedet og
  2. Slaget om Tannenberg Linjen

Slaget ved Emajõgi
Sovjetiske Baltiske offensiv
Slaget ved Porkuni
Slaget ved Vilnius (1944)
Slaget ved Memel

Efter at være blevet fanget i Kurlandskedlen efter den 25. januar 1945 blev armégruppen omdøbt til Heeresgruppe Kurland. Samme dag blev der i Østpreussen oprettet en ny Heeresgruppe Nord, ved at Heeresgruppe Mitte kom til at hedde Heeresgruppe Nord. Den 2. april 1945 blev den opløst, og staben dannede hovedkvarter for 12. arme.

Kampagnen i Østpreussen[redigér | rediger kildetekst]

Heeresgruppe Nord, den gamle Heeresgruppe Mitte, blev drevet tilbage til en stadig mindre lomme under Slaget om Königsberg i Østpreussen. Den 9. april 1945 faldt Königsberg til den Røde hær, om end mindre styrker fortsatte med at gøre modstand på Heiligenbeil og i Danzig-brohovedet ind til krigens slutning.


Oktober 1944

  • 16 Armee
  • Armé-afdeling Grasser
  • 18. Armee

November 1944

  • 16 Armee
  • Armé-afdeling Kleffel
  • 18. Armee

December 1944

  • 16. Armee
  • 18. Armee

Den sovjetiske offensiv i Østpreussen
Slaget om Königsberg
Heiligenbeil lommen

Kampagnen i Vestpreussen[redigér | rediger kildetekst]

Øverstkommanderende fra 27. januar 1945: Generaloberst Dr. Lothar Rendulic
Øverstkommanderende fra 12. marts 1945: Walter Weiss
Sammensætning:
Februar 1945

  • Armé-afdeling Samland
  • 4. Armee

Sovjetiske Offensiv i Østpommern
Slaget ved Kołobrzeg
Kurlandkedlen
Den 25. januar 1945 omdøbte Hitler tre armégrupper. Heeresgruppe Nord blev til Heeresgruppe Kurland, hvilket var mere passende, da den var blevet afskåret fra Heeresgruppe Mitte og var indesluttet i Kurland, dvs. Letland. Heeresgruppe Mitte til blev til en ny Heeresgruppe Nord, og Heeresgruppe A blev til en ny Heeresgruppe Mitte.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Das Deutsche Reich und der Zweite Weltkrieg / hrsg. vom Militärgeschichtlichen Forschungsamt ; Bd. 8; Die Ostfront : 1943/44 ; der Krieg im Osten und an den Nebenfronten / mit Beitr. von Karl-Heinz Frieser, Bernd Wegner u.a., 1.Auflage, München 2007.
  • Hoth H., Panzer-Operationen. — Heidelberg, Kurt Vowinckel Verlag, 1956