Hefaistion

Hefaistion, (Oldgræsk: Ἡφαιστίων, ca. 356–324 f.Kr.) var Alexander den Stores bedste ven, og muligvis også elsker. Han blev født i 356 f.Kr. Nogle mener dog at han var lidt ældre, og han døde 324 f.Kr. Før invasionen af Indien anerkendte Alexander Hefaistion næstkommanderende, men Hefaistions evner på slagmarken var ikke specielt gode. Så når Hefaistion skulle bestemme noget når de var i krig, placerede han altid en anden general sammen med ham, for at sikre at der ikke skete nogle fejl, nogle gange var det Alexander selv der var med ham. Da de kom tilbage til Susa, i det Persiske emperium, giftede Alexander sig med Dareiros datter, Stateira, og gav hendes søster til Hefaistion, på den måde blev de svigerbrødre. I efteråret 324 f.Kr. var Alexander og hans hær i byen Ekbatana vinteren over. Under legene for hoffet, blev Hefaistion alvorligt syg, og døde en uge senere. Ifølge legenden skulle Alexander have barberet sig helt skaldet, klippet manen af alle krigshestene, aflyst alle fesligheder og og korsfestet doktoren der behandlede Hefaistion. Derefter tog han til Babylon, for at begrave liget. Det blev bestemt at Hefaistion skulle dyrkes som en guddommelig helt.

Eksterne kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Hefaistion

• Plutark: Aleksanders liv
• Robin Lane Fox. Alexander the Great. Penguin Publishers.