Hegemoni

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Hegemoni betegner en dominans og bruges blandt andet i politisk sammenhæng.

Ordets historie[redigér | redigér wikikode]

Hegemoni er oprindeligt et græsk ord for overherredømme. Hegemoni henviste til den magt og indflydelse som en militært stærkere bystat i antikkens Grækenland havde over andre bystater. Allerede i antikken blev begrebet hegemoni imidlertid udvidet til at omfatte en bystats evne til at dominere andre bystater på andre måder end ved brug af militærmagt. Begrebet hegemoni kan derfor også relateres til begrebet stormagtsdominans. Som hegemonisk anses det at kulturelle antagelser, værdier eller normer får magt på bekostning og delvis eksklusion af andre.

Magt er meget sjældent begrænset til ren udøvelse af brutal styrke... Det romerske imperium styrkede sin autoritet og legitimitet ved at bruge ceremonier, skjule den faktiske magt ved at fremvise sin vellykkethed, belønne de rette traditionerer og fremvise sine ubegrænsede resurser... Magt er en meget mere kompleks og mystisk kvalitet end nogen manifestation af den kan give udtryk for. Det handler mere om indtryk og teater, og om at overtale dem som autoriteten udøves overfor. Overtale dem til at acceptere at det er fornuftig at underkaste sig autoriteten. I den grad den romerske stats magt var afhængig af vise sin magt, var virkemidlet i antikken (og er fortsat i dag) at skabe, manipulere og danne visse opfattelser til folk. I udbredelsen af imperiet, i hvilken som helst grad, var kunst magt.




Jás Elsner (1998)

, Imperial Rome and Christian Triumph[1]

Teorier i dag[redigér | redigér wikikode]

Gennem historien har kulturel og politisk magt i noget område sjældent opnået en perfekt balance. I Ernesto Laclau og Chantal Mouffes seneste værker kan hegemoni forstås som et forsøg på at få en given diskurs til at vinde indflydelse med reduktionistisk retorik og heraf afledt praksis. Med retoriske reduktioner menes en verbal artikulation der universaliserer et givet begreb eller en given forestilling. Hegemonisk praksis er således den proces, hvor dele af diskurser reartikuleres eller flyttes for at underbygge et lederskab eller forestilling. Laclau og Mouffes teori begrunder hegemoners sammenbrud med det at samfundene ikke længere kan opretholde de enorme militærudgifter der er nødvendige for at fastholde deres dominans. En sådan teori går grundlæggende ud på at hegemoner med tiden vil erstattes af nye. Unipolaritet er ikke en naturlig tilstand, og vil derfor erstattes af bipolaritet. Bipolariteten mellem USA og Sovjet blev vundet af USA. Ifølge teorien vil en ny udfordrer snart melde sin ankomst. Blandt de mulige bud er EU, Indien og Kina.[bør uddybes]

Hegemoni berører også perspektivet til den alment accepterede historie, som den bliver skrevet af de kulturelle sejrherrer for et betvungent publikum – således hos Antonio Gramsci.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]


Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.