Heideggerske begreber
Den tyske tænker Martin Heidegger er kendt for sit lange forsøg på at stille spørgsmålet om, og begribe meningen med væren. For at overhovedet kunne opstille problemet korrekt mente Heidegger, at det var nødvendigt at sætte parentes omkring filosofiens traditionelle fagtermer, hvorfor han i løbet af d. 20. århundrede indførte en række neologismer og tilpasset ordforråd, der ofte sammenførte idiomatiske ord og fraser fra det tyske sprog.
Begreber [redigér]
Aletheia [redigér]
(Oldgræsk: ἀλήθεια)
Aletheia (ἀλήθεια) er et oldgræsk ord for for "ul-ukkethed", "u-dækkethed", afsløring eller sandhed. Ordet konnoterer også oprigtighed, såvel som faktualitet og realitet.
Apofantisk [redigér]
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Bevendthed [redigér]
- Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Brugstøj [redigér]
(Tysk: das Zeug)
Brugstøj er det værende, der ikke er tilstedeværen, og som karakteriseres af vedhåndenhed. Kan også oversættes som grej, redskaber, værk (som i "menneskeværk").
Ting [redigér]
(Tysk: Dinge)
Ting er det værende, der ikke er tilstedeværen, og som karakteriseres af forhåndenhed.
Destruktion [redigér]
(Tysk: Destruktion)
Eksistens [redigér]
(Tysk: Existenz)
Eksistentiel og eksistential [redigér]
(Tysk: Existenziell og Existenzial)
Heidegger skelner mellem eksistentiel og eksistential: med det første begreb menes den konkrete (ontiske) praksis, hvorimod det eksistentiale betegner den fænomenologiske (ontologiske) analyse af den konkrete praksis og dens forhold.
Eksistentiale [redigér]
De ontologiske bestemmelser vedrørende tilstedeværen kalder Heidegger for eksistentialerne. Heidegger adskiller dem fra kategorierne, der beskriver de ontologiske forhold vedrørende brugstøj og ting.
Forhånden [redigér]
(Tysk: Vorhanden; også forhåndenhed, forhåndenværen, Vorhandenheit, Vorhandensein)
Vedhånden [redigér]
(Tysk: Zuhanden; også vedhåndenhed, vedhåndenværen, Zuhandenheit, Zuhandensein)
Dette begreb skal formidle det, der er ved hånden (nær på og fortroligt) og til hånden (håndterligt).
Fænomen [redigér]
Heidegger kalder "det, der viser sig" for fænomen: "det i-sig-selv-visende, det åbenbare" (VT, s. 48).
- Tekststykker
1927 • VT, §7A. Afsnittet om ontologiens fænomenologiske metode i Væren og tid (§7) begynder med første del, begrebet fænomen (§7A), dernæst den anden halvdel, logos (§7B), og til slut det sammensatte ord, fænomenologi (§7C).
Gelassenheit [redigér]
- Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Hjemfaldelse [redigér]
(Tysk: Verfallen)
Oversættes til tider som forfaldelse, men indeholder derved uønskede bibetydninger (huse der "forfalder", lånet "forfalder").
I-verden-væren [redigér]
(Tysk: In-der-welt-sein)
Kastethed [redigér]
(Tysk: Geworfenheit)
Ligeoprindelig [redigér]
(Tysk: Gleichursprünglich)
Heidegger henviser her til en oprindelsesmæssig ligeværdighed, dvs. muligheden for at forskellige sager i en struktur kan være selvstændigt fundamentale, uden at én af dem begrunder de andre.
Lysning [redigér]
(Tysk: Lichtung)
Man'et [redigér]
(Tysk: das Man)
Mulighed [redigér]
(Tysk: Möglichkeit)
Nærværelse [redigér]
(Tysk: Anwesenheit; oldgræsk: oÙs∂a, ousia)
I Væren og tid indfører Heidegger begrebet nærværelse således:
... den ligefremme opfatten af noget forhåndenværende i dets rene forhåndenhed, som allerede Parmenides havde valgt som ledetråd for værensudlægningen [...] har den temporale struktur af en ren "gøren indeværende" og bliver forstået som det egentligt værende, opnår dermed sin udlægning med hensyn til: nu-tid, det indeværende, dvs. bliver begrebet som nærværelse, oÙs∂a (ousia).
Omhu [redigér]
(Tysk: Sorge)
Varetagelse [redigér]
(Tysk: Besorgen)
Underordnet det mere generelle begreb omhu og gælder særligt for tilstedeværens omgang med det vedhåndenværende.
Omsorg [redigér]
(Tysk: Fürsorge)
Også underordnet omhuen og gælder særligt for tilstedeværens omgang med andre tilstedeværender.
Opfatten [redigér]
(Tysk: Vernehmen)
Heidegger oversætter vernehmen (opfatten) direkte fra det præsokratiske noein (tænkning).
Ontisk [redigér]
(Tysk: Ontisch)
Ontologisk [redigér]
(Tysk: Ontologisch)
På forhånd allerede [redigér]
(Tysk: je schon, immer schon)
Med dette udtryk henviser Heidegger til det a prioriske, dvs. det, der i en given sammenhæng, går forud. Danske variationer over "på forhånd allerede" kan lyde: "altid allerede" og "stedse allerede".
Samværen [redigér]
(Tysk: Mitsein; medtilstedeværen, Mitdasein)
Tildragelse [redigér]
(Tysk: Ereignis)
Tilstedeværen [redigér]
(Tysk: Dasein)
I Væren og tid (§4, 31f.) definerer Heidegger tilstedeværen således:
Tilstedeværen er et værende, som ikke blot forekommer blandt andre værender. Den udmærker sig snarere ontisk derved, at det for dette værende i dets væren drejer sig om denne væren selv [...] Selve den væren, som tilstedeværen kan forholde sig sådan eller sådan til og altid forholder sig til på den ene eller den anden måde, kalder vi for eksistens.
På fransk undlader man som regel at oversætte Dasein og bruger blot det tyske begreb. Det samme gælder for den engelske oversættelse, der dog til tider tager til bindestregsordet "being-there". Oversætter Christian Rud Skovgaard skriver (Væren og tid, 475):
... hvis Dasein ikke oversættes, så skal det udfoldede begreb Das Sein des Da (her væren af til stede) egentlig også lades i fred, men det kan ikke lade sig gøre ... Oversættelsesproblematikken knytter sig ikke til Sein (væren, être, being), men til Da. Englænderne prøver med there, franskmændene forsøger sig med la. på dansk: dér.
Tilstedeværen oversættes således til tider som dér-væren og til-væren på dansk. Rud Skovgaard motiverer valget af tilstedeværen således:
... kort sagt er mennesket ifølge Heidegger netop ikke blot den, som er dér. Fordi vi ikke blot er dér, men altid lever i en verden, kan den svenske oversættelse argumentere for oversættelsen tillvaro (tilværelse), men besværlighederne følger så, fordi Da, hvor det står alene, ikke har meget tilfælles med det nøgne til. Den svenske oversættelse må ligeledes falde tilbage på dér. Tilstedeværen løser hovedsageligt en mængde problemer, fordi til stede formidler den samme åbenhed som Da. En åbenhed eller rettere åbnethed, som er fundamental i hele [Væren og tid]. Da er primært åbenhed og sekundært "dér-hed", men disse betydningsvarianter er slet ikke fremmede på dansk, for man kan jo godt være til stede uden "at være til stede".
De gange, Heidegger citerer den gængse tyske brug af ordet (hos Immanuel Kant eller i øvrigt), oversættes det med tilstedeværelse.
Uhjemlighed [redigér]
(Tysk: Unheimlich)
Forstås almindeligvis i betydningen "uhyggelig", men må oversættes direkte, da Heidegger redegører for at det er den bogstavelige betydning af u-hjemlig-hed, der er væsentlig.
Verdenslighed [redigér]
(Tysk: Weltlichkeit)
Væren [redigér]
(Tysk: Sein)
Heidegger adskiller det værende fra væren som sådan, da det forrige forudsætter det andet.
Væren hen imod døden [redigér]
(Tysk: Sein zum Tode og Sein zum Ende)
Åbnethed [redigér]
(Tysk: Erschlossenheit)
Henvisninger [redigér]
Alle henvisninger til den danske oversættelse af Væren og tid er udgaven fra 2007 ved Christian Rud Skovgaard på forlaget Klim. ISBN: 978-87-7955-367-5
