Heimatfilm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Heimatfilm (ty. "hjemstavnsfilm") er en tysk/østrigsk filmgenre, der beskriver en forgangen verden, hvor venskab, kærlighed, familie og livet i landsbyfællesskabet er centrale værdier. Handlingen, som gerne udspiller sig i de østrigske, bayerske eller schweiziske bjerge, er enkel og ligetil.

På mange måder udfylder de tyske Heimatfilm den samme niche som de danske Morten Korch-film; der er også ligheder med den amerikanske western.

Kendetegn ved Heimatfilm[redigér | redigér wikikode]

Som genre kendetegnes Heimatfilm ved uberørte landskaber, såsom græsgange, dale og bjergskråninger. I forgrunden står traditioner, folkedragter og folkemusik.

Heimatfilm havde sin blomstringstid i 1950'erne. Kulturelt kan Heimatfilm ses som svar på store udfordringer; dels anden verdenskrigs ødelæggelser, dels nazismens forbrydelser og misbrug af hjemstavnen og traditionen. Også de sociale følger af anden verdenskrig – splittede familier samt tab af autoritet og værdier – blev bearbejdet med idylliske modbilleder. Centralt i Heimatfilm står autoritetspersoner som lægen, skovrideren eller præsten. Der er ingen tvivl om hvem der er de gode eller de onde og handlingen er forudseelig.

Willi Höfig nævner i sit standardværk om Heimatfilm følgende kendetegn for genren:

I begyndelsen af 1960'erne ebbede bølgen af Heimatfilm ud.

"Moderne" Heimatfilm[redigér | redigér wikikode]

Fra midten af 1970'erne fremkom nye Heimatfilm, der uforskønnet forsøgte at beskrive forholdene i bjerg- og landbrugsområderne, instrueret bl.a. af Dieter Berner, Jo Baier, Joseph Vilsmaier, Stefan Ruzowitzky og Xaver Schwarzenberger.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Willi Höfig: Der deutsche Heimatfilm 1947 – 1960 (Stuttgart 1973), ISBN 3-432-01805-3