Heinrich Brunn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Heinrich Brunn.

Heinrich (von) Brunn (23. januar 1822 i Woerlitz ved Dessau23. juli 1894) var en tysk arkæolog og kunsthistoriker.

Uddannet i Bonn hos Welcker og Ritschl drog Brunn 1843 til Rom og levede som arkæolog, knyttet til det arkæologiske institut. 1854-56 var han privatdocent og bibliotekar i Bonn; 1856 blev Brunn sekretær ved det romerske institut (sammen med Henzen), 1865 professor i arkæologi i München, fra 1867 tillige leder af møntsamlingen, senere også af vasesamlingen og fra 1888 af Glyptoteket.

Brunn var en af Tysklands mest betydende arkæologer i sin tid, rig på kundskab, med fin opfattelse og kunstnerisk sans, skarp metode og klar fremstilling. Gennem stilistisk analyse af kunstværket bestemte han dets sjælelige indhold og derigennem dets historiske plads (således statuerne af Attalos votivgave i Athen, Annali del Instituto, 1870). Der skyldes ham en stor mængde arbejder, større og mindre (bla<ndt andet i Paulys realencyklopædi), især over græsk maleri og etruskisk kunst.

Nævnes kan: Geschichte der griechischen Künstler (2 bind, 1853-59, 2. oplag 1889); Die philostratischen Gemälde gegen Friederichs verteidigt (1861); I relievi delle urne etrusche, I, Ciclo troico (1870); Beschreibung der Glyptothek des König Ludwigs I (5. oplag 1887); Ueber die kunstgeschichtliche Stellung der pergamenischen Gigantomachie (1884), Griechische Götterideale (1893); Griechische Kunstgeschichte, I-II (ufuldendt, 1893-97). Fra 1886 var han udgiver af Denkmäler griechischen und römischen Skulptur.

Kilder[redigér | redigér wikikode]