Heinrich Laube

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Laube. (Se også artikler, som begynder med Laube)

Heinrich Rudolf Constanz Laube (18. september 1806 i Sprottau i Schlesien1. august 1884 i Wien) var en tysk teaterdirektør og forfatter.

Han kom 1826 til Universitetet i Halle for at studere Teologi, men han blev paavirket af det raske Studenterliv i denne By og hørte kun Prof. Wegscheider’s rationalistiske Forelæsninger. 1828 tog han til Breslau for her at indhente det forsømte, men da han havde set H. v. Kleist’s »Käthchen von Heilbronn«, blev han saa voldsomt grebet, at han opgav Teologien og besluttede at skrive for Teatret. Efter at være bleven Dr. phil. fik han en Huslærerplads hos en Godsejer og derved rigelig Tid til ny Studier. Men 1830 gjorde ham til Politiker, og han udgav »Polen« og »Politische Briefe«. 1832 rejste han til Leipzig og overtog Redaktionen af »Zeitung für die elegante Welt« (1833). For øvrigt sluttede han sig til »Det unge Tyskland« og blev udvist af Sachsen. Han tog nu til Berlin, men blev arresteret for Deltagelse i »Die Burschenschaft« og holdt i Varetægtsfængsel i ni Maaneder. Efter sin Løsladelse (1835) giftede han sig, men fik kort efter sin endelige Dom, der lød paa 1 1/2 Aars Fæstningsarrest. Denne var imidlertid af en enestaaende mild Art, idet han fik Lov til at afsone den paa Fyrst Pückler Muskau’s gamle Slot, hvor han flyttede ind med Familie og under de behageligste Forhold udarbejdede to af sine betydeligste Arbejder: »Deutsche Litteraturgeschichte« (4 Bd, 1839—40) og den didaktiske Digtning »Jagdbrevier« (1841). 1839 gjorde L. en længere Rejse til Paris og til Algérie, efter sin Hjemkomst bosatte han sig i Leipzig, hvor han atter overtog Redaktionen af »Zeitung f. d. elegante Welt« (1842—44) og begyndte sin dramatiske Digtning. 1849 blev han artistisk Direktør ved Hofburgteatret i Wien, som han derefter ledede i 17 Aar. Skønt L. har indlagt sig uomtvistelige Fortjenester af Burgteatret og den tyske Scene i Alm., har man ikke uden Grund bebrejdet ham, at han fortrinsvis dyrkede det sp. og fr. Skuespil, og at han forgudede Scribe. Men til hans Undskyldning tjener politiske Hensyn og strenge Censurforhold, der indskrænkede hans fri Raadighed. Stillingen blev dog til sidst uholdbar for ham ved de stadige Rivninger med hans overordnede, til Dels ogsaa forværret ved egen Særhed og Principrytteri, og 1866 maatte han nedlægge sit Embede, men overtog allerede 1867 Direktionen af »Stadttheater« i Leipzig som han ledede i 3. Aar. 1870 flyttede han igen til Wien, søgte og fik Koncession (1871) til at oprette et nyt Teater (vistnok mest for at konkurrere med »Burg«), som han aabnede 1872 og ledede (med et Aars Afbrydelse 1874—75) indtil 1879, da han trak sig tilbage til Privatlivet. Lige til sin Død var han dog virksom som Roman- og Novelleforfatter. Sin Virksomhed ved Burgteatret har han forsvaret i: »Das Burgtheater, Beitrag zur deutschen Theatergeschichte« (1868), en Apoteose af hans egen Teaterledelse. Endvidere udgav han: »Das norddeutsche Theater« (1872) og »Das Wiener Stadttheater« (1875). Af hans Dramaer kendes i vore Dage »Struensee« (1847), »Rokoko« (1846), »Die Karlsschüler« (1847), »Montrose« (1859), »Der Statthalter von Bengalen« (1867). »Böse Zungen« (1868), »Dramatische Werke« (13 Bd, 1845—75; »Volksausgabe« i 12 Bd, 1880—92), »Ges. Schr.« (16 Bd, 1875—80; ny Udg. 1908). Som Personlighed og Dramaturg var L. ensidig, men en Hersker paa sit Omraade, erfaren, bestemt og myndig som faa — alt i alt en Mand. Af hans Romaner maa ganske særlig fremhæves: »Der deutsche Krieg« (9 Bd, 1865—66, 3. Opl. 1867—68).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.