Heinrich Wenck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Heinrich Wenck

Heinrich (Henry) Emil Charles Wenck (10. marts 1851 i Århus – 3. februar 1936 i Charlottenlund) var dansk arkitekt og akvarelmaler og fra 1903 titulær professor ved Kunstakademiet.

Heinrich Wenck var søn af general à la suite Heinrich Theodor Wenck og hustru født Pacht. Efter forberedelse hos arkitekturmaler Peter Kornbeck og på C.V. Nielsens tegneskole var han på Teknisk Institut og studerede dernæst ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i tiden 1869-1876 og modtog 1878 Akademiets lille guldmedaille for et projekt til et bibliotek i gotisk stil. Hans lærere på Akademiet var Ferdinand Meldahl og Christian Hansen. Han modtog Akademiets stipendium og var på rejse i Italien 1883-85.

Wencks virke kom hovedsagelig til at ligge inden for Statsbanerne, hvor han var ansat fra 1882, og han var DSB's ledende arkitekt i perioden 1894-1921 (hovedarkitekt 1894, overarkitekt 1919). Allerede fra 1891, hvor han fik titel af førstearkitekt, begyndte Wenck dog at overtage mere og mere af chefen N.P.C. Holsøes arbejde, da Holsøe blev ramt af en øjensygdom. Helsingør Banegård, udført sammen med Holsøe, blev Wencks første større arbejde, men stationen i pompøs Rosenborg-stil, der alluderer til naboskabet med Kronborg, holder sig inden for tidens historicistiske norm.

Kystbanens stationer (1895-97), for hvilke Wenck modtog Eckersberg Medaillen 1898, regnes for hans gennembrudsværk og hovedværk, hvor hans fabulerende Martin Nyrop-inspirerede nationalromantik folder sig ud. Han tegnede ikke kun stationerne, men også ledvogterhuse, kommandopost, remise, banearbejderhuse, pakhuse og toiletbygninger. Nogle af husene er opført ud fra typetegninger, men ofte i forskelligt farvet tegl (rødt/gult). På Kystbanen blev hans konsekvente farveholdning, svenskrød og mørkegrøn/flaskegrøn, også knæsat, og farverne kom til at gå igen på Københavns Hovedbanegård og mange andre banegårde og privatbanestationer (f.eks. Lygten Station). Han tegnede også skilte, dørhåndtag, fresker og lysekroner, således at hans stationer fik karakter af Gesamtkunstwerk. Også Københavns Godsbanegård (nu nedrevet) blev belønnet med Eckersberg Medaillen 1901.

Københavns Hovedbanegård

I Wencks tid som chefarkitekt i DSB gennemgik det danske jernbanenet en voldsom ekspansion, i form af både nyanlagte statsbaner og privatbaner, og Wenck kom til at tegne hovedparten af de mange stationsbygninger og andre jernbanebygninger, der blev opført i denne periode. Han efterfulgtes på posten som overarkitekt af eleven K.T. Seest, der fortsatte den høje arkitekturstandard hos etaten.

Stilistisk arbejdede Wenck først i den nationalromantiske stil med en veludviklet sans for at parre italienske renæssanceelementer (loggiaer, rundbuer, fladbuer) med vikingetidselementer for siden at bevæge sig i retning af Bedre Byggeskik, nybarokken og nyklassicismen. Det er dog tydeligt, at Wenck aldrig formåede at gøre nyklassicismens strenge formprincipper helt til sine egne. Hans bygninger præges i hele perioden af rationelle, gennemarbejdede planløsninger og en høj håndværksmæssig standard i udførelsen. Kollegaen Erik Schiødte skrev i Dansk Biografisk Leksikon om Wencks stationer, at "de ere moderne i god Betydning".

Wencks tegnestue var attraktiv for tidens unge arkitekter, hvoriblandt Povl Baumann, Helge Bojsen-Møller, Axel Preisler, Thorkild Henningsen, Hans Koch, Viggo Bertram, Frederik Appel, Ivar Bentsen, Jesper Tvede, Holger Rasmussen, Christian Brandstrup, Ole Falkentorp, Einar Ambt og Sylvius Knutzen havde deres gang, og tegnestuen blev arnestedet for dannelsen af Den fri Architektforening i 1909 og den nyklassicistiske bevægelse.

Ud over arbejderne for Statsbanerne tegnede Wenck et antal bygninger for Post og Telegrafvæsenet, heriblandt Centralpostbygningen i København, og for Toldvæsenet.

Han var også en habil akvarelmaler, der udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling i tiden 1878-1901, hos Kunstnerforeningen af 18. November 1882 i 1921, på Nordisk Kunstudstilling, København 1883 og 1888, på Verdensudstillingen i Paris 1900, på Rådhusudstillingen i København 1901 og på Dänische Ausstellung, Kgl. Kunstgewerbemuseum, Berlin 1910-11. Som arkitekt deltog han i Landsudstillingen i Århus 1909.

Wenck fik flere gange mulighed for at rejse. Han var således i Tyskland 1876, 1883, 1902, 1907 og 1909, i Italien 1876, 1883-85 (studierejsen), 1906, 1907 og 1909, i Frankrig 1876, 1902 og 1911, i Belgien 1876, i Holland 1876, 1900 og 1902, i England 1883-85 og 1900 og i Schweiz 1902.

Heinrich Wenck var Ridder af Dannebrog og dekoreret med Dannebrogordenens Hæderstegn. Han bar også de udenlandske ordener: Græske Frelserorden, Mecklenborgske Grif-orden og den Preussiske Røde Ørns Orden.

Han giftede sig med Fanny Thyra født Gram, datter af grosserer J. Gram. Begge ligger begravet på Gentofte Kirkegård.

DSBs ellokomotiv Litra EA 3003 er navngivet Heinrich Wenck.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Værker

[redigér] Arkitektur

Helsingør Banegård
Dalmose Station (nedlagt)
Østerport Station
Kommandopost på Klampenborg Station
Kalvehave Station (nedlagt)
Nykøbing Sjælland Station
Store Fuglede Station (nedlagt)
Århus Hammelbanegård (nu Århus Bymuseum)
Nørre Nebel Station
Gedser Station
Herfølge Station
Lille Skensved Station
Odense Banegård (nedlagt)

I alt findes der omkring 150 stationer fra hans hånd. 15 bygningsværker af Wenck er bygningsfredet.

[redigér] Monumenter

[redigér] Udgivelser

  • Familien Wencks Slægtsbog, København 1928.

[redigér] Kilder

  1. ↑ 1,0 1,1 Referat af Bygningssynets møde
  2. ↑ aarhus.dk: Vis artikel
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Wenck"
Personlige værktøjer