Heinrich von Cotta

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Heinrich Cotta 1833, lithografi efter en blyantstegning af Carl Christian Vogel von Vogelstein.

Heinrich von Cotta (født 30. oktober 1763 i Klein-Zillbach ved Meiningen, død 25. oktober 1844 i Tharandt[1]) var en tysk forstmand.

Liv og gerning[redigér | rediger kildetekst]

Han fik grundlæggende betydning for det tyske skovbrug, idet han hørte til de første, som indførte en ordnet undervisning for skovbrugere, og som gennem planlægningsarbejder satte skovdriften i system, ligesom hans lærebøger i skovdyrkning var højt ansete og meget udbredte. Han studerede ved universitetet i Jena[1], var der efter i 15 år forstander for en skovbrugsskole i Zillbach[1], som han 1811 flyttede til Tharand[1], idet han var blevet ansat som direktør for den sachsiske skovopmåling. I 1816 overtog staten skolen, og Cotta blev direktør både for forstakademiet og for planlægningsvæsenet i Kongeriget Sachsen, hvilke stillinger han beklædte til sin død[1]. Akademiet var meget anset og blev søgt af mange udlændinge, også fra Norden.

Betydning[redigér | rediger kildetekst]

På planlægningens område er arealfagværket knyttet til Cotta’s navn, men tillige må man for en stor del tilskrive ham æren for, at det sachsiske statsskovbrug i sammenligning med andre tyske staters var godt ordnet og drevet efter rationelle, økonomiske grundsætninger.

Hans læresætninger fandt mange tilhængere rundt om i Europa, og for planlægningens vedkommende blev de længe fulgt adskillige steder, men mistede med tiden betydning. Cotta skrev adskillige forstfaglige værker.

Forfatterskab[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]