Hejremanden

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erik H. Andersen
Erik H. Andersen var kendt som Hejremanden fordi han ofte fodrede hejre i bybilledet på Frederiksberg
Personlig information
Pseudonym Hejremanden Rediger på Wikidata
Født 1955 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Død 2023 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Bopæl Frederiksberg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Skolen på Nyelandsvej Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Vicevært, møbelsnedker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Bavnehøj Skole, Søborg Møbelfabrik Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erik H. Andersen (født i 1955 på Frederiksberg, død november 2023 på Frederiksberg[1]), også kendt som Hejremanden, var uddannet møbelsnedker og arbejdede på en møbelfabrik og som pedel på en Københavnsk skole. Siden julen 1998 og indtil sin død i november 2023 har han fodret fiskehejre på Frederiksberg.[2]

På Frederiksberg og generelt i København blev han af mange forbundet med sit nære bånd med fuglene. Ifølge magasinet Euroman var han en af 22 ting, man skal opleve som gæst i byen,[3] han er blevet nævnt som en af de ting, der gjorde Frederiksberg smukkest,[4] og Frederiksberg Bryghus har opkaldt en IPA-øl efter Hejremanden.[5] På grund af sin kendisstatus i byen har han blandt andet fået julekort af Frederiksbergs daværende borgmester, Mads Lebech.[6]

Ifølge Infomedia, der indsamler danske nyhedsartikler, er han nævnt i ca. 150 artikler gennem årene.[Pr. december 2023] I 2012 udkom en dokumentarfilm om Erik H. Andersen af Mads Black Ifversen, som havde fulgt Hejremanden igennem 12 år,[7][8] og i 2013 var han hovedperson i en syv timer lang uklippet radiodokumentar på Radio24Syv.[9][10] Flere har argumenteret for, at Erik H. Andersen er en original, som det danske samfund ville være fattigt foruden.[1][11][12]

Privat[redigér | rediger kildetekst]

Erik H. Andersen blev født på Frederiksberg af en hjemmegående mor og en far, der arbejdede som revisor. Han havde en lillesøster. I 1987 mødte han sin kone, og de boede sammen i den treværelseslejlighed på Frederiksberg, som Andersen voksede op i.[2]

Erik H. Andersen var desuden indehaver af verdens største samling af James Last-LP'er.[13]

Han døde i november 2023, og blev d. 5. december bisat i Godthaabskirken på Frederiksberg, hvor N.F.S. Grundtvigs salme "Alt, hvad som fuglevinger fik" blandt andet blev sunget.[14]

Andersen og fiskehejrerne[redigér | rediger kildetekst]

Allerede i 2000 beskrev af Jyllands-Posten, hvordan Erik H. Andersen med pålæg og pølser hver dag efter fyraften dresserede de vilde fugle, som han kaldte sine "venner", i Frederiksberg Have. Ifølge Andersen selv, er "Hejremanden" en flot titel.[2][13] Han udviklede et særligt fløjt, som fuglene lærte at kende, og han beskriver hvordan de tillidsfuldt landede på hans arme, når han fodrede dem.[6] Han var blandt andet kendt for cigar-tricket, hvor en fiskehejre snuppede en frossen sild ud af munden på ham.[2]

Men i 2020 indførte Slots- og Kulturstyrelsen, der ejer og driver Frederiksberg Have, forbud mod at fodre havens dyr, da man ville sikre bedre levesteder for havens insekter, frøer, salamandere og fisk. Styrelsen meddelte, at også Hejremanden måtte stoppe med at fodre fiskehejrerne.[15] Efterfølgende beskrev Frederiksberg Bladet, hvordan mange læsere havde ytret, at Hejremanden burde undtages for forbuddet, men det afviste Slots- og Kulturstyrelsen.[16] Erik H. Andersen rykkede ud af haven og forsatte pasningen af byens fiskehejre på pladsen mellem Frederiksberg Hovedbibliotek, Frederiksberg Gymnasium, Frederiksberg Centret og CBS.[17]

Efter nogle borgere havde givet udtryk for, at fodringen af fuglene gjorde dem utrygge, gik Frederiksberg Kommune i februar 2023 i dialog med Erik H. Andersen for at finde et andet "et mere naturligt og grønt".[10] Til Ekstra Bladet forklarede han selv, at han helst ikke vil være "uvenner med nogen", og at han helst gerne ville blive på Frederiksberg.[18] Borgmester på Frederiksberg, Michael Vindfeldt, sagde at Frederiksberg Kommune ikke har noget at gøre med Slots- og Kulturstyrelsens forbud mod af fodre dyr i Frederiksberg Have,[19] og kommunen aftalte med Erik H. Andersen, at han frit kunne fodre fuglene på en grøn plæne bag hovedbiblioteket, som ikke blev benyttet i lige så høj grad af andre borgere.[20]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Børresen, Bo (13. december 2023). "Hejremanden er død: - Ikke mange kendte Erik, men Frederiksberg er fattigere uden ham". FrederiksbergNyt. Arkiveret fra originalen 15. december 2023. Hentet 15. december 2023.
  2. ^ a b c d Rona, Matias (9. august 2015). "De kalder ham 'Hejremanden' - for han kan noget, meget få kan". BT. Arkiveret fra originalen 15. december 2023. Hentet 15. december 2023.
  3. ^ Reimar, Morten (14. december 2018). "22 ting du skal opleve på Frederiksberg". Euroman. Arkiveret fra originalen 8. februar 2023. Hentet 15. december 2023.
  4. ^ Børresen, Bo (13. september 2016). "Døden er måske ikke den smarteste oplevelse". Frederiksberg Bladet. 1. sektion, s. 8.
  5. ^ Waltersdorff, Therese (17. januar 2023). "Klumme: Tag et stykke Frederiksberg med til familien i Jylland". Frederiksberg Bladet. 1. sektion, s. 23.
  6. ^ a b Møller, Magnus; Lumby, Elisabeth (8. marts 2002). "Han er hejrehåndet". Berlingske. 1. sektion, s. 6.
  7. ^ Engelund, Heidi (1. oktober 2012). "Hejrenes bedste ven". Frederiksberg Bladet. 1. sektion, s. 30.
  8. ^ Mads Black Ifversen (2012). "Hejremanden". Filmstriben. Arkiveret fra originalen 15. december 2023. Hentet 15. december 2023.
  9. ^ "Hejremanden indtager Radio24syv". dinby.dk. 7. februar 2013. Informedia-ID: e3a6181e.
  10. ^ a b Baungaard, Anne (9. februar 2023). "I 24 år har han været en institution på Frederiksberg. Nu befinder han sig pludselig midt i en ophedet debat". Berlingske. Arkiveret fra originalen 7. maj 2023. Hentet 15. december 2023.
  11. ^ Brix, Knud (4. februar 2023). "Ode til Hejremanden". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 30. marts 2023. Hentet 15. december 2023.
  12. ^ Baungaard, Anne (14. december 2023). "I 25 år har han været en institution på Frederiksberg. Nu er Hejremanden død". Berlingske. Arkiveret fra originalen 14. december 2023. Hentet 15. december 2023.
  13. ^ a b Lucht, Hans (21. november 2000). "Hejremandens store nummer". JyllandsPosten. Arkiveret fra originalen 15. december 2023. Hentet 15. december 2023.
  14. ^ Beim, Jakob Hvide (13. december 2023). "Hejremanden er død". Politiken. Hentet 15. december 2023.
  15. ^ Voss, Joachim (15. januar 2020). "Forbud mod fodring i frederiksbergske parker". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 15. december 2023. Hentet 15. december 2023.
  16. ^ Børresen, Bo (19. februar 2020). "Debatten buldrer på Facebook". Frederiksberg Bladet. s. 19.
  17. ^ Børresen, Bo (2. februar 2023). "Slut med fodring ved centret: Kommunen beder Hejremanden om at finde et andet sted at fodre hejrer". FrederiksbergLiv. Arkiveret fra originalen 2. april 2023. Hentet 15. december 2023.
  18. ^ Møller, Petra Akullu; Blønd, Hans Christian (9. februar 2023). "Kommune reagerer: Nu er det slut for 'Hejremanden'". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 23. marts 2023. Hentet 15. december 2023.
  19. ^ Møller, Petra Akullu; Blønd, Hans Christian (13. februar 2023). "Borgmester: Få 'Hejremanden' tilbage". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 22. marts 2023. Hentet 15. december 2023.
  20. ^ Beim, Jakob Hvide (15. februar 2023). "Hejremanden er et fænomen. Men er der plads til ham på Frederiksberg?". Politiken. Arkiveret fra originalen 15. december 2023. Hentet 15. december 2023.

Eksterne kilder[redigér | rediger kildetekst]

DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hejremanden&oldid=11720388"