Heks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Man kunne ifølge overtroen altid teste, om en kvinde var heks, ved at binde hende nøgen og smide hende i vandet fra en bro, hvis hun kunne flyde så var hun skyldig, og hvis hun sank og druknede, så kunne hun begraves i indviet jord, og derved kunne hun sikres en plads i paradiset. Det var vigtigt, at man ikke forhindrede, at ærlige folk blev begravet i indviet jord, selve tabet af livet betød ikke så meget som det evige liv. Normalt vil kvinder kunne flyde, men med hovedet nedad og ende og lår opad. Billedet er fra 1600tallet.

Begrebet heks er kontroversielt. Heksen findes blandt begge køn, men særligt hyppigt som kvinder.

Heksen er ifølge romantisk tænkning en ældgammel folkloristisk figur, som muligvis kan føres tilbage til stenalderen. Heksen repræsenterer seksualiteten og den farlige erotiske tiltrækning. En modsætning til kristendommens kyskhed og ærbarhed. I de gamle nordiske sagn red heksen på en ulv, og med en slange som tømmer, og slangen accepterer at blive brugt fordi heksen har magt over potensen, og ulven accepterer at blive brugt om ridedyr, fordi heksen har magt over dyret i mennesket. Jordemoderen er også en heks, som kan fremtrylle børn ud af kvinders maver, eller lade mor og barn dø. Heksen symboliserer ondskab, og til sankthans brænder vi en dukke af som heks på bålet for at udrydde dette - vi sender hende og ondskaben med til Bloksbjerg, omend kun symbolsk.

Hekse har været jaget i mange århundreder - værst under inkvisitionen, hvor mange tusinde kvinder måtte lade livet på bålet i hele Europa. Man mistænkte hekse for at være i pagt med Djævelen og kaste onde øjne på folk, så høsten slog fejl, husdyr døde og sygdom spredte sig. En af de kendeste kvinder, der måtte lade livet på bålet, anklaget for at være heks var Jeanne d'Arc.

Når man siger at hekse flyver på koste, så kommer det af, at man sagde at de red på en kost, når de gik over markerne med en potent kost strittende op imellem benene. Heksene gjorde det for at øge markernes frugtbarhed ifølge Margaret Murray, der blandt andet er kendt for at bruge forfalskede kilder.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Litteratur

Heksen optræder i mange historier og eventyr, f.eks. i Hans og Grethe, hvor hun er en grim (ond) gammel kone, der spiser de børn, som forældrene sætter ud i skoven, og hun bor i et forhekset hus. I mange tilfælde har hun en medsammensvoren i form af et dyr, oftest en sort kat. Heksen er magisk, hun kan trylle og er oftest ond. I andre historier optræder heksen dog som en smuk kvinde f.eks. i Snehvide, men hun er stadig ond. Der optræder også hekse i genren fantasy såsom Narnia og Harry Potter.

[redigér] Hekseri

Hekseri er opfattet på mange forskellige måder, da der findes forskellige måder at forhekse folk på inden for forskellige kulturer. Hekseri er en form for magi, som en heks gør brug af. Man troede mest på det i gamle dage, hvor man omtalte det som en årsag til noget forfærdeligt, der var sket, eller hvis en person var blevet alvorligt syg inden for kort tid. I dag har man fundet andre årsager til dette, da man ikke er så overtroiske mere, og vælger videnskaben frem for dette. Dog findes hekseri stadig i nogle kulturer, som en årsag til forfærdelige hændelser.

[redigér] Maronerkulturen

Et eksempel på nutidig hekseri kan være i maronernes kultur. Maronernes hekseri kaldes 'Wisi'. Både mænd og kvinder kan være hekse. De udøver hekseri pga. jalousi, misundelse og hævn, men sommetider også fordi de er onde af natur (de har et "ondt hjerte"). Når de skal ramme folk med deres hekseri, gør de det ved f.eks. woodoo, forgiftning af mad og drikke, jord fra begravelsessteder (da jord derfra betragtes som 'farligt' i denne kultur). Den eneste måde at komme af med heksen på var førhen at henrette ham eller hende. Nu forsøger man at rede heksen ved at adskille heks fra menneske, men heksen kan også betale sig fra sin 'forbrydelse' med rom (Rom betragtes som noget meget kostbart for Maronerne.).

[redigér] Risiko og konsekvens

Der er også en risiko for heksen ved at udøve dette. Hekseriet kan slå tilbage eller kan blive opdaget, hvor heksens hensigt mod en anden bliver vendt mod heksen selv. Heksen kan også miste kontrol over en ånd, som heksen kan have tilkaldt for at få hævn over en anden. Heksen kan også blive straffet af en guddommelig kraft.

Tegnene på at man er blevet ramt af hekseri kan være, at man er ramt af alvorlige uheld, man kan dø eller blive alvorlig syg (f.eks. lammelse eller blindhed).

[redigér] Beskyttelse

Hvis man vil undgå at blive ramt af hekseri kan man have en flaske med et bestemt indhold (tapa bata) begravet under sin dørtærskel, eller man kan have en speciel halskæde lavet af medicin (tatai), og en tredje ting er, at man kan lave en rituel vask med specielle urter.

Forestillinger om hekseri findes i de fleste kulturer, fordi det er en måde at forklare det uforklarelige på.

[redigér] Videnskab

Inden for antropologien bruger man begrebet heks om en person, der anklages for at øve trolddom. Under hekseprocesserne i Europa var de anklagede ofte gamle, ensomme kvinder eller udstødte, men også kristne præster har været et almindeligt offer. Anklagerne har gerne lydt, at heksen har spist børn, gjort dyrene på en gård syge, eller mænd impotente. Heksens egentlige kriminelle gerning har således været at bringe ulykke og ufrugtbarhed. Oftest blev heksene også beskyldt for perversiteter, hvilket dengang var en generel opfattelse af heksenes væremåde.

[redigér] Heksejagt

Uddybende artikel: Heksejagt.

Hekseforfølgelse eller forfølgelse af mennesker med speciel magisk magt eller evne har fundet sted i mange kulturer. I Europa i 1500-1700-tallet var der en opblomstring af antallet af forfølgelser, hvoraf de fleste fandt sted i det nordlige Europa. Man mener at ca. 10.000-100.000 mennesker blev ankalget for hekseri, hvoraf ca 50 % fik dødsdommen. Selv børn er blevet henrettet for hekseri.

I modsætning til den almindelige opfattelse var den katolske kirkes inkvisition ikke ude efter hekse, men derimod kættere. Faktisk var det et dogme i lange perioder af den katolske kirke, at der ikke fandtes hekse. Jeanne d'Arc blev brændt som kætter - ikke som heks. Der var dog hekse, der blev brændt af den katolske kirke i middelalderen og under den italienske renæssance. Oftere var det dog en hob af mennesker, der greb til selvtægt. Der er gerne hysteri forbundet med heksejagt.

Den store heksejagt fandt altså ikke sted under inkvisitionen eller den spanske inkvisition. Den store heksejagt fandt tværtimod sted lige efter reformationen i de reformerte lande, hvor den katolske kirke ikke længere havde magt til at insistere på, at heksejagt var forkert - inklusive Danmark. Efter reformationen blev det sværere for det almindelige menneske at forstå det dårlige der skete i livet. Martin Luther prædikede jo, at alt hvad der skete for det enkelte menneske, havde Gud bestemt, for det syntes Gud var retfærdigt. Hvis ikke det var Guds værk, var det en djævels. Et menneske i ulykke(barnløshed, dårlig høst) kunne således holde sin samvittighed ren ved at beskylde en djævel, som kunne være en heks, for sin ulykke.

De gejstlige mente, at der var belæg for at dræbe heksen i biblen. Eksempelvis 2. mosebog kap. 22 vers 18: En troldkvinde må du ikke lade leve.

I 1602 offentliggjorde den tysk præst Anton Praetorius han bogen ”Gründlicher Bericht von Zauberey und Zauberern” (Grundig Redogörelse om trolleri och häxmästare) imod hekseillusioner og tortur.

Der er intet seriøst historisk belæg for, at der op gennem tiderne har været en fortsat sammenhængende eksistens af heksekulter. Faktisk har en sådan sammensværgelse kun været opfundet for at skabe frygt og rædsel. Men man kan finde vidnesbyrd op gennem historien på mennesker, der er blevet uskyldigt dømt for at udøve trolddom.

I 2008 blev 11 mennesker brændt til døde i Kisii-distriktet i det vestlige Kenya af en rasende flok der mistænkte de 11 for hekseri.[1]

[redigér] Heksejagt i Danmark

Heksejagt i Danmark har resulteret i en relativt lille mængde henrettelser, nemlig ca. 1000. Alligevel har det senere i film og litteratur fået opmærksomhed

Den første kendte heks, der blev dømt til bålet i Danmark, blev brændt i Stege i 1540. Under hekseprocessen kaldet Køge Huskors (1608 - 1612) blev mindst 15 hekse dømt til bålet. Der har ikke efterfølgende været noget, der tydede på, at de var skyldige. Den officielt sidste dømte heks var Anne Palles, der blev henrettet den 4. april 1693. Af regnskaberne for henrettelsen fremgår, at hun blev halshugget, og liget derefter brændt.

Heksebålene i Danmark fik for alvor fat i 1617, da Christian IV lavede en lov, som gjorde pagtskab med djævlen samt magi selv i det godes tjeneste strafbart. Efter Christian IV's død aftog heksejagten i Danmark, fordi en ny konge kom til magten.

Senere er der dog sket flere lynchninger af hekse i Danmark til helt op i 1800-tallet. En af de berømteste heksesager var retssagen mod Maren Spliids i Ribe Ret. Hun blev brændt som heks den 9. november 1641. Selv så sent som i 1934 blev en mand anklaget for hekseri, han anlagde dog injuriesag og vandt.

[redigér] Hekse i nutiden

Ofte anføres det, at hekse ikke er noget man kan tro på i moderne tider. Ikke desto mindre er der et tiltagende antal mennesker i Vesten, der tror på hekse. Denne tro findes meget indenfor nyhedenskab. Der er mange meninger om de moderne hekse, men ofte er det mennesker (både mænd og kvinder) som arbejder med magi og følger religionen Wicca.

[redigér] Se også

[redigér] Kilder/Henvisninger

  1. ↑ Marie Louise Bruun Jørgensen. "11 kenyanske “hekse” brændt til døde", Kristeligt Dagblad, 22. maj 2008.

[redigér] Andre

[redigér] Bøger

  • Heksenes advokat. Af Gustav Henningsen, 1981, ISBN 87-7449-090-7.
  • Heksenes gud. Af Margaret Murray, H. Hagerups forlag, København 1953.
  • Heksenes forsvarere - en historisk reportage. Af Jan Guillou, Modtryk, Århus, 3. udgave, 2004, ISBN 87-7394-924-8.
  • English Literature in the Sixteenth Century, Excluding Drama, C. S. Lewis 1954, ISBN 0-19-881298-1.
  • De satans kvinder - en heksehistorie. Af Johnny Tiedecke, 1990. Pantheon


 Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Heks"
Personlige værktøjer