Helgoland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Helgoland (flertydig).
Helgoland
Helgoland Vogelperspektive sx.jpg
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Helgoland
Helgoland (Tyskland)
Helgoland
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Pinneberg
Borgmester Frank Botter (SPD)
Statistiske data
Areal 1,7 km²
Højde 61 m
Indbyggere 1.299  (31/12/2007)
 - Tæthed 764 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade PI
Postnr. 27498
Tlf.-forvalg 04725
Hjemmeside www.helgoland.de
Beliggenhed af kommune Helgoland i Landkreis Pinneberg
Map

Koordinater: 54° 10′ 57″ N, 7° 53′ 07″ Ø

Helgoland (nordfrisisk: Lun, deät Lun (helgolandsk) eller Hålilönj (mooringerfrisisk), engelsk: Heligoland) er en nordfrisisk ø beliggende 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen. Helgoland er 1,7 km² stor og har 1472 indbyggere (2006). Øen hører under den holstenske Pinneberg kreds i delstaten Slesvig-Holsten.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Helgoland består af hovedøen og badeø Dynen (på tysk Düne). Hovedøens areal er i dag på 1,0 km2, mens badeklittens er på cirka 0,7 km2. Hovedøen består for en stor del af rød sandsten med stejl klippekyst, som hæver sig 61 m over havet. I øens nordvestlige del befinder sig klippen Lange Anna. Klippen er i dag udsat for kystnedbrydning. For århundreder siden var øen mange gange større end i dag.

Hovedøen er opdelt i en lavt og en højt beliggende del. Derfor tales på Helgoland også om oppe og nede. Forbindelsen mellem den lavt (Unterland) og højt beliggende del (Oberland) sikres med et så usædvanligt transportmiddel som en elevator. Som alternativet til elevatoren findes også trapper med 260 trin.

Befolkningen er af nordfrisisk afstamning og taler en lokal dialekt af nordfrisisk (helgolandsk eller halunder), ud over tysk.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Man har haft kendskab til Helgoland siden 697 e.Kr., hvor den sidste frisiske konge Radboud flygtede til øen efter et nederlag til frankerne. Helgoland var i middelalderen som de andre nordfrisiske øer en del af den danske stat og kom senest i 1400-tallet med under Hertugdømmet Slesvig. I 1231 blev øen nævnt i Kong Valdemars Jordebog som kongens ejendom. Øen bragtes omkring 1400 også i forbindelse med Klaus Størtebeker og fetaljebrødrene (også kendt som ligedelerne). Ved den 1544 stedfundne landsdeling mellem kong Christian 3. og hans to brødre i hertugdømmerne, tilfaldt øen efter en lodtrækning gottorperne.

Fra 1714 var øen igen på danske hænder. Indenfor hertugdømmet havde øen status som et landskab. I 1720 blev den naturlige forbindelse mellem hovedøen og Dynen (på nordfrisisk Woal) ødelagt under en stormflod, så øen i dag består af to øer.

Under Napoleonskrigene i 1807 besatte Storbritannien øen, og som eneste danske besiddelse måtte den efter krigen afstås til britisk styre. I 1826 stiftede briterne søbadet og øen oplevede et økonomisk opsving. Blandt øens gæster var mange britiske og tyske intellektuelle som Heinrich Heine eller August Heinrich Hoffmann von Fallersleben. Under den 2. Slesvigske Krig den 9. maj 1864 udspillede sig udfor Helgoland et søslag kendt som Slaget ved Helgoland.

Øen blev overdraget til Tyskland i 1890 i bytte for den hidtil tyskejede koloni Zanzibar. I årene som fulgte blev øen udbygget til en vigtig flådebase for tyskerne både under 1. og 2. verdenskrig. Det første søslag under første verdenskrig blev udkæmpet tæt ved øen i krigens første måned. Befolkningen var hele krigen evakueret til fastlandet og vendte først tilbage i 1918. Under nazisternes styre i 1930-årene blev marinebasen reaktiveret. Under 2. verdenskrig forblev de fleste helgolændere på øen. Men den 18. april 1945 ødelagte britiske bombefly hele øen, mens civilbefolkningen søgte beskyttelse i øens bunker. I de følgende nætter blev øen igen evakueret.

Efter 2. verdenskrig blev Helgoland igen besat af britiske tropper, der i 1947 forsøgte at sprænge hele øen i luften med ammunition svarende til 6700 tons sprængstof [1]. Den lokale befolkning var evakueret og anbragt forskellige steder i Tyskland. Først i 1952 blev øen givet tilbage til Tyskland og beboerne fik lov til at vende tilbage. Tyske myndigheder iværksatte en stor oprydning, hvor blandt andet mange blindgængere blev fundet og fjernet.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Økonomien er baseret på kurophold og turisme. Helgoland ligger udenfor Schengenområdet og er derfor toldfrit område. Øen besøges derfor hvert år af tusinde indkøbsrejsende. Det er især tobak, alkohol og parfume, som sælges. På den lille ø Dynen ved siden af Helgoland findes en flyveplads. Største turistattraktioner er klippen Lange Anna og sælerne på Dynen. Kun få skridt fra klippen Lange Anna på nordspidsen af øen findes klinten Lummenfelsen, et ynglested for sulen. De bemalede og godt besøgte træboder ved havnen er forhenværende fiskerværksteder. Hele øen er bilfri (med undtagelse af ambulancen).

Siden foråret 2009 er øen forbundet med et 30 kV søkabel. Kablet mellem øen og Sankt Peter-OrdingEjdersted har en længde på knap 53 kilometer. Projektet kostede omtrent 20 mio. euro. Som sidste tyske kommune blev Helgoland dermed tilsluttet det europæiske el-fordelingsnet.

På øen findes også et afsaltningsanlæg. Prisen for drikkevandet er cirka 4 gange så høj som på fastlandet.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • L'explosion d'Heligoland. – Discussion des observations effectuées à Uccle, C. Charlier, 1947, Ciel et Terre, Vol. 64, p. 193.
  • Results of Seismic Observations in Germany on the Heligoland Explosion of April 18, 1947, 1951, Reich, H.; Foertsch, O.; Schulze, G. A. Journal. Journal of Geophysical Research, Vol. 56, p.147.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]