Hellerup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hellerup
København
Overblik
Bydel: Hellerup
Postnr.: 2900 Hellerup
Kommune: Gentofte Kommune
Indbyggertal kommune: 74.282[1] (2014)
Sogn(e): Hellerup Sogn
Tuborg
Tuborg
Oversigtskort
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler bydelen Hellerup ved København. For Hellerup ved Ringe, se Hellerup (Ringe).

Hellerup er en bydel til København, beliggende i Gentofte Kommune. Kommunen har 74.282 indbyggere (2014)[1].Hellerup afgrænses mod øst af Øresund og mod syd af Københavns Kommune. Bydelen afgrænses i nord omkring Tranegårdsvej, mod syd af Emdrup Sø og Ryparken og mod vest af banelegemet ved Ellemosevej. Hellerup regnes blandt landets mest velhavende områder.[Kilde mangler]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Til forskel fra andre dele af Gentofte Kommune som selve Gentofte, Ordrup og Vangede, er Hellerup ikke nogen gammel bydannelse; derimod er bydelen opstået ved udstykning i sidste halvdel af 1800-tallet. Før den tid var området domineret af lystgårde og landsteder som Blidah, Øregaard, Taffelbay, m.v.

Andre kendte lokaliter på stedet var Store- og Lille Tuborg, som senere kom til at lægge navn til Tuborgs bryggerier. Tuborg var oprindelig et udskænkningssted, som blev opført af Jonas Thue i 1690'erne med navnet Thuesborg; selvom Thue selv var brygmester, havde han altså personligt ingen forbindelse med det senere Tuborg bryggeri. Thuesborg blev senere ombygget, og en ny, større villa blev tilføjet med navnet Store Tuborg.

Vartov, som også lå ved Tuborg-grunden, var oprindelig en kongelig lystgård, men blev i 1660 ændret til et plejehjem for syge og gamle, efter at Helligåndshuset i København var blevet inddraget til andre formål. Det kom dog kun til at fungere i kort tid, hvorefter der blev opført et nyt VartovØsterbro ved det nuværende Triangelen.

Udstykning[redigér | redigér wikikode]

Det blev justitsråd Johan David Heller, som kom til at lægge navn til området, da han i 1748 købte lystgården Lokkerup og gav den navnet Hellerupgård. I 1887 blev gården sammen med flere andre købt af proprietær C.L. Ibsen, hvorefter de 38 hektar landbrugsjord blev udstykket. Ibsen var således en driftig herre, som ofte betegnes som Hellerups grundlægger. I dag er kun Øregård tilbage af de oprindelige lystgårde, men adskillige af navnene lever videre som gadenavne. Hellerupgård lå, hvor Gammel Hellerup Gymnasium ligger i dag.

Tog og sporvogne[redigér | redigér wikikode]

Det blev ikke jernbanen, som kom til at danne centrum for byudviklingen, som det ellers ses i mange andre byer. Hellerup Station blev åbnet i 1863 som jernbanestationNordbanen, senere desuden på Kystbanen – og siden 1934 en vigtig station på S-banen.

Men fra starten lå togstationen et stykke borte fra Strandvejen, hvor udviklingen tog mest fart.

Sporvognene kom til Hellerup i 1868, hvor Kjøbenhavns Sporvei-Selskab forlængede sin hovedlinje fra Trianglen til "Slukefter" (som var et udskænkningssted på Strandvejen i nærheden af Callisensvej). De følgende år blev linjen yderligere forlænget, så man den 23. marts 1884 kunne åbne for sporvognstrafik ad Strandvejen til Charlottenlund.

Sporvognsudbygningen var også medvirkende til, at elforsyningsselskabet Nesa blev oprettet til blandt andet at levere strøm til sporvognene. Nesa var en forkortelse af Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab.

Veje[redigér | redigér wikikode]

Bernstoffsvej var blevet anlagt i 1770, men op til midten af 1800-tallet var det kun de nuværende Jægersborg Allé, Hellerupvej og Tranegårdsvej, der forbandt Bernstorffsvej med Strandvejen. Men vejbyggeriet tog også fart i takt med byudviklingen. I årtiet 1900-10 anlagde man således Kildegårdsvej/Ellegårdsvej samt Tuborgvej. Desuden overtog kommunen en mængde veje, som enten var private eller tilhørte forstvæsenet (herunder i øvrigt også Jægersborg Allé, som i 1913 fik bommene fjernet, så alle kunne benytte den).

Industri[redigér | redigér wikikode]

Industrihistorien i Hellerup domineres af Tuborgs Bryggerier, som blev oprettet i 1873. Hellerup har aldrig haft ret megen industri, og det der har været, har man forsøgt at koncentrere omkring Tuborgs område (som f.eks. Strandvejsgasværket).

I dag[redigér | redigér wikikode]

Hellerup er for længst vokset sammen med de omkringliggende byområder og indgår nu i Gentofte Kommune. Strandvejen er stadig et af områdets tyngdepunkter og er både gennemfartsvej og handelsstrøg.

Bygninger og institutioner i Hellerup[redigér | redigér wikikode]

Forsvundne steder og bygninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • L. Gotfredsen (1951). Gentofte. 1. Fra istid til nutid. Historisk-Topografisk Selskab for Gentofte Kommune / August Olsen.
  • Sys Hartmann (1976). 50 palæer og landsteder. Gyldendal. ISBN 87-01-23842-6.
  • Hasse Neerbek (1999). Strøget i Hellerup. Nyt Nordisk Forlag. ISBN 87-17-06911-4.
  • Gentofte Webatlas

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]