Helligkilde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Folkeliv ved Kirsten Piils Kilde i slutningen af 1800-tallet

En helligkilde er en kilde, hvis vand i folketroen antoges at have helbredende virkning, når man drak det eller badede i det. Troen på helligkilder går tilbage til hedensk tid i både Grækenland og Italien, og i Norden er kildedyrkelse kendt siden bronzealderen. Under kristendommen blev kilderne indviet, som regel til bestemte helgener, og der fandtes helligkilder i næsten alle sogne i Danmark, men nogle regnedes for kraftigere end andre. Der var også bestemte tidspunkter, hvor kraften ansås for stærkest, ofte sankthansnat eller på den lokale helgens navnedag. For en del jyske kilder var også valborgaften et populært besøgstidspunkt. Omkring disse tidspunkter udviklede den store tilstrømning af mennesker sig til regulære kildemarkeder, der blev en fast tilbagevendende tradition. Fra en del kilder kendes den såkaldte kildepyntning, der med baggrund i hedensk skik bestod i, at man sankthansaften rensede kilden og udsmykkede den med grønne grene eller opførte en særlig kildehytte af løv. Indtagelse og afhentning af vand fra helligkilden var i lighed med de tilbagevende festligheder forbundet med særlige traditioner og skikke. Blandt andet var det udbredt at bringe et symbolsk offer ved at kaste en mønt i kilden.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • 100 danske Helligkilder og deres historie i korte træk af Siegfred Svane, Lademann, 1979. ISBN 87-15-07395-5