Helligtrekongersdag
"Helligtrekongersaften" omdirigeres hertil. For Shakespeares skuespil af samme navn, se Helligtrekongersaften (skuespil).
| Kirkeårets liturgiske farver | |
|---|---|
| 1. søndag i advent | |
| 2. s. i advent | |
| 3. s. i advent | |
| 4. s. i advent | |
| Juleaften | |
| Juledag | |
| Sankt Stefan | |
| Julesøndag | |
| Nytårsdag | |
| Helligtrekonger | |
| 1. s. efter Helligtrekonger | |
| 2. s. efter Helligtrekonger | |
| 3. s. efter Helligtrekonger | |
| 4. s. efter Helligtrekonger | |
| 5. s. efter Helligtrekonger | |
| Sidste s. efter Helligtrekonger | |
| Septuagesima | |
| Seksagesima | |
| Fastelavn | |
| 1. s. i Fasten | |
| 2. s. i Fasten | |
| 3. s. i Fasten | |
| Midfaste | |
| Mariæ Bebudelse | |
| Palmesøndag | |
| Skærtorsdag | |
| Langfredag | |
| Påskedag | |
| 2. påskedag | |
| 1. s. efter påske | |
| 2. s. efter påske | |
| 3. s. efter påske | |
| Store bededag | |
| 4. s. efter påske | |
| 5. s. efter påske | |
| Kristi himmelfartsdag | |
| 6. s. efter påske | |
| Pinsedag | |
| 2. pinsedag | |
| Trinitatis | |
| 1. s. efter Trinitatis | |
| 2. s. efter Trinitatis | |
| 3. s. efter Trinitatis | |
| 4. s. efter Trinitatis | |
| 5. s. efter Trinitatis | |
| 6. s. efter Trinitatis | |
| 7. s. efter Trinitatis | |
| 8. s. efter Trinitatis | |
| 9. s. efter Trinitatis | |
| 10. s. efter Trinitatis | |
| 11. s. efter Trinitatis | |
| 12. s. efter Trinitatis | |
| 13. s. efter Trinitatis | |
| 14. s. efter Trinitatis | |
| 15. s. efter Trinitatis | |
| 16. s. efter Trinitatis | |
| 17. s. efter Trinitatis | |
| 18. s. efter Trinitatis | |
| 19. s. efter Trinitatis | |
| 20. s. efter Trinitatis | |
| 21. s. efter Trinitatis | |
| Allehelgen | |
| 22. s. efter Trinitatis | |
| 23. s. efter Trinitatis | |
| 24. s. efter Trinitatis | |
| 25. s. efter Trinitatis | |
| 26. s. efter Trinitatis | |
| Sidste s. i kirkeåret | |
.jpg)
Helligtrekongersdag er en kirkelig festdag, som fejres 6. januar. Indtil helligdagsreform i 1770, der fejlagtigt bliver tillagt Struensees indflydelse[1]) var dagen endvidere en offentlig helligdag. Helligtrekongersaften er aftenen før, altså den 5. januar. Helligtrekonger markerer afslutningen af de traditionelle tolv juledage.
Baggrunden for dagen er beretningen i Matt. 2, 1-2, hvor det lyder:
- Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« (Bibeloversættelsen fra 1992).
I den oprindelige græske tekst benævnes de som mágoi (gr. μάγοι, flertal af μάγος mágos). Det var bl.a. en betegnelse for perserrigets zarathustriske præster med indsigt i astrologi og drømmetydning.
Men evangelisten siger hverken, at "de vise" var hellige, eller tre, eller konger! Det har senere tider tildigtet. Det er bemærkelsesværdigt, at traditionen ikke blev afbrudt ved Reformationen i den danske kirke i 1536. Oven i købet betegnes i Folkekirkens gudstjenesteordning den dag i dag en hel række søndage som "søndage efter Hellig tre konger". Hvis der falder en søndag i perioden 2. januar til 6. januar, kaldes denne helligtrekongers søndag.[2] Under alle omstændigheder er 1. søndag efter helligtrekonger den søndag der falder i perioden 7. januar til 13. januar.
I den svenske kirke og den svensktalende del af den evangelisk-lutherske kirke i Finland bruges betegnelsen ikke. Her tales om "Trettondedag jul" eller blot "Trettondedagen". I skuespillet kalder Shakespeare natten Twelfth Night.
Forklaringen på traditionens bevaring i Danmark er antagelig, at danskerne i middelalderen tog på pilgrimsrejser til Köln, hvor de tre kongers relikvier dyrkedes. I den romersk-katolske kirke betegnes festen Epifani, dvs. (Jesu) tilsynekomst eller åbenbaring for hedningene.
I Danmark markeres helligtrekonger ofte ved tænding af et helligtrekongerslys, som enten er et tredelt lys eller tre lys i en tredelt stage. I mange familier fjernes julepynten først til helligtrekonger, der afslutter de tolv juledage.
På øerne Agersø og Omø fejres helligtrekongersaften med en visittur med masker kaldet helligtrekongersløb.[3]
I Rønne er der helligtrekongersaften optog med en glasstjerne forrest båret af den viseste af de tre.
[redigér] Noter
- ↑ Jens Toftegaard Jensen, Sekularisering af Tiden?, i: Den Jyske Historiker, Nr. 105 September 2004.
- ↑ http://www.folkekirken.dk/fileadmin/filer/Dokumenter/kalender_KIRKEAARET_2006.xls
- ↑ Velkommen til Agersø Portal
[redigér] Se også
[redigér] Ekstern henvisning
- historie-online.dk: Helligtrekongersskikke: optog, stjernemænd, legender, m.m.
|
||||||||||||||||||||||||||
