Helligtrekongersdag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Disambig bordered fade.svg "Helligtrekongersaften" omdirigeres hertil. For Shakespeares skuespil af samme navn, se Helligtrekongersaften (skuespil).
De tre zarathustriske præster fra Persien. Øverst aner man deres navne: Balthasar, Melchior og Kaspar. Mosaik fra det 6. århundrede. Basilikaen Sant' Apollinare Nuovo i Ravenna.

Helligtrekongersdag er en kirkelig festdag, som fejres 6. januar. Indtil helligdagsreform i 1770, der fejlagtigt bliver tillagt Struensees indflydelse[1]) var dagen endvidere en offentlig helligdag. Helligtrekongersaften er aftenen før, altså den 5. januar. Helligtrekonger markerer afslutningen af de traditionelle tolv juledage.

Baggrunden for dagen er beretningen i Matt. 2, 1-2, hvor det lyder:

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« (Bibeloversættelsen fra 1992).

I den oprindelige græske tekst benævnes de som magere mágoi (gr. μάγοι, flertal af μάγος mágos). Det var bl.a. en betegnelse for perserrigets zarathustriske præster med indsigt i astrologi og drømmetydning.

Men evangelisten siger hverken, at "de vise" var hellige, eller tre, eller konger! Det har senere tider tildigtet. Forestillingen om at der skulle være 3 magere kommer af at de medbrugte tre gaver i form af guld, røgelse og myrra. Det er bemærkelsesværdigt, at traditionen ikke blev afbrudt ved Reformationen i den danske kirke i 1536. Oven i købet betegnes i Folkekirkens gudstjenesteordning den dag i dag en hel række søndage som "søndage efter Hellig tre konger". Hvis der falder en søndag i perioden 2. januar til 6. januar, kaldes denne helligtrekongers søndag.[2] Under alle omstændigheder er 1. søndag efter helligtrekonger den søndag der falder i perioden 7. januar til 13. januar.

I den svenske kirke og den svensktalende del af den evangelisk-lutherske kirke i Finland bruges betegnelsen ikke. Her tales om "Trettondedag jul" eller blot "Trettondedagen", der i Sverige stadig indgår blandt de almindelige helligdage. I skuespillet kalder Shakespeare natten Twelfth Night.

Forklaringen på traditionens bevaring i Danmark er antagelig, at danskerne i middelalderen tog på pilgrimsrejser til Köln, hvor de tre kongers relikvier dyrkedes. I den romersk-katolske kirke betegnes festen Epifani, dvs. (Jesu) tilsynekomst eller åbenbaring for hedningene.

I Danmark markeres helligtrekonger ofte ved tænding af et helligtrekongerslys, som enten er et tredelt lys eller tre lys i en tredelt stage. I mange familier fjernes julepynten først til helligtrekonger, der afslutter de tolv juledage.

På øerne Agersø og Omø fejres helligtrekongersaften med en visittur med masker kaldet helligtrekongersløb.[3]

I Rønne er der helligtrekongersaften optog med en glasstjerne forrest båret af den viseste af de tre. [Kilde mangler]

Kirkeårets
liturgiske farver
  Advent
  Jul
  Stefan
  Nytårsdag
  Helligtrekonger
  Fasten
  Mar. Beb.
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påske
  Store bededag
  Kr. Him.
  Pinse
  Trinitatis
  Trinitatis-tiden
  Allehelgen


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Jens Toftegaard Jensen, Sekularisering af Tiden?, i: Den Jyske Historiker, Nr. 105 September 2004.
  2. http://www.folkekirken.dk/fileadmin/filer/Dokumenter/kalender_KIRKEAARET_2006.xls
  3. Velkommen til Agersø Portal

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]