Helsingør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om selve byen Helsingør. Ordet Helsingør bruges ofte også som en kort betegnelse for Helsingør Kommune.
Helsingør
Byvåben anno 1584 Byvåben anno 1648
Helsingørs våben 1584.png
Helsingørs våben 1648.png
Helsingor Kronborg.jpg
Kronborg Slot
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Helsingør Kommune og en mindre del Fredensborg Kommune
Postnr.: 3000 Helsingør
Demografi
Helsingør by: 46.407[1] (2014)
Kommunen: 61.519[1] (2014)
 - Areal: 121,61 km²
Tidszone: GMT +1
Hjemmeside: www.helsingorkommune.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°2′6″N 12°36′24″E / 56.03500°N 12.60667°Ø / 56.03500; 12.60667

Helsingør er en by ved kysten i det østlige Nordsjælland med 46.407 indbyggere (2014)[1] og det tredjestørste byområdeSjælland efter København og Roskilde [2], beliggende ved den smalleste del af Øresund. Lige på den anden side (5 km.) af Øresund ligger Helsingborg (ca. 120.000 mennesker). Den er havne- og færgeby med hyppige afgange via bilfærge samt passagerfærge til Helsingborg i Skåne. Helsingør er verdenskendt pga. Kronborg og Hamlet – på engelsk kaldes byen "Elsinore". Helsingør er også blevet verdenskendt for det nye Museet for søfart.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Helsingør var oprindeligt placeret på den yderste spids af Nordsjælland på en stribe hævet landjord fra sidste istid.

Byen nævnes første gang i 1231 som en lille købstad ved Flynderborg.

Sundtoldbyen[redigér | redigér wikikode]

I 1426 fik byen udvidede købstadsrettigheder af Erik af Pommern, som samtidig flyttede bebyggelsen til området omkring Sankt Olai Kirke. Omkring samme tid indførtes Øresundstolden hvilket betød en kraftig stigning i handelen i Helsingør. Tolden gik direkte til kongen, men når skibe alligevel skulle lægge til for at betale told, kunne de ligesågodt proviantere. Øresundstolden har haft en afgørende indflydelse på Helsingørs historie. Slottet Krogen blev anlagt som en direkte følge heraf. I 1500-tallet blev dette kraftigt ombygget og omdøbt til "Kronborg". I 1672 var Helsingør Danmarks tredje største by[3]

Helsingør ligger kun 5 km fra Helsingborg. Før afståelsen til Sverige havde disse to byer torvefællesskab, hvilket var unikt for to nabobyer på den tid, ikke bare i Danmark, men i hele det nordlige Europa.

Helsingør blev på den måde afhængig af skibsfarten på godt og ondt. I krigs- og ulykkestid kunne det umiddelbart mærkes i Helsingør, som for eksempel ved pesten i 1710-1711 som dræbte 1/3 af byens indbyggere.

Til gengæld kom de udenlandske ideer hurtigt til Helsingør i kraft af den store kontakt med udenlandske handels- og søfolk som Øresundstolden gav. Dette kan blandt andet i dag ses på mange bygninger omkring i Helsingør.

Øresundstoldens ophævelse i 1857 satte byen i dyb økonomisk krise, da skibene ikke længere behøvede at ankre op for at betale told, og byen havde i en periode et faldende indbyggertal.

Industribyen[redigér | redigér wikikode]

I 1882 begyndte et nyt kapitel i Helsingørs historie, da Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S åbnede, og at Wiibroes Bryggeri (grundlagt 1840) i 1896 begyndte at sælge øl på flasker. Dette blev startskuddet til industrialiseringen i Helsingør. Af stor betydning for byen var tillige, at den blev overfartsby til Helsingør, herunder for tog, samt turismen. Derimod har Helsingør aldrig haft nogen oplandshandel af betydning, idet Hornbæk og Espergærde allerede fra århundredeskiftet lagde beslag på den oplandshandel, der var.

Helsingør blev først og fremmest en industriby. Ved århundredeskiftet havde byen af fabrikker og industrielle anlæg: glasværket "Godthaab", der lavede flasker i 2 ovne; 2 teglværker ("Nøjsomhed" og "Klostermosegaard"); 1 klædefabrik, hvormed var forbunden uldspinderi, farveri og trykkeri; 1 hvidevarespinderi (ca. 40 væve); 1 maskin-tapetfabrik; 2 tobaksfabrikker; 1 større garveri; 1 kalkbrænderi; 1 mineralvandstapperi; 1 eddikebryggeri; 1 bayersk- og 3 hvidtølsbryggerier; 1 brændevinsbrænderi med gærfabrik; flere større dampbagerier; 3 vindmøller og 2 dampmøller (hvoraf den ene dog i sommeren 1895 ikke var i virksomhed); 1 større slagteri, "Frederiksborg Amts Kreatur- og Andels-Slagteri" (anlagt 1894 på Grønnehave); 1 fiskenetfabrik (anlagt 1892 på Grønnehave); 1 træskibsbyggeri, der tilhørte et interessentskab (hovedvirksomheden var reparationer). Hvad, der dog særlig bidrog til at give byen et industrielt præg, var aktieselskabet „Helsingørs Jærnskibs- og Maskinbyggeri" (på Grønnehave, hvor den tidligere smukke Kronborg Allé lå), oprettet i henhold til koncession af 29. november 1881, med 7-800 arbejdere; i forbindelse med det stod en tørdok (mellem værftet og Kronborg). Dernæst aktieselskabet „Helsingørs Patent-Ophalingsbedings Interessantskab", oprettet 1878; det havde "ikke ringe Betydning og benyttes stærkt". Af andre større foretagender nævnes: aktieselskabet „Helsingørs Dampskibsselskab", oprettet 1881 ved sammenlægning af flere selskaber, og et interessentskab der drev Marienlyst Søbadeanstalt (aktieselskabet, der oprettedes 20. december 1885 og købte søbadehotellet, som er opført 1860—61 efter tegninger af Chr. Holsøe, lige som det lejede Marienlyst Slot med park, ophævedes 1888; slottet med parken tilhørte (og tilhører) kommunen).[4]

Gennem det meste af det 20. århundrede stod og faldt Helsingørs udvikling med den lokale industris samt jernbanedriftens og færgefartens udvikling. Nok spillede såvel handel som offentlige tjenester (Helsingør fik Frederiksborg Amts centralbibliotek, sygehus, politistation, brandvæsen og tilsvarende tjenester), men de spillede en fortrinsvis tilbagetrukken rolle. Først hen imod århundredets slutning, da industrien aftog i betydning, tiltog de andre virksomheder tilsvarende i betydning.

Moderne tider[redigér | redigér wikikode]

Helsingør er igennem en stor udbygning og fornyelse (2007-2017), idet der bliver brugt flere milliarder på etableringen af Kulturværftet, nyt Museet for Søfart, Kronborg fritlægges, udvidelse af Nordhavnen og strandpark, helt nyt atletikstation, nye store luksusejerlejligheder tæt på vandet (fx. Kronborg strandby m.m. ca. 1000 nye boliger 2010-2018), nye erhvervsområder samt et nyt egnsteater "HamletScenen" som kommer til at forgå i det nye Kulturværftet samt på Kronborg. Det største boligkompleks fornyes (2010-2011) og flere ældre lejligheder laves for i alt ca 500 mio. Med kørsel på under 30 min. til Helsingør fra København bor der også en del som pendler til København eller til Helsingør fra andre byer.

Der arbejdes på, at byen skal have en fast forbindelse til Helsingborg i Skåne. Løsningen forventes at blive den såkaldte HH-tunnel. [5]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Bydele og kvarterer[redigér | redigér wikikode]

Helsingør består af Centrum, Gefionsparken, Grønnehave, Grønningen, Højstrup, Marienlyst, Nøjsomheden, Skotterup, Snekkersten, Sundparken, Vapnagaard, samt uden for byen Mørdrup-Espergærde og Kvistgård.

Transport og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Færgeforbindelser[redigér | redigér wikikode]

Havn

I 1892 åbnedes færgeforbindelsen til Helsingborg, og da Kystbanen åbnede i 1897, blev Helsingør til et trafikknudepunkt til resten af Skandinavien.

I 1930'erne voksede Helsingørs befolkning betragteligt, og byens areal tredobledes indtil 1970'erne.

Efter 2. verdenskrig havde DSB monopol på tog- og bilfærgetraffiken til Helsingborg, men i 1950'erne startede svenske Linjebuss en konkurrerende bilfærgelinje, LB-færgerne, fra to terminaler på Kronborgsiden af havnen. Og i 1960'erne tilkom de norskflagede Sundbuserne for passagerer uden bil.

I 1970'erne og 1980'erne afgik en båd tæt på hver femte minut til Helsingborg, og de tre rederier transporterede årligt over 30 millioner passagerer. DSB-færgerne og Sundbusserne afgik hvert kvarter og LB-færgerne hvert tyvende minut.

I denne periode var der også en linje fra Snekkersten til Helsingborg med et enkelt fartøj, "Marina", der var umådeligt populært blandt de lokale (ikke mindst pensionister, der her havde et mødested til søs).

Færger i 1970-erne og 1980-erne[redigér | redigér wikikode]

Helsingør havn fra Sverigebåden

DSB

  • Helsingør (s.k. "u-båd" med cafeteria under tog- og bildæk)
  • Hälsingborg (s.k. "u-båd" der ikke omdøbtes til "Helsingborg", da byen fik sin danske stavemåde tilbage)
  • Najaden
  • Holger Danske
  • Kärnan
  • Kronborg

LB

  • Carola
  • Betula
  • Regula
  • Ursula
  • Dana Scarlett (reserve under nogle år; udvendig bygget som Carola)

Sundbusserne

  • Magdalone
  • Erasmus
  • Pernille

m.fl.

Luftfoto af Helsingør

Handel og erhverv[redigér | redigér wikikode]

Som den tredjestørste by på Sjælland er byen fyldt med mange specielle butikker (ca. 350 butikker) og mange store kædebutikker. Helsingør er et handelscentrum for det nordligste Sjælland og Helsingborg-området inden for mange produktgrupper, handelslivet er domineret af omegnens indbyggere, af grænsehandelen med Sverige og af de mange turister fra hele verden, som kommer og ser Kronborg og byen. Helsingørs legendariske vare er Brostrædeis.

Helsingør tiltrækker mange store og små virksomheder i disse år, da byen har åbnet op for salg af erhvervsgrunde og fokuserer meget på erhvervslivet. I dag er det alle slags firmaer, der bosætter sig i byen og omegnen (fx Siemens, Bavarian nordic, Triumph, Peter Beier Chokolade, Oticon, Laurits.com, Løgstrup, Coloplast, Miss coffee, Signal og Staples; flere af de nævnte ligger dog ikke inden for bygrænsen). Nordsjællands Poltis hovedsæde ligger i Helsingør. Helsingør har flere iværksættere bl.a. inden for kunst, IT, og detailhandel. Helsingør tilbyder også iværksætterkurser for interesserede. Helsingørs egentlige industriområder ligger i byens sydvestlige del nær Kongevejen men er af beskeden størrelse. Byens gamle industrier i bymidten er nu afviklede.

Folk i Helsingørs omegn laver en del af deres indkøb i Helsingør men også i Helsingborg, desuden langs motorvejen til København fx i Hørsholm Midtpunkt og i Lyngby Storcenter samt ikke mindst i København. I nutiden købes meget på nettet. Der imod er konkurrencen beskeden fra Fredensborgs, Hillerøds og Helsinges side.

Indkøbscentre[redigér | redigér wikikode]

Helsingør Bycenter (delvis ombygget 2012), Prøvestenscenteret, Meretecenteret.

Planlagte er Gefionscenteret (nyt 2014), Borupgaardcenteret (nyt 2016).

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Helsingør by og omegn har et meget livligt kulturliv med Kronborg som centrum. Helsingør Revyen er kendt tilbage fra 1917. Herudover kan nævnes HamletScenen som producerer og præsenterer nationalt og internationalt teater på Kronborg. Bl.a. ved den årlige Danmarksbegivenhed, i august, Shakespeare at Hamlet's Castle.

På det gamle Helsingør Skibsværft er Kulturværftet åbnet som kulturcenter. I 2013 åbnede Museet for Søfart i tilknytning til Kulturværftet.

Sport[redigér | redigér wikikode]

I Helsingør og omegn er der mulighed for golf, fodbold, håndbold, mountainbike, windsurfing, Kitesurf, havkajak, squash, sejlads, vandpolo, tennis, fægtning, skydning, kampsport samt ca. fem fitnesscentre. Der er lige blevet afsat et stort beløb til fornyelse af atletikstation samt der kommer multipark med parkour, skøjtebane (vinter), skateboard samt friluftscene (2010) ved Prøvestenscentret.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Bymuseet i Helsingør

I Helsingørs omegn:

Svømmehaller og Wellness[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Venskabsbyer i Danmark

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Helsingør har været forskånet for store brande, hvorfor en stor del af bymidten i dag består af huse fra 1500-1800 tallet. Det er dog især de to store kirkebebyggelser, der dominerer Helsingør. Byens domkirke, Sankt Olai Kirken er byens ældste bygning, de ældste dele af kirken stammer fra 1200-tallet, hvor den var på størrelse med en lille romansk landsbykirke. Kirken, som den står i dag, er dog fra 1559. Kirken er bemærkelsesværdig på grund af de mange indvendige udsmykninger, hvoriblandt kalkmalerierne og prædikestolen bør fremhæves.

Ved siden af domkirken findes Sankt Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster. Klosteret er et karmeliterkloster, som i dag står som det mest velbevarede klosteranlæg i hele Norden. Især imponerende er de nyrestaurerede kalkmalerier og orglet, der stort set ser ud, som det gjorde i 1660'erne, da den berømte komponist og organist Dietrich Buxtehude spillede på det.

Helsingør er blandt andet hjemsted for LO-skolen og Den Internationale Højskole.

Det gamle Helsingør Theater er revet ned, men blev genopbygget 1961 i Den Gamle By i Aarhus, hvor det i dag bruges til kulturelle begivenheder.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Helsingør har mange tilbud til unge og ældre: der er gymnasier, handelsskole, HTX, Erhvervsskolen Nordsjælland, Marinbiologisk Sektion, VUC, teknisk skole, Den internationale højskole og mange tilbud for videreuddannelse fx på LO-skolen inden for ledelse m.m.

På grund af Øresundssamarbejdet kan man bruge Helsingborg Campus, som er et universitet med 13 forskellige uddannelsesretninger på enten bachelor- eller masterniveau, fortrinsvis indenfor biologi, ingeniørfag, ledelse og markedsføring. Der ud over udbydes også en lang række kortere kurser. Campus ligger kun 5 km fra Helsingør, i Skåne.

Kendte bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Statistikbanken Tabel BEF44
  2. Helsingør uden forstæder udgør omkring 30.200 indbyggere når Snekkersten og Espergærde fraregnes, med forstæder er det ca. 50000. som gør det til den største handelsby i Nordsjælland og den by med det største opland for store og små butikker samt med største butiksareal (kundeopland inkl. Helsingborg Kommune er i alt ca. 370.000). Den tidligere selvstændige naboby Espergærde er i 2008 sammenvokset med Helsingør til ét samlet byområde
  3. [1] Danske byers historie gennem 1300 år
  4. http://runeberg.org/trap/3-2/0032.html Trap: Danmark, 3. udgave, s. 22f
  5. HH-tunnel fra Snekkersten til Helsingborg