Helsinge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Helsinge
Helsinge Gadekær.jpg
Gadekæret i Helsinge
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: Kim Valentin
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Gribskov Kommune
Sogn: Helsinge Sogn
Grundlagt: Landsby i 1800-tallet
Postnr.: 3200 Helsinge
Demografi
Helsinge by: 8.051[1](2014)
Kommunen: 40.778[1](2014)
 - Areal: 280,00 km²
Tidszone: UTC +1
Oversigtskort

Koordinater: 56°1′20″N 12°11′50″E / 56.02222°N 12.19722°Ø / 56.02222; 12.19722

Helsinge er en stationsby i Nordsjælland og hovedsæde for Gribskov Kommune. Indtil 2007 var Helsinge hovedsæde for Helsinge Kommune. Byen har 8.051 indbyggere (2014)[1], gymnasium og en række specialforretninger. Helsinge tilhører Region Hovedstaden.

I det tidlige 1800-tal var Helsinge en landsby på størrelse med de omgivende landsbyer, men den havde en kro og en kirke, idet sognepræsten desuden havde et annekssogn, Valby. Med flytningen af birkedommerkontor (1848) fra Esrum (efter at det en kort tid var placeret i Nødebo iflg. historikeren Gunnar Olsens bog om Kronborg vestre Birk) udviklede Helsinge sig. I 1840 boede 23% af sognets 1.258 indbyggere i byen, men i 1901 var andelen 43% ud af 1.647 indbyggere. I mellemtiden havde byen blandt andet fået en dommer (1848), en læge (1859), et postkontor (1862), tilladelse til afholdelse af marked 1869, telegrafstation (1872), jernbane (1897) og elektricitetsværk (1904), hvilket var meget tidligt for en by af Helsinges størrelse. Primus motor for elektricitetsværk, vandværk 1905 og mange andre af Helsinges institutioner var dyrlæge Jens Laurits Gram (født i København 1872, død i Helsinge 1950). I 2003 begyndte en større renovering af gadekæret og Østergade (gågaden), som blev afsluttet i sommeren 2006.

Helsinges mest kendte virksomhed er Metro Therm.

Danmarks grimmeste by?[redigér | redigér wikikode]

Helsinge blev i 1990´erne i folkemunde kaldet Hæslinge og Danmarks grimmeste by, en udtalelse fejlagtigt tillagt journalisten Peter Olesen. Daværende byrådsmedlem og landmand Bendt Hansen, forsvarede i en artikel byens arkitektur (som kommentar til Peter Olesens arkitekturforedrag om bl.a. Helsinge). Byens befolkning har efterfølgende været mindre begejstret for Helsinges bymiljø. En opført kæmpemur har fået tilnavnet Berlinmuren eller Gylletanken, da nogle mener, at denne byport deler rummet op. [Kilde mangler]

Folk[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Ethelberg, Hans. En landsby i vækst. Helsinge Lokalhistoriske Arkiv, 2001. ISBN 87-988681-0-1
  • N. Th. Nielsen. Helsingebogen, C. Nordlundes Bogtrykkeri 1945

Statistisk kildehenvisning[redigér | redigér wikikode]