Henri Poincaré

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Henri Poincaré
Personlig information
Født 24. april 1854
Nancy, Frankrig
Død 17. juli 1912 (58 år)
Paris, Frankrig
Nationalitet Frankrig Fransk
Bopæl Frankrig Frankrig
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Lycée Nancy
École Polytechnique
École des Mines
Akademisk vejleder Charles Hermite
Forsknings­område Matematiker og fysiker
Arbejdssted Corps des Mines
Université de Caen Basse-Normandie
La Sorbonne
Bureau des Longitudes
Betydningsfulde elever Louis Bachelier
Kendt for Poincaréformodningen
Trelegemeproblemet
Topologi
Speciel relativitetsteori
Nomineringer og priser
Udmærkelser Matteuccimedaljen (1905)

Jules Henri Poincaré (29. april 185417. juli 1912) (IPA: [pwɛ̃kaʀe]), var en af Frankrigs største matematikere og fysikere og tillige en videnskabsfilosof. Poincaré beskrives ofte som havende evner i samtlige matematiske discipliner, der eksisterede i hans levetid.

Som matematiker og fysiker bidrog han med grundlæggende resultater i ren og anvendt matematik, matematisk fysik og himmelmekanik. Han formulerede Poincaréformodningen – ét af de mest berømte problemer i matematikken, der først løstes i 2006. I forbindelse med hans forskning af trelegemeproblemet blev Poincaré den første, der opdagede et kaotisk deterministisk system, hvilket blev grundlaget for moderne kaosteori. Han betragtes desuden som en af grundlæggerne af det matematiske område topologi.

Poincaré introducerede det moderne relativitetsprincip, og var den første, der fremlagde Lorentztransformationen i dens moderne symmetriske form. Poincaré opdagede de resterende relativistiske hastighedstransformationer og noterede dem i et brev til Lorentz i 1905. Han opnåede derved perfekt invarians af alle Maxwells ligninger; det sidste skridt i formuleringen af speciel relativitetsteori.

Poincarégruppen, der bruges i fysik og matematik, er opkaldt efter ham.