Henrik 5. af England

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Henrik 5. af England
Konge af England
Regerede 1413-1422
Regent Henrik 5. af England
Ægtefælle Katherine af Valois
Far Henrik 4. af England
Mor Mary de Bohun
Født 9. august 1387
Monmouth, Wales
Død 31. august 1422
Begravet Westminster Abbey


Henrik 5. af England (9. august eller 16. september 138731. august 1422) var konge af England fra 21. marts 1413 til sin død. Han var søn af Henrik 4. og Mary de Bohun, og blev født i Monmouth i Wales; derfor var også kendt som Harry of Monmouth eller Henry of Monmouth før han blev kronet til konge.

Da han blev født, under Rikard 2., var en anden linje af den kongelige slægt ved magten, da de havde et stærkere arvekrav på tronen. Da Henrik 5. døde havde han imidlertid gjort sin egen slægtsgren til hovedlinjen og havde tilmed opnået det, flere generationer af engelske konger havde forsøgt, nemlig at forene den engelske og den franske trone i en personalunion.

Tidlige bedrifter[redigér | redigér wikikode]

Da Harrys far, Henry Bolingbroke, blev sendt i eksil i 1398 tog kongen, Rikard 2., sig af den tolv år gamle dreng (i realiteten fungerede han som gidsel, for at undgå at Bolingbroke satte sig op imod kongen). Året efter blev Rikard alligevel styrtet af Bolingbroke, og Harry blev kronprins og udnævnt til prins af Wales. 10. november 1399 blev han desuden tildelt titlen hertug af Lancaster; han var den tredje som fik den titel det år.

Fra oktober 1400 blev Wales administreret i hans navn, og mindre end tre år senere, i 1403 havde han kommanderet de engelske styrker som kæmpede mod Harry Hotspur i slaget ved Shrewsbury. Under slaget var han nær blevet dræbt, da han fik en pil i ansigtet. En normal soldat ville være blevet efterladt på slagmarken for at dø efter en sådan skade, men tronarvingen fik det bedste behandling man kunne give. Den kongelige livlæge fik i løbet af de næste dage lavet et specielt redskab, som kunne bruges til at trække pilespidsen ud uden at lave yderligere skade. Den for datidens standard utrolige operation lykkedes, og de varige ar i ansigtet blev stående som bevis på hans erfaring på slagmarken.

Magtposition og konflikt med Henrik 4.[redigér | redigér wikikode]

Owain Glyndŵrs walisiske oprør optog det meste af prinsens ressourcer frem til 1408, men derefter begyndte han, især på grund af kongens svigtende helbred, at tage en større del i styringen af riget. Fra januar 1410 havde han, sammen med sine onkler Henry og Thomas Beaufort, praktisk talt fuld kontrol over regeringen.

Hans syn både indenrigs og udenrigspolitik var dog forskelligt fra kongens, og i november 1411 smider kongen derfor prinsen ud af det kongelige råd. Konflikten mellem far og søn var tilsyneladende af politisk natur, men det er muligt at der i baggrunden foregik et andet spil. Det er sandsynligt at Beaufortbrødrene diskuterede muligheden for at Henrik 4. kunne abdicere, mens deres modstandere åbenlyst forsøgte at bringe prinsen i vanry. Eftertidens syn prinsens urolige ungdomsår, som senere blev styrket af William Shakespeares fremstilling af ham i skuespillet Henry V, er måske et resultat af denne politiske konflikt. Prinsens engagement i politik og krig er dog et modbevis mod de historier som senere er blevet fortalt om ham. Den tidligste udgave af den mest kendte historie, den om et opgør med rigets øverste dommer, findes hos Thomas Elyot i 1531.

Tiltrædelse[redigér | redigér wikikode]

Henrik V, senere gravering baseret på samtidige portrætter. At han er afbildet i profil skyldes formentlig de skader han pådrog sig fra slaget ved Shrewsbury.

Harry efterfulgte sin far den 20. marts 1413, men han havde da allerede en bred erfaring, og ingen farlige rivaler. De tre hovedproblemer han umiddelbart stod overfor var:

  • Behovet for at genoprette freden i riget
  • Genforening af kirken i England efter det lollardiske skisma
  • Genoprettelse af Englands prestige på kontinentet.

Indenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

Henrik valgte at takle alle tre problemer under et, og brugte dem som udgangspunkt for hele sin politik. Han gjorde det fra første stund klart at han ville styre England som overhoved for en forenet nation, og at han ville lægge alle tidligere problemer bag sig. Samme år som han blev kronet flyttede han Rikard 2.s legeme til Westminster Abbey med en storslået ceremoni. Og den unge Edmund Mortimer, 5. jarl af March, blev atter taget i nåde sammen med arvingerne efter dem som havde mistet deres titler og ejendomme under Henrik 4., de fik gradvist det der var taget fra dem tilbage.

I forholdet til lollarderne forhandlede han især med John Oldcastle, men uden resultater. Lollarderne var længe den største indre trussel i riget, men i januar 1414 knuste han praktisk talt hele bevægelsen, med godt støtte fra Thomas Arundel, ærkebiskop af Canterbury. Med undtagelse af et mislykket komplot i juli 1415 til fordel for Edmund Mortimer, som involverede Henry Scrope og Richard, jarl af Cambridge, var der ingen seriøse udfordringer mod hans styre.

Udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

Så snart han havde fuld kontrol i England kunne han vie sig til udenrigspolitikken. En generation senere blev det hævdet at det var kirkens mænd der lokkede ham til at kaste sig ud i en krig mod Frankrig for at bortlede opmærksomheden fra problemerne hjemme. I de samtidige kilder er der dog ingen støtte for dette synspunkt, og alt tyder på at kongen i første omgang sørgede for en løsning på de indenrigspolitiske problemer i den hensigt at opnå den mest gunstige position inden han tog fat på krigsførelsen i udlandet.

Undskyldningen for at genoptage krigen mod Frankrig var kommercielle disputter og den støtte franskmændene havde givet til Owain Glyndŵr. Frankrig var på dette tidspunkt præget af store indre stridigheder og regeringen havde store vanskeligheder med at sikre freden i landet. Kong Karl 6. af Frankrig led af mentalforstyrrelser, og hans ældste søn tegnede dertil ikke til at blive en lovende tronfølger.

Foregående: Konge af England
14131422
Efterfølgende:
Henrik 4.
1399-1413
Henrik 6.
1422-1461
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: