Henrik Hagemann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Henrik Hagemann

Henrik Ole Martinus Hagemann (5. september 1845 i Viborg21. september 1910 i Holte) var en dansk arkitekt.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Henrik Hagemann blev født i Viborg som søn af købmand Schack Grundahl Hagemann (1813-1856) og Elise født Hansen (1811-1852). Da hans forældre døde, mens han endnu var barn, blev han opdraget som plejesøn hos justitsråd, overretsprokurator Carl Neckelmann (f. 1816) og Ane Marie Kirstine f. Gjølbye (f. 1821) i Viborg. Efter sin konfirmation kom han i tømrerlære i Aarhus, gik samtidig på tegneskolen der og tegnede siden privat hos arkitekt V.Th. Walther. I 1865 kom han til Kunstakademiet i København, hvor han snart efter fik plads i Arkitekturskolens forberedelses­klasse, men efter at han havde taget de forberedende prøver ved Den Polytekniske Læreanstalt (1865-67) og ved det daværende Tekniske Institut (1869) samt var rykket op i Arkitekturskolen, trådte han ud af denne klasse uden at tage afgangsprøve (1872), da praktisk virksomhed optog hele hans tid.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Efter at han havde arbejdet nogen tid under Ferdinand Meldahl, nedsatte han sig alle­rede i 1870 som arkitekt i København og ægtede 1871 Marie Bay (1846-1900), datter af forpagter Carl Corfits Emil Bay (1810-1881) og Hanne Cathrine f. Jacobsen (1809-1872). Selvom Meldahl gav Hagemann opgaven med Kunstnerhjemmet, som Medahl selv finansierede, blev arkitekten ikke særligt præget af læremesterens arkitektursyn. Hagemanns udgangspunkt var senklassicismen med de rolige, rytmisk inddelte facader. Gradvist udvidede han dog sit formsprog til at omfatte hele kataloget af stilarter.

Hans hovedværk i kunstnerisk retning er opførelsen af Frederik VII's StiftelseJægerspris Slot (1874-1880), der blev overdraget ham efter konkurrence med to andre arkitekter. Hagemann udfoldede en omfattende virk­somhed som bygmester, af og til i forening med yngre kræfter, ikke alene i København, men hele landet over, såvel som i Slesvig og Sverige. I 1893 foreslog han, at man nedlagde stueetagerne i Frederiksberggade for at løse trafikproblemet i gaden.[1] På sine ældre dage fik han nogle opgaver på Færøerne. Hans værk blev dog ikke vurderet højt af den efterfølgende generation, hvilket ses af den meget kortfattede nekrolog i Architekten.

I Københavns Bymuseum findes der træsnit (1873) fra Hagemanns hånd.

Han er begravet på Humlebæk Kirkegård.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Kunstnerhjemmet
Panoptikonbygningen
Øster Borgerdyd Gymnasium

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Charles Haugbøll, Frederiksberggade: Huse og mennesker, Engelsen & Schrøder 1964, s. 83.
  2. Historiske Meddelelser om København, 1927, s. 39.
  3. Kay Fisker & Knud Millech, Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. En arkitekturhistorisk undersøgelse, København: Østifternes Kreditforening 1951, s. 194.

Kilder[redigér | redigér wikikode]