Henrik Rung
Henrik Rung (31. marts 1807 i København – 12. december 1871 sammesteds) var en dansk komponist, sangpædagog og dirigent, farfar til Otto Rung.
Rung blev født i København, flyttede til Næstved i september 1816, hvor han modtog guitar og violin undervisning.[1] I 1825 kom han tilbage til København, hvor han bl.a. fik undervisning i musikteori af C.E.F. Weyse. I 1828 blev han elev på kontrabas i Det Kongelige Kapel, og i 1834 fik han ansættelse som kongelig kapelmusikus.
Han fik i 1837 et rejselegat til Italien, hvor han studerede italiensk vokalmusik og afskrev en lang række ikke-udgivne værker fra den italienske renæssancemusik. Da han kom tilbage til Danmark, blev han i 1842 syngemester på Det Kongelige Teater og en meget søgt sanglærer.
I 1851 stiftede han kormusikforeningen Cæciliaforeningen, hvis formand han var fra 1851-1871.
Rung var en flittig komponist, der skrev både operaer og syngestykker og musikken til flere hundrede sange og romancer. Mest kendt er nok I Danmark er jeg født, men han skrev også melodi til kendte salmer som Alt står i Guds Faderhånd og Kirkeklokke, ej til hovedstæder.
