Henrik af Letter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Henrik af Livland)
Gå til: navigation, søg

Henrik af Letter (latin: Henricus de Lettis) (ca. 11881259) var en tysk præst, missionær og historiker, der berettede om de nordlige korstog , og om hvordan hedningene i nord et af de mest kendte værker omkring de nordlige korstog er skrevet af Henrik af Letland, værket går under navnet Livlandskrønniken.Henrik af Letland fremstår som værende en af de store forfatter på linje med Saxo, når der tales om primære kilder i henhold til østersøkorstogene.[1]


Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Henrik blev født i Magdeburg omkring 1188 og han blev gennem sin tidlige ungdom opdraget i en katolsk, hvor han til sidst endte i hoffet ved Albert af Riga. De tidlige år af Henriks liv gik med og forberedte sig til at være missionær.

Ud fra historiske kilder vurderer historikere at Henrik i 1205 drog til Riga, hvor han som nævnt ovenfor blev optaget i hoffet ved Albert af Riga. Henrik af Letland blev i 1208 salvet som præst og færdiggjorde da sin uddannelse. I 20 år efter sin salvning fungerede han som præst for korsfarerne og døbte nyomvendte litauere og estere og gav dem oplæring i den kristne tro, før han vendte tilbage til Magdeburg og indtrådte i embedet som sognepræst.

Livlandskrønniken[redigér | redigér wikikode]

Henriks Livlandske krønike, skrevet mellem 1224-1226, er et af korstogshistoriens store litterære værker og en uvurderlig kilde til viden om østersøkorstogene. Missionsmarken var Herrens vingård, og de skrøbelige nye troens planter skulle vandes med tårer og med blod for at slå rod og vokse. Det dragende og mystiske sprog vender tanken mod himlen og giver klangbund for Henriks kontante og begejstrede skildringer af krigens detaljer og grusomheder. Øjenvidneskildringer af korstogene blev en speciel genre i middelalderen, og Henrik blev en af de ypperste repræsentanter for denne genre. Henrik skriver, at da Valdemar Sejr blev kronet til konge af Danmark første juledag1202, begyndte han straks at planlægge korstog. Det var nødvendigt, fordi hedningerne på Øsel ud for Estlandskysten havde angrebet danske besiddelser i Blekinge og havde plyndret på Gotland på deres vej tilbage.

Henrik om Danskerne[redigér | redigér wikikode]

Se også Se også: Baltiske korstog.

Henricus de Letter (Livland) skildrer danskerne i deres adfærd som barbariske og grådige. Han beskriver hvordan den danske kristning af esterne, hurtigt blev til en høst. Denne konvertering bliver beskrevet som forhastet og ukorrekt. Det bliver gjort på denne måde for at få så meget land, som muligt, så den danske konge kan sidde på så meget jord som overhovedet muligt. Denne grådighed er drivkraften bag danskernes handlinger i Estland. Konverteringen bliver skildret, som en konkurrence om hvem der kan døbe flest mellem danskerne og Sværdbroderordenen.

Han går videre til at beskrive, hvordan danskerne brugte nogle esterne til at statuere et eksempel overfor andre estere, så de ikke skulle tage imod Sværdbroderordenens dåb.

I kampen om områder bliver danskerne beskrevet, som nævnt, meget grådige hvortil esterne bliver beskrevet som medløbere, der hvis de blev truet, vil gøre alt hvad den truende siger. Han tilføjer dog at esterne er meget forræderiske og at man ikke skal tro på det de siger. I forbindelse med Sværdbrødrenes konvertering af esterne skriver han: "After they had celebrated the holy mysteries of baptism in Lovecote". I citatet fremgår det, at esterne jubler efter at de er blevet døbt af Sværdbrødreordenen, og at de ser det som en befrielse at være blevet kristne. Sværdbroderordenen får derfor en indirekte titel som frihedskæmpere for den kristne tro, der befrier det estiske folk fra hedenskabet, hvorimod danskerne får rollen som 'de sorte får' i korsfarerflokken. Danskernes og esternes forhold til hinanden bliver beskrevet kort i krøniken.

"The Danes imposed on the rest of the people a tribute double or triple that which they had previously been accustomed to give an they took many heavy reparations from them. For this reason the Esthonians began to entertain a greater hatred of the Danes and they were always looking for deceitful designs and base strategems against them to see if somehow they could drive them out of their territories."[2]

Dette viser at Henrik, så spliden mellem danskerne og esterne som dybdegående. At danskerne igennem urimelig krav, gjorde livet til en at plage for de nykristne. Dermed fik de sig en unødig fjende i lokal befolkningen. Det viser hvor forhadt de danske erobrere blev set af den estiske befolkning, idet at danskerne, i Henriks tolkning, trækker denne ekstra beskatning, ned over den lokale befolkning. Man kan se at konsekvenserne i dette, er at danskerne skaber unødig splid mellem dem og esterne.

Sammenfattet kan man sige at Henrik mente at de danske konvertereres syn på esterne, var præget af en grådig indstilling med for ham tvivlende metoder præget af hast. Danskerne var hårdhændede, gav urimelige krav og skatter og viste "ukristen" adfærd overfor hedningene.

Se også[redigér | redigér wikikode]


Kilder[redigér | redigér wikikode]

Bøger og internet[redigér | redigér wikikode]