Henry Ford
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Henry Ford (30. juli 1863 – 7. april 1947) grundlagde bilfabrikken Ford.
For at effektivisere produktionen af biler indførte han den amerikanske ingeniør Frederick Winslow Taylors såkaldte Scientific Management. Ford brugte Taylors idéer til konstruktionen af verdens første samlebånd.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Opvækst og baggrund
Ford blev født på sine forældres gård som den ældste af seks søskende. William og Mary Ford var velstående indflyttere fra Cork i Irland. Som barn var Ford meget optaget af mekanik. Som tolvårig tilbragte han det meste af sin tid i en maskinhal som han selv havde udstyret. Som femtenårig lavede han sin første forbrændingsmotor.
I 1879 flyttede han ind til Detroit og tog arbejde som maskinistlærling. Som udlært blev han ansat hos firmaet Westinghouse, hvor han arbejdede med benzinmotorer. Da han giftede sig med Clara Bryant i 1888, drev han også et savskæreri.
I 1891 blev han ingeniør i Thomas Edisons firma. Efter en forfremmelse i 1893 fik han nok af tid og penge til at vie sig til sine egne eksperimenter med lukkede forbrændingsmotorer. Han byggede sine to første bilprototyper i 1890'erne. I 1896 fuldførte han sin opfindelse kaldet Quadricycle, som han prøvekørte 4.juni samme år (det var første gang han overhovedet sad bag et rat). Efter den succes forlod han "Edison Illuminating" og stiftede sammen med andre investorer Detroit Automobile Company. Kort tid efter gik de konkurs fordi Ford stadig forbedrede konceptet, i stedet for at sælge biler. Han kørte også bilrace mod andre producenter for at vise at hans biler var de bedste. Han kørte selv sin Quadricycle til sejer 10.oktober 1901 i et race mod Alexander Winton, en kendt chauffør. Samme år konstruerede Ford sin første racerbil. På den tid havde han stiftet Henry Ford Company, men blev presset ud af firmaet af investorene, og firmaet skiftede navn til Cadillac. I 1903 stiftede han sammen med elleve andre Ford Motor Company, og forblev direktør i firmaet frem til 1919, da hans søn overtog. Det var dog stadig Ford senior, der tog alle beslutningerne.
[redigér] Ford og nazismen
Ford viede meget af sit otium til at publicere en avis, The Dearborn Independent, som han købte i 1919. Den blev udgivet gennem otte år, og introducerede amerikanerne for det antisemittiske skrift "Sions vises protokoller". Han publicerede flere antisemittiske artikler i avisen, udgivet tidligt i 20'erne som fire indbundne værker med tittelen "Den internationale jøde". Artiklerne fastslog, at jøder ikke blev udsat for vold, men tværtimod selv stod bag episoderne. Artiklerne blev forfattet af andre, men var godkendt af Ford som avisens ansvarshavende redaktør. "Den internationale jøde" blev oversat og udgivet på tysk. Nogle afsnit i Hitlers "Mein Kampf" ser ud til at være mere eller mindre direkte afskrevet efter Fords udgivelse. [1]
I december 1927 nedlagde Ford sin avis og trak senere "The International Jew" og "Sions vises protokoller" tilbage. 7.januar 1942 udtrykte han i et åbent brev sit håb om, at anti-semittisme for al fremtid ville udryddes. Der er stillet spørgsmål ved hans oprigtighed, og om han overhovedet skrev brevet.
Ford Motor Company var aktiv i Tysklands militære opbygning i 30'erne, og i 1938 åbnede Ford en fabrik i Berlin, som leverede lastebiler til tyskerne. I juli samme år fik han som den første amerikaner (og den fjerde person nogensinde) medaljen Den tyske ørns orden (Grosskreuz des Deutschen Adlerordens), på det tidspunkt Nazi-Tysklands højeste udmærkelse givet til en udlænding, sammen med en personlig gratulation fra Hitler "for hans arbejde med at gøre bilen tilgængelig for masserne". Tidligere i 1938 fik Mussolini samme medalje.
Både Winifred Wagner, komponistens svigerdatter, og Kurt Ludecke, Nazi-Tysklands repræsentant i USA, hævdede at have modtaget økonomisk støtte fra Ford til den nazistiske bevægelse, men en efterforskning igangsat af USAs kongres i 1933 fik aldrig bekræftet at penge faktisk var blevet sendt. Rudolf Hess bad imidlertid sin tilkommende, Ilse Pröhl, om at telegrafere Ford om han ville give tilskud til et flytogt over Atlanterhavet i øst-vestlig retning, det modsatte af Lindberghs bedrift, og fin propaganda for NSDAP. Dengang havde partiet så knappe midler, at Hess bad hende om at telegrafere Ford på tysk eller engelsk - hvad der nu blev kortest, for "hvert ord koster en Mark". Ved den anledning kom der dog ingen penge fra Ford.
[redigér] Ford Foundation
Sammen med sin søn Edsel grundlagde Ford i 1936 stiftelsen "Ford Foundation" med lokal velgørenhed i staten Michigan som formål. Rundt 1950 virkede stiftelsen også internationalt.
[redigér] Den sidste tid
21.september 1945 overlod Ford præsidentskabet til sit barnebarn. Han var da meget syg og døde 83 år gammel på sin farm i Dearborn, "Fair Lane". Han blev gravlagt på Ford Cemetery i Detroit.
[redigér] Referanser
- ↑ Peter Padfield: "Hess, the Führer's disciple", forlaget Papermac, London 1995.
