Herluf Winge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Adolf Herluf Winge (19. marts 1857 i København10. november 1923 i Hellerup) var en dansk zoolog.

Winge blev student i København 1874 og tog magisterkonferens i naturhistorie 1881. I 1883 blev han medhjælper ved Zoologisk Museum og 1885 assistent sammesteds; senere viceinspektør. Winges arbejder afhandler alle pattedyrene og fuglene, deres morfologi, anatomi, systematik og Ffunistik. Kendskabet til dansk fauna, såvel samtidens som fortidens, er blevet stærkt øget gennem Winges undersøgelser. Særlig fremhæves: Om nogle Smaapattedyr i Danmark (1882); Om Steppehønen i Danmark (1888); Om jordfundne Fugle fra Danmark (1903); Om jordfundne Pattedyr fra Danmark (1904) samt de årlig udkommende beretninger om danske fugle (18901906). Til Grønlands fauna har Winge ligeledes leveret vigtige bidrag. Af rent morfologisk indhold er flere mindre afhandlinger vedrørende pattedyrenes tandskifte, kraniets bygning hos visse insektædere og andre. Endvidere: Om græske Pattedyr med Bemærkninger om Familierne Soricidæ, Mustelidæ, Muridæ og Myoxidæ (1881). De fleste af de her nævnte arbejder er publicerede i Videnskabelige Meddelelser og Meddelelser fra Grønland. Winges hovedværk er dog bearbejdelsen af de fra Brasiliens knoglehuler af P.W. Lund hjemsendte pattedyrknogler. Under fællestitlen E Museo Lundii er der i tiden 1888—1906 udkommet I—II og III bind, 1. halvdel, i stor kvart, af hvilke 2. og 3. bind helt er skrevet af Winge. Ledsaget af talrige, af Winge selv tegnede tavler er der her leveret et af alle kendere højt vurderet og for dansk videnskab meget vigtigt værk. Dette såvel som andre af Winges arbejder, ikke mindst om Grønlands pattedyr, er præget af en måske for vidt dreven, men stringent gennemført lamarckistisk naturopfattelse.

Som museumsmand har Winge indlagt sig meget stor fortjeneste ved den med overordentlig grundighed og stor omhyggelighed udførte ordning, etikettering og opstilling af de talrige jordfundne pattedyr- og fugleknogler. Der er her skabt et enestående righoldigt materiale. Af Winges store og indgående kendskab til fuglenes og pattedyrenes osteologi har mange høstet betydelig nytte; ikke mindst gælder dette det oldnordiske museum, hvor bestemmelsen af de righoldige fund af knogler i køkkenmøddinger etc. skyldes Winge. Som et betydningsfuldt resultat af disse undersøgelser kan også fremhæves Winges påvisning af det store husdyrhold (svin, får og okse) hos den yngre stenalders folkeslag. Winges store kærlighed til den levende natur træder frem gennem den rigdom af træk, hentede fra dyrenes liv, som findes spredte i Winges arbejder, mest dog gennem hans meget påskønnelsesværdige bestræbelser for at redde, hvad reddes kunne, af Danmarks ved utilbørlige overgreb så sørgelig decimerede fugle- og pattedyrfauna. Denne side af Winges natur træder lægmanden bedst i møde i den store artikel: Danmarks Pattedyr og Fugle i Den danske Stat (Frem). Kort før hans død udkom 1. bind af det store værk: Pattedyrslægten, afsluttet med 3. bind, der udkom efter hans død i 1924.

Kilder[redigér | redigér wikikode]