Herman Major Schirmer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Herman Major Schirmer (20. juni 1845 i Kristiania11. april 1913) var en norsk arkitekt og rigsantikvar, bror til Adolf Schirmer.

Sin uddannelse som arkitekt fik han dels i sit hjemland hos sin fader og hos Maleren og Arkitekten F. W. Schiertz i Bergen, dels ved Dresdens Akademi (1866—68). Efter en studierejse (1869) i Italien, Schweiz, Tyskland og Sverige vendte han tilbage til Oslo, hvor han boede som praktiserende arkitekt bl.a. har bygget Hotel Royal i Oslo, Frognersæteren, Hamar Kirke og Bergens Kreditbank. 1873—84 underviste han i bygningslære, senere i 0rnamentik ved den kgl. Kunst- og Haandværksskole, fra 1884 som overlærer. Den gl. Tegneskoles omdannelse til en Kunst- og Haandværksskole skyldes for en stor del hans forslag, og han var Medlem af den i den Anledning nedsatte kgl. Kommission.

Tidlig vaktes Schirmers Interesse for Norges middelalderlige Bygningskunst, og han har i større værker oge mindre afhandlinger udfoldet et betydningsfuldt arbejde for at udforske den videnskabeligt samt vække Forstaaelse af Norges bygningskultur i Middelalderen. I de Aarsberetninger, som udgives af Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring, hvis Formand han var 1899—1911, har dels han selv, dels hans Elever, med hvem han har foretaget årlige Ekskursioner rundt om i landet, nedlagt frugtbringende resultater af undersøgelser af ældre norske bygningsværker. Han havde en særlig Evne til at samle Ungdommen blandt Arkitekterne om sig, og en række af dem holdt stadig fast ved ham og hans kunstneriske tanker i stærk Hengivenhed.

Særlig har de af ham ledede Studierejser paa Landsbygden i Norge (1895—1912, spc. i Gudbrandsdalen og Numedalen) haft grundlæggende Bet. for norsk moderne Arkitektur ved at aabne den yngre Generations Øjne for den gl. norske Træarkitekturs — særlig Bondegaardens — særprægede Skønhed, Karakter og tekniske Fortrinlighed og ved at søge Tilknytning for disse Traditioner i moderne national norsk Bygningskunst og Kunsthaandværk. Det er saaledes særlig som Lærer, S. har spillet en betydningsfuld Rolle i norsk Bygningskunst. 1912 blev han udnævnt til den første Indehaver af Stillingen som Norges Rigsantikvar. Af hans særskilt udgivne Skrifter har »Kristkirken i Nidaros« [Oslo 1885) vakt adskillig Strid, idet han gør Synsmaader gældende, som staar i skarp Modsætning til den hidtidige Ledelse af dette (Bygværks Restaurering. For øvrigt har han paa forsk. bygningstekniske Felter, paa Jernbanebygningens, Undervisningsvæsenets og Bygningsarkæologiens Omraade udfoldet en omfattende litterær Produktion.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.