Hermann Ebert (grosserer)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hermann Ebert
Født 23. september 1855 Rediger på Wikidata
Død 11. juli 1936 (80 år) Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Købmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hermann Bernhard Edvard Ebert (23. september 1855 i Aalborg11. juli 1936 i Sundby, Amager) var en dansk grosserer og politiker.

Liv og karriere[redigér | rediger kildetekst]

Han var søn af købmand Johan Friedrich Carl Ebert (1821-1899) og hustru Augusta født Greinert (1821-1896), der begge var indvandret fra Preussen, og arbejde som ung på Kastrup Glasværk. Ebert etablerede sig 1880 som købmand og 1883 som urtekræmmer i Torvegade 28 på Christianshavn, fik 1894 grossererborgerskab og blev 1896 mester og fabrikant. Allerede tidligt tjene Ebert så gode penge, at han kunne erhverve grunde og opføre huse på dem.

Han var direktør for aktieselskaberne Hermann Eberts Dampsnedkeri og Trævarefabrik og for Dronningmølle Teglværker. Hermann Ebert huskes især som grundlægger af Eberts VillabyAmager, hvor han fra 1894 på et nedlagt landbrug udstykkede villagrunde. Hans egen villa i kvarteret blev kaldt Sans Souci. Ebert har desuden opført Fredens Mølle (opkaldt efter fabrikken, som han var bestyrelsesformand for fra 1905) på hjørnet af Amagerbrogade og Holmbladsgade og ejendommen Sønderborg på hjørnet af Amagerbrogade og Prags Boulevard. Han var også formand for byggeselskaberne A/S Skaanegade fra 1910 og for Bygningsaktieselskabet Bellevue fra 1915.

Tillidsposter[redigér | rediger kildetekst]

I 1893 var han medstifter af Sundby Handelsforening og siden formand for foreningen til 1903 og æresmedlem 1918. Fra 1917 var han medlem af Amagerbankens bankråd.

Han var medlem af Sundby Sogneråd 1895-1902 og formand 1899-1902 og borgerrepræsentant i København 1902-08. Han var Ridder af Dannebrog.

Han blev gift 17. maj 1881 i Tårnby Kirke med sin kusine Uguina Franciska Sabina (10. august 1859 i Kastrup – 28. september 1952), datter af glasmager Johan Heinrich Ebert (1829-1893) og Caroline Vilhelmine Roland (1834-1927).

Han og hustruen er begravet på Sundby Kirkegård. Ebertsgade er opkaldt efter ham.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Erik Housted: En matador på Amager: Eberts Villaby og dens grundlægger Hermann Ebert. Udgivet i 1996 af Grundejerforeningen Eberts Villaby i anledning af 100-året 11. september 1896-1996, 1996. ISBN 87-7852-002-9

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]