Hermann Göring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. maj 2015, 15:30 af Steenth (diskussion | bidrag) Steenth (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved ParanoidLemmings, fjerner ændringer fra 87.52.31.202 (diskussion | bidrag))
Hermann Göring
Hermann Göring i 1945
Rigsdagspræsident
Embedsperiode
1932 – 1945
Foregående Paul Löbe
Efterfulgt af ingen
Ministerpræsident i Preussen
Embedsperiode
11. april 1933 – 24. april 1945
Foregående Franz von Papen
Efterfulgt af ingen
Reichsstatthalter i Preussen
Embedsperiode
1935 – 1945
Foregående Adolf Hitler
Efterfulgt af ingen
Personlige detaljer
Født 12. januar 1893
Rosenheim, Tyske Kejserrige
Død 15. oktober 1946 (53 år)
Nürnberg, Tyskland
Dødsårsag Cyanidforgiftning
Gravsted Wenzbach
Fulde navn Hermann Wilhelm Göring
Nationalitet Tysker
Politisk parti Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP)
Højde 1,78 m[1]
Ægtefælle(r) Carin von Kantznow
(1923–1931)
Emmy Sonnemann
(1935–1946)
Børn 1
Mor Franziska Tiefenbrunn
Far Ernst Heinrich Göring
Uddannelses­sted Kongelige Preussiske Kadethus Karlsruhe
Königlich Preußische Hauptkadettenanstalt
Ludwig-Maximilians-Universität München
Religion Lutheraner
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Hermann Wilhelm Göring (12. januar 1893 – 15. oktober 1946) var en tysk nazist fra 1922-1945 og politiker. Han var i en årrække udpeget som Adolf Hitlers stedfortræder.

Tidlige liv

Video af Göring i cockpittet under 1. verdenskrig

Hermann Göring blev født i Bayern i 1893 som søn af Heinrich Ernst Göring, som var tysk officer i en tysk koloni i Sydvestafrika, og Fransizka Tiefenbrunn, som kom fra en bayersk bondefamilie.

Heinrich Göring lod i Sydvestafrika sine kolleger udføre medicinske eksperimenter på medlemmer af herero-stammen i koncentrationslejre med raceforskning som formål. [2] Indtil nyligt var en af hovedgaderne i Namibias hovedstad Windhoek opkaldt efter ham: Goering street. [3]

Det meste af sin barndom boede Hermann med sine fire søskende på et slot i Bayern. Han gik ikke meget i skole, da han hadede det. I stedet legede han hjemme på slottet, at han var en fornem ridder eller konge.

I 1909 blev han sendt til den preussiske kadetskole nær Berlin, hvor familien mente, at han skulle opdrages ordentligt. Her blev han overraskende nok en ambitiøs kadet. Det var åbenbart en lettelse at slippe væk fra familien.

To år senere bestod han sin officerseksamen med højeste karakter og blev i 1913 udnævnt til løjtnant i infanteriet. Da 1. verdenskrig brød ud året efter, blev han sendt til Vestfronten, hvor han udmærkede sig og modtog jernkorset af 1. klasse.

I starten af 1915 fik Göring problemer med helbredet og blev overflyttet til de tyske flyvertropper. Her klarede han sig også langt bedre end forventet, i starten som observatør og senere som chef for Den Røde Barons enhed. Efter et år nedskød han sit første fly og blev med 22 nedskudte fjender et berømt jager-es i de tyske flyvertropper. Således blev han medio 1917 tildelt landets højeste medalje, Pour le Mérite, for tapperhed og for at have skudt 20 fly ned. I den forbindelse blev han forfremmet til oberstløjtnant.

Göring var en af de mange soldater, som ved 1. verdenskrigs afslutning følte sig forrådt af Versailles-traktaten.

Han begyndte nu at flyve post mellem Danmark og Sverige. I Stockholm mødte han i 1922 Carin von Kantzow. Hun faldt for hans enorme charme, selv om hun allerede var gift og havde et barn. De flyttede til Tyskland, hvor de blev gift i 1923. Carin døde i 1931.

Karriere

I 1922 meldte Hermann Göring sig ind i Adolf Hitlers parti NSDAP, hvor han hurtigt blev udnævnt til SA-Gruppenführer. Han stod sammen med Hitler om ølstuekuppet i München i 1923, blev alvorligt såret og måtte flygte til Østrig med sin kone. Andre deltagere i dette kup blev arresteret, deriblandt Hitler. I Østrig begyndte Göring med at tage smertestillende medicin i form af morfin, og var derefter narkoman resten af livet. Det påvirkede hans dømmekraft.[kilde mangler]

Göring rejste flere år efter kuppet tilbage til Tyskland, hvor han blev næstkommanderende i SA efter Ernst Röhm og valgt ind i Rigsdagen. Han blev i 1932 rigsdagspræsident.

Året efter blev han preussisk indenrigsminister og grundlagde det frygtede hemmelige politi Gestapo. Det fortælles, at en kabaretkunstner i Berlin optrådte med et nummer sammen med tre grise af forskelligt køn og alder. Han pegede på den lille gris, som han kaldte "lille Mand", den store so, som han kaldte "fru Mand", og derefter den store orne, som han præsenterede som "hr Mand (= Hermann)". Det vakte jubel, men efter kort tid kom en flok SA-folk og slæbte ham med. Nogle måneder senere var han på plads igen, ovenikøbet med grisenummeret. Han så noget medtaget ud, men pegede som før på grisene: "Lad mig præsentere Dem for familien Mann!" Han præsenterede den lille og fruen, pegede så på den store, og folk holdt vejret da han råbte: "- og på grund af det store svin der, har jeg nu siddet tre måneder i fængsel!" [4]

I 1935 blev Göring chef for Luftwaffe og deltog ivrigt i dets opbygning, og da 2. verdenskrig brød ud i 1939, udpegede Hitler ham til sin stedfortræder. Hans højeste militære rang var rigsmarskal af Tyskland. I 1938 modtog han som med udenrigsminister von Neurath storkorset af Dannebrogordenen. [5] Samme år blev datteren Edda født. Göring var nu gift med skuespillerinden Emmy Sonnemann. [6]

Anden verdenskrig

Dagen efter angrebet på Nederlandene og Belgien opsøgte en svensk delegation Göring i anledning af situationen i Narvik. Den svenske diplomat Guinnar Hägglöf skrev senere at Göring "skreg, var påvirket af narkotika, stank af parfume, havde ligeså mange smykker på som en fornem, gammel enke, og var sminket som en gammel luder". [7] Han havde titals skræddersyede uniformer, de fleste med guldbroderier og flettet silke. I lommerne havde han løse smaragder, som han raslede med, som andre rasler med løse småmønter. Da han i Paris fik Rotschild-familiens smykkesamling at se, stak han uden videre de to flotteste i lommen, som om han stjal lakrids i en slikbutik. I sit private tog nød han hver morgen et bad i sit røde marmorbadekar, der var bygget ekstra bredt med tanke på hans figur. Han brød sig ikke om togets slingren, der fik badevandet til at skvulpe. Derfor måtte toget stå roligt, mens han tog sit morgenbad, hvilket medførte, at alle andre tog på det nærmeste linjenet måtte holde stille. Først når Göring havde badet færdig, kunne transporterne af krigsmateriel og soldater gå i gang igen. [8]

Katastrofen ved Stalingrad var delvist Görings ansvar. Sammen med Wolfram von Richthofen, fætter til "den røde baron" Manfred von Richthofen, lovede han at oprette en luftbro, der ville sørge for forsyninger til de kæmpende tyske styrker. Luftbroen blev aldrig oprettet. Ammunition og madvarer, der blev fløjet ind, var højest oppe på 40 tons dagligt: ca 15% af dagsbehovet. [9] For det meste modtog hæren kun 10% af de nødvendige forsyninger.

Den 5. oktober 1942 sagde han i en radiotale: "En ting skal du vide, du tyske folk: Hvis vi taber krigen, bliver du udryddet. Jøden med sit uudslukkelige had står bag denne udryddelsestanke, og hvis det tyske folk taber krigen, bliver den næste regent en jøde. Og hvad jøde vil sige, burde I vide. Denne krig er ikke anden verdenskrig, den er den store racekrig.(...) Lad bare jøden tage forskellige masker på, vi genkender ham på snydeskaftet. Jøden står bag det hele, og det er ham, der har udfordret os til kamp på død og fordærvelse. [10]

Hermann Göring ses her længst til venstre på forreste række under Nürnbergprocessen

Nürnbergprocessen

Kort før krigens afslutning faldt Göring i unåde hos Adolf Hitler og blev frataget alle sine hverv. Den 8. juni 1945 blev han arresteret af det amerikanske militær, da han prøvede at få audiens hos general Eisenhower, de allieredes øverstkommanderende. I stedet blev han ført til en fængselscelle i Augsburg. Han benægtede sin andel i jødeudryddelserne: "Jeg agter kvinder, og finder det æreløst at dræbe børn," erklærede han. "For min egen del føler jeg mig ganske fri for ansvar for massemordene." [11] Sammen med en række fremtrædende nazistiske ledere blev han alligevel stillet for en særdomstol og blev efter Nürnbergprocessen dømt for fire forhold:

Selv sagde han: "Af alle de beskyldninger, som er rettet mod mig, er det påstandene om min plyndring af kunstskatte, der har gjort mig mest ondt(...)For det første er det sådan, at alle plyndrer lidt i krigstid. Men intet af min såkaldte plyndring var ulovlig(...)Jeg betalte altid for dem, eller de blev leveret gennem Hermann Göring-divisionen, som sammen med Rosenberg-kommissionen forsynede mig med min kunstsamling." [11] Men mens Rosenberg havde fået blankofuldmagt af Hitler til at beslaglægge al kunst, der kunne bevise jødernes underlegenhed, ville Göring omgive sig med kunstværker. [12] Det værste slag for ham var, da han opdagede, at det i virkeligheden var falskneren Han van Meegeren, [13] der havde fremstillet en af hans kæreste ejendele, Kristus hos Marta og Maria, som han havde troet, var malet af Jan Vermeer.

I Nürnberg fik han at vide, at general Friedrich Paulus ville vidne mod ham. Göring opfordrede sin forsvarer til at spørge "det beskidte svin, om han vidste, hvad en forræder er". [14] I et sidste brev til sin hustru, skrev han, at de aldrig ville se ham hængt.

Selvmord

Göring blev dømt til døden ved hængning. Han ankede ikke dødsdommen, men bad om at blive henrettet med værdighed af en eksekutionspeloton. Det blev afslået. [15] Han begik i stedet selvmord ved at tage cyankalium. Amerikaneren Herbert Lee Stivers indrømmede i 2005 efter tilskyndelse af sin datter, at han som ung fangevogter havde givet Gõring kapselen to uger før henrettelsen. Kapselen var skjult i en fyldepen, som han overrakte sammen med et stykke papir. Ifølge Stivers havde en kvinde, han stolede på, præsenteret ham for to mænd, der fortalte ham, at Gõring behøvede noget medicin, der måtte smugles ind til ham. Historien er i dag vanskelig at verificere. [16] Der findes også en anden version af hans selvmord, der heller ikke kan verificeres. Han led angiveligt af en hudsygdom, og havde brug noget creme der var beslaglagt. I denne creme lå en Cyankalium ampul. Smugleren måtte få Gørings personligt signerede IWC-ur for ulejligheden.

Citater

  • "Når jeg hører ordet kultur, afsikrer jeg min revolver"

Ordener

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Noter og referencer

  1. ^ Internet Movie Database, hentet 15. november 2021.
    Wikimedia Commons (fra Wikidata).
  2. ^ Norman Davies: Europe at War, Macmillan, 2006
  3. ^ How Africa Became Black | Archaeology | DISCOVER Magazine
  4. ^ Per Fosser: DDR – landet som bare ble borte (s. 68-9), forlaget Libretto, Oslo 2009, ISBN 978-82-7886-198-1
  5. ^ Ordnung muss sein: Danske ridderordner (af Rune Engelbreth Larsen)
  6. ^ Emmy Sonnemann facts – Freebase
  7. ^ Staffan Thorsell: Mein lieber Reichskanzler! forlaget Versal, Oslo 2007, ISBN 978-82-8188-020-7
  8. ^ Robert Edsel: Skattejakt bak nazistenes linjer (s. 213), forlaget Vigmostad/Bjørke, Oslo 2010, ISBN 978-82-419-0606-0
  9. ^ Guido Knopp: Hitlers krigere (s. 212), forlaget Historie & Kultur, Oslo 2008, ISBN 978-82-92870-06-8
  10. ^ Peter Longerich: Dette visste vi ikke noe om!, forlaget Historie og Kultur AS, Oslo 2007
  11. ^ a b Robert Edsel: Skattejakt bak nazistenes linjer (s. 408)
  12. ^ Robert Edsel: Skattejakt bak nazistenes linjer (s. 212)
  13. ^ The Meegeren website – Welcome
  14. ^ Guido Knopp; Hitlers krigere (s. 220)
  15. ^ Robert Edsel: Skattejakt bak nazistenes linjer (s. 409)
  16. ^ 'I helped Goering escape hangman' – Times Online
  17. ^ Hermann Göring fik tildelt Storkorset

Se også

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hermann_Göring&oldid=8123207"