Hermann Hoth
Hermann Hoth (født 12. april, 1885 i Neuruppin, død 26. januar, 1971 i Goslar) var en tysk officer, generaloberst under 2. verdenskrig, særlig succesfuld under felttoget mod Frankrig og på Østfronten.
Etter 2. verdenskrig blev han under Nürnbergprocessen dømt for krigsforbrydelser og afsonede seks år i fængsel. Han blev løsladt fra Landsberg-fængslet i 1954.
[redigér] Før 2. verdenskrig
Hermann Hoth blev født i Neuruppin i Preusseren som søn af en sanitetsofficer i den preussiske hæren. Han gik ind i den kongelige preussiske armé i 1903 og deltog i 1. verdenskrig. I mellomkrigstiden gjorde han tjeneste i Reichswehr, i Weimarrepublikkens 100.000 mands store forsvarsstyrke. I 1935 blev han forfremmet til generalmajor i Wehrmacht og fik kommandoen over 18. Infanteridivision i Liegnitz.
10. november 1938 blev Hoth forfremmet til generalløjtnant og fik kommandoen over XV. motoriserede korps, som han ledte under angrebet på Polen 1. september 1939.
