Hermas Hyrden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Hermas Hyrden er et kristent skrift fra det andet århundrede e.Kr. og regnes blandt De apostolske Fædre.

Skriftet nød stor autoritet i den tidlige kirke, og citeres som kanonisk af bl.a. kirkefædrene Irenæus og Tertullian, ganske som det også var inkluderet med de traditionelle bibelske skrifter i Codex Sinaiticus. Dertil har skriftet gennem tiden været opfattet som værdifuld læsning af mange kristne.

Hermas Hyrden er udformet som en serie på fem åbenbaringer givet til hyrden Hermas, en tidligere slave. Disse efterfølges af tolv befalinger og ti lignelser. På vel til Cumae får Hermas pludselig et syn, hvor hans tidligere frue Rhoda fortæller ham, at hun er udpeget som hans anklager i himlen på grund af en forbigående uren tanke, han i sin tid nærede for hende, og opfordrer ham og de kristne til at gøre bod, da kirken er ældet og svækket af deres synder.

Skriftet minder på mange måder om Johannes Åbenbaring – ligesom Johannes’ Åbenbaring udgøres også Hermas Hyrdens af åbenbaringer, rettet mod hele menigheden.