Herrnhutiske Brødremenighed
.jpg)
Den mähriske eller den Herrnhutiske Brødremenighed er en kristelig bevægelse. Den havde i år 2000 ca. 300 medlemmer i Danmark og 762.000 på verdensplan. Brødrenes internationale fællesskab hedder Unitas Fratrum. Der afholdes en synode hvert syvende år. Synoden er Brødrenes højeste instans.[1] Bevægelsen opstod omkring grev Nikolaus Ludwig von Zinzendorff (1700-1760). Bevægelsen betoner det følelsesmæssige forhold til Jesus frem for den rette lære eller den rette omvendelse.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Kirken er ældre end den ovennævnte bevægelse og kan spore sine rødder tilbage til reformation før Luther. Kirken blev dannet i Böhmen-Mähren, efter at Jan Hus var brændt som kætter på bålet i 1415 i Konstanz. Grupper af bønder slog sig sammen i et fællesskab i 1457. I begyndelsen af 1500-tallet var der mere end 200.000 brødre i de tjekkiske provinser Bøhmen og Mæhren, deraf navnet bøhmiske eller mæhriske brødre. Broderskabets popularitet gav den katolske kirke grund til at forfølge den. Under 30-årskrigen led protestanterne i Bøhmen og Mærhen nederlag i 1620 , og flertallet af Brødrene måtte flygte. I Europa blev kirken næsten udryddet, og dens medlemmer forfulgt.[1] En lille gruppe søgte asyl på Zinzendorfs gods, Berthelsdorf i Sachsen, hvor de den 13. august 1727 gendannede Den fornyede Brødremenighed i Herrnhut.
[redigér] Herrnhuterne i Danmark
Zinzendorf organiserede herrnhutterne til hedningemission finansieret af den danske konge. Herrnhutterne blev i første omgang sendt til de to danske kolonier Sct. Thomas og Grønland. I 1771 rettede Kong Christian VII på foranledning af kabinetsminister Struensee henvendelse til Brødremenigheden i Herrnhut med anmodning om at anlægge en by i Danmark. Herrnhuternes danske center blev lagt i Christiansfeld i Sønderjylland i 1773 og opkaldt efter kong Christian VII. [2] Søren Kierkegaard voksede op i et hjem præget af herrnhutter.
[redigér] Grønland
De første herrnhutter kom til Grønland i 1733 hvor de slog sig ned i Frederiksdal, nu i nærheden af Nanortalik. Herrnhutterne forlod Grønland i 1900. Deres huse står velbevarede tilbage.
[redigér] Herrnhuterne i Norge
Vækkelsen kom fra Danmark til Norge i 1730'erne. Fra sidste halvdel af 1700-tallet blev der stiftet menigheder i Skien og på Bragernes med mange velstående og indflydelsesrige medlemmer.
I Christiania var Niels Johannes Holm menighedens forstander 1820-1834. Johan Heinrich Møhne overtog som hvervet menighedsforstander efter Holm. I Christiania holdt de til i Nedre Slottsgate 15. Søren Daniel Schiøtz (1796-1863) var en central skikkelse inden for bevægelsen i Stavanger. Kredsen blev med tiden mindre, og omkring 1890 havde brødremenigheden udspillet sin rolle i Norge.
[redigér] Se også
[redigér] Kilder
- Anders Pontoppidan Thyssen, Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, bind 1-2, Historisk Samfund for Sønderjylland, 1984. ISBN 87-7406-050-3.
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Referencer
- ↑ 1,0 1,1 Brødremenigheden Jakob Ussing, Kristeligt Dagblad 26 okt 2005.
- ↑ Om Christiansfeld. Hjemmeside d. 23/5-10
