Herrnhutiske Brødremenighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nikolaus Ludwig von Zinzendorff

Den mähriske eller den Herrnhutiske Brødremenighed er en kristelig bevægelse. Den havde i år 2000 ca. 300 medlemmer i Danmark og 762.000 på verdensplan. Brødrenes internationale fællesskab hedder Unitas Fratrum. Der afholdes en synode hvert syvende år. Synoden er Brødrenes højeste instans.[1] Bevægelsen opstod omkring grev Nikolaus Ludwig von Zinzendorff (1700-1760). Bevægelsen betoner det følelsesmæssige forhold til Jesus frem for den rette lære eller den rette omvendelse.


Historie[redigér | redigér wikikode]

Herrnhut. Landsbyen med vandmølle tegnet af Joh. Gottfried Schultz, 27.8.1765 (Görlitz, Graph.

Kirken er ældre end den ovennævnte bevægelse og kan spore sine rødder tilbage til reformation før Luther. Kirken blev dannet i Böhmen-Mähren, efter at Jan Hus var brændt som kætter på bålet i 1415 i Konstanz. Grupper af bønder slog sig sammen i et fællesskab i 1457. I begyndelsen af 1500-tallet var der mere end 200.000 brødre i de tjekkiske provinser Bøhmen og Mæhren, deraf navnet bøhmiske eller mæhriske brødre. Broderskabets popularitet gav den katolske kirke grund til at forfølge den. Under 30-årskrigen led protestanterne i Bøhmen og Mærhen nederlag i 1620 , og flertallet af Brødrene måtte flygte. I Europa blev kirken næsten udryddet, og dens medlemmer forfulgt.[1] En lille gruppe søgte asyl på Zinzendorfs gods, Berthelsdorf i Sachsen, hvor de den 13. august 1727 gendannede Den fornyede Brødremenighed i Herrnhut.

Herrnhuterne i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld

Zinzendorf organiserede herrnhutterne til hedningemission finansieret af den danske konge. Herrnhutterne blev i første omgang sendt til de to danske kolonier Sct. Thomas og Grønland. I 1771 rettede Kong Christian VII på foranledning af kabinetsminister Struensee henvendelse til Brødremenigheden i Herrnhut med anmodning om at anlægge en by i Danmark. Herrnhuternes danske center blev lagt i Christiansfeld i Sønderjylland i 1773 og opkaldt efter kong Christian VII. [2] Søren Kierkegaard voksede op i et hjem præget af herrnhutter.

Grønland[redigér | redigér wikikode]

De første herrnhutter kom til Grønland i 1733 hvor de slog sig ned i Frederiksdal, nu i nærheden af Nanortalik. Herrnhutterne forlod Grønland i 1900. Deres huse står velbevarede tilbage.

Herrnhuterne i Norge[redigér | redigér wikikode]

Vækkelsen kom fra Danmark til Norge i 1730'erne. Fra sidste halvdel af 1700-tallet blev der stiftet menigheder i Skien og på Bragernes med mange velstående og indflydelsesrige medlemmer.

I Christiania var Niels Johannes Holm menighedens forstander 1820-1834. Johan Heinrich Møhne overtog som hvervet menighedsforstander efter Holm. I Christiania holdt de til i Nedre Slottsgate 15. Søren Daniel Schiøtz (1796-1863) var en central skikkelse inden for bevægelsen i Stavanger. Kredsen blev med tiden mindre, og omkring 1890 havde brødremenigheden udspillet sin rolle i Norge.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Anders Pontoppidan Thyssen, Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, bind 1-2, Historisk Samfund for Sønderjylland, 1984. ISBN 87-7406-050-3.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Brødremenigheden Jakob Ussing, Kristeligt Dagblad 26 okt 2005.
  2. Om Christiansfeld. Hjemmeside d. 23/5-10

Koordinater: 55° 21′ 20,37″ N, 9° 28′ 56,03″ Ø