Herskere i Bretagne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Delriger[redigér | redigér wikikode]

Kongeriget Armor[redigér | redigér wikikode]

  • Conan Mériadoc, 409-421.
  • Sant Salomon 1., 421-434.
  • Grallon, 434-445.
  • Audren (Aldroenus), 445-464.
  • Erech, 464-490.
  • Budic, 490-509.
  • Hoel 1., 513-545.
  • Hoel 2., 545-547.
  • Canor (Canao), 547-?.
  • Alan 1., ?-594.
  • Hoel 3., 594-615.
  • St. Judicaël, 615-615 & 632-634 abdiceret, †650.
  • Salomon 2., 615-632.
  • Alan 2., an Hir (= den Lange), 634-?.

Kongeriget Dommonée[redigér | redigér wikikode]

  • Sant Fracan
  • Riwal 1.
  • Conan.
  • Conothec, ?-513.
  • Riwal 2., 513-520.
  • Deroch, 520-530.
  • Riathen, 530-535.
  • Jonas, 535-540.
  • Sant Judual, 540-540 & 554-580.
  • Sant Judhael, 580-605.
  • Judicaël, 605-610 & 615-640 abdiceret, † 652.
  • Haeloch, 610-615.

Kongeriget Kernew (Vest-Bretagne)[redigér | redigér wikikode]

  • Gradlon ar Mor, (= den Store), ?-505.
  • Daniel ar Dremruz (= med det røde hoved), 505-515.
  • Budic 1., 515-524.
  • St. Meliau, 524-531.
  • St. Melar, 531-538.
  • Budic 2., 538-570.
  • Teudric, 570-570 et 577-?.
  • Sant Constantin, 570-577.

Kongeriget Gwened[redigér | redigér wikikode]

  • Werech 1., ?-550.
  • Canao 1.(Canober), 550-560.
  • Rachiau, 560-577.

Hertugdømmet Bretagne[redigér | redigér wikikode]

  • Nominoé, Bretonernes hertug, 830-851
  • Erispoé, Bretonernes hertug, 851, Konge af Bretagne, 851-857
  • Sant Salomon 3., Bretonernes hertug, 857-868, Konge af Bretagne, 868-874
  • Conan 1., Greve af Bretagne, 988-992
  • Godfred 1., Greve af Bretagne, kalder sig hertug, 992-1008
  • Alan 3., 1008-1040
  • Conan 2., 1062-1066
  • Hoël 1., 1066-1084
  • Alan 4., 1084-1112
  • Conan 3. ar Gros (= den Tykke), 1112-1148
  • Hoël 2., 1148-1156
  • Odo af Perrhoët, Modhertug i Rennes, 1148-1158
  • Godfred af Anjou, Modhertug i Nantes, 1156-1158

I året 1532 lader kong Franz 1., som er gift med Annes datter, Claude, bekendtgøre, at hertugdømmet Bretagne officielt underlægges Frankrig. Det sker på en stænderforsamling i byen Gwened (Vannes). Dermed ophører Bretagne med at eksistere som et selvstændigt land.