Hertug af Kent

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Hertug af Kent er en britisk titel, der blev oprettet i 1710. Siden 1799 er titlen blevet tildelt prinser. Titlen er knyttet til grevskabet Kent i det sydøstlige England.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

I den angelsaksiske tid var Kent et kongedømme. I perioden 1020-1900 tilhørte titlen Jarl af Kent forskellige slægter.

I 1465 blev Edmund Grey den første jarl fra slægten Grey. Henry Grey blev den tolvte og sidste jarl fra denne slægt. Han blev jarl i 1702, markis i 1706 og Hertug af Kent i 1710.

Den sidste jarl var Alfred, titulær Hertug af Edinburgh fra 1866. I 1893-1900 var han regerende hertug af Sachsen-Coburg og Gotha. Han var den næstældste søn af Victoria af Storbritannien og dattersøn af Edward Augustus (hertug af Kent og Strathearn). Han blev Jarl af Kent i 1866.

Hertuger af Kent[redigér | redigér wikikode]