Hertugdømmet Głogów

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Księstwo głogowskie (polsk)
Herzogtum Jägerndorf (tysk)
Hertugdømmet Głogów
Schlesisk hertugdømme
Hertugdømmet Legnica
1251–1506 Kongeriget Bøhmen

Rigsvåben of Głogów

Nationalvåben

Geografisk placering af Hertugdømmet Głogów
Schlesien 1249-1273: Det grønne område øverst er hertugdømmet Glogów, som Konrad Tyndben havde arvet i 1177
Hovedstad Głogów
Styreform Fyrstedømme
Historisk æra
 - Udskilt fra Legnica 1251
 - Len under kongeriget Bøhmen 1331
 - Underlægges kongeriget Bøhmen 1506

Hertugdømmet Głogów, også kendt under sit tyske navn hertugdømmet Glogau, var et af mange schlesiske hertugdømmer beliggende i Nedre Schlesien i nutidens Polen.

Glogów Slot

I 1177 under Konrad Tyndben, den yngste søn af ærkehertug Władysław 2. af Polen, var Głogów allerede blevet hovedstad i et selvstændigt hertugdømme. Imidlertid skete der det, at da Konrad døde på et tidspunkt mellem 1180 og 1190, blev hans hertugdømme arvet af hans storebror Bolesław 1. den Høje, der var hertug af Wrocław. Efter at Bolesławs sønnesøn, Henrik 2. den Fromme, døde i slaget ved Legnica i 1241, delte hans sønner hertugdømmet Wrocław mellem sig. Konrad, der var barn, da hans far døde, krævede også sin ret, og i 1251 fik han Głogów af sin ældre bror Bolesław 2. den Skaldede, der da var hertug af Legnica.

Under Konrads søn, Henrik 3., blev hertugdømmet indskrænket, som opdelingen af Schlesien fortsatte, idet små hertugdømmer som Ścinawa og Żagań blev fjernet fra Głogów for at blive selvstændige i 1273, fulgt af Oleśnica og Wołów i 1312. Da Henriks søn, Przemko, døde i 1331 uden arvinger, var kong Johan af Bøhmen i stand til at bemægtige sig Głogów som len under kongeriget Bøhmen. Han gav det til Henrik 1. af Jawor af Piast-slægten seks år senere. Da Henrik ikke efterlod sig arvinger, inddrog Johans søn, Karl 4., halvdelen af Głogów under Bøhmen, mens han gav den anden halvdel til Henrik 5. af Żagań i 1349.

Da Głogów-linjen af Piast-slægten i 1476 uddøde med Henrik 11.'s død, udbrød der kampe om at blive hans efterfølger mellem hans fætter, Jan 2. den Gale af Żagań, og Albert 3. Akilles af Brandenburg, der var far til Henriks enke, Barbara af Brandenburg. Som følge heraf blev hertugdømmets nordligste del omkring Krosno Odrzańskie indlemmet i markgrevskabet Brandenburg i 1482. Jan angreb imidlertid uanfægtet heraf naboområderne, og det lykkedes ham i 1480 at invadere den bøhmiske del af Głogów. Dette bragte omsider den bøhmiske tronprætendent Matthias Corvinus på banen, og han erobrede i 1488 Głogów, afsatte Jan og gjorde sin søn Jánus hertug der.

Ved Matthias' død i 1490 blev hans landområder arvet af kong Vladislas 2. af Bøhmen, som gav Głogów i len til sine brødre Johan 1. Albert i 1491 og Sigismund 1. den Gamle i 1499, begge senere konger af Polen. I 1506 blev hertugdømmet endegyldigt inkorporeret i Den Bøhmiske Krones Land, som efter Vladislas' søn, Ludvig 2.'s død i 1526, giv i arv til ærkehertug Ferdinand 1., hvorpå det blev en del af det habsburgske monarki.

Głogów forblev under Bøhmens krone som en del af provinsen Schlesien til afslutningen af den første schlesiske krig i 1742, hvorpå det lige som størstedelen af det øvrige Schlesien blev en del af Frederik den Stores Preussen. Områderne i den Scheliske Provins øst for Oder-Neisse-linjen tilfaldt efter 2. verdenskrig Polen. Koordinater: 51° 40′ N, 16° 5′ Ø