Hesselager

Hesselager
[[Fil:|115px|center]]
[[Fil:|250px]]
'
Overblik
Land:	Danmark
Motto:
:
Region:	Region Syddanmark
Kommune:	Svendborg Kommune
Sogn:	Hesselager Sogn
Grundlagt:
Postnr.:	5874 Hesselager
Demografi
Hesselager by:	900 (2011)
- Areal:	km²
- Befolkningstæthed:	pr. km²
Kommunen:	58.714 (2011)
- Areal:	417,00 km²
- Befolkningstæthed:	pr. km²
{{{indbygtype3}}}:	{{{indbyg3}}}
- Areal:	{{{indbyg3areal}}} km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone:	GMT +1
Højde m.o.h.:	m
Hjemmeside:	www.svendborg.dk
Oversigtskort
Hesselager Hesselagers beliggenhed 55°10′21″N, 10°44′24″E

Hesselager er en lille by på det sydøstlige Fyn med 900 indbyggere (2011) . Hesselager ligger i Hesselager Sogn 18 kilometer nord for Svendborg og 17 kilometer syd for Nyborg. Byen ligger i Svendborg Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Hesselager er delt i 2: Ny Hesselager, oprettet i forb med udskiftningen i 1802, og udbygget ved grundlæggelsen af landevejen, var tidligere en stationsby ved Svendborg-Nyborg Banen (fra 1897 til 1964) med et blomstrende handelsliv. Gammel Hesselager - eller blot Hesselager, som er den oprindelige landsby omkring Hesselager Kirke.

Hesselagers Historie

Hesselager er nævnt første gang 1183 i formen Heslaker. Forleddet er navneordet hæsli, som betyder hasselbevoksning. Efterleddet er ’-ager’, der betyder dyrket jord i almindelighed.

Hesselager ("Gamle Hesselager") er opstået tæt på et sted, hvor Stokkebæk Å havde et forløb, der var oplagt til en vandmølle.

Hesselager rådede fra middelalderen over et område på 1057 ha og i 1688 (da enevælden blev indført og landet opmålt i værdi, var 57% opdyrket. Hesselager havde da trevangsbrug og takseredes da til 199 tdr. hartkorn, mens byens skove (typisk ud mod havet) vurderedes til 301 svins olden.

Byen hørte til det tidligere Gudme Herred og lå i Gudme Kommune.

Hesselager Kirke

Hesselager Kirke, bygget omkr. 1100, med Danmarks ældste altertavle, og fungerer også som kirke for nabobyen Vormark.

Hesselager Forsamlingshus - Hesselager Hotel

Da Hesselager fik sit Hotel omkring midten af 1800-tallet, fungerede det ligeledes med sin store sal som forsamlingshus. Salen var desuden anvendt som biograf, indtil ca 1940, da Hesselager Bio blev bygget (nedlagt omkring 1980).

Nabobyen Vormark havde dog sit eget forsamlingshus, ligesom Gudme, Gudbjerg og Oure.

Udskiftningen i 1802

Ved udskiftningen i 1802 var størstedelen af gårdene ejet af det nærliggende Hesselagergård men også Herregården Broholm havde et antal gårde og huse.

I alt 25-30 gårde blev udflyttet (ud af formodentlig mellem 35-40 gårde), samt (formentlig) et tilsvarende antal huse. NB: i hele Hesselager Sogn (som omfatter nabolandsbyen Vormark og flere mindre bebyggelser) var der ca 80 gårde, ca 40 helgårde og 40 halvgårde - i følge Det Danske Landbrugs Historie bind 2, 1988)

Gårdene lå indtil da i et lidt særpræget mønster på fire "parallelle gader" nord for kirken (se kort) - nærmest som et moderne parcelhuskvarter.

Udskiftningen var en såkaldt blokudskiftning store men ret uregelmæssige blokke - øst for byen dog stjerneudskiftning.

Herremanden til Hesselagergård fra 1798-1802, Johan Frederik Friis, en efterkommer til Johan Friis har formentlig haft en finger med i spillet på følgende område:

En række huse (arbejderhuse) blev udlagt i tre rækker, ca to km fra Hesselager på vejen mod herregården. det var grunde på een tønde hartkorn, og oplagte for arbejdere til godset - med kort vandretur til Herregården. Dermed sikrede Herregården sig en bekvem tilgang af arbejdere/husmænd. Dette arbejderboligområde blev dog aldrig rigtig udbygget.

Ny Hesselager grundlagt, landevej og jernbane

Som i så mange andre landsbyer på den tid, oprettede man ved udskiftningen en "aflægger" til Hesselager, Ny hesselager, een km fra Kirken i Gl.Hesselager og beliggende omkring krydset ved den vej, som formentlig er blevet til landevej omkring 1850-1870.

Ny Hesselager oplevede senere en vækst, først på grund af landevejen, og senere ved anlægget af jernbanen i 1897, Svendborg-Nyborg Banen.

I 1844 blev Hesselager og omegn tilsvarende vurderet til 220 tdr. hartkorn.

Da handelen blev givet fri i 1857 med Loven om Næringsfrihed, havde Hesselager en fordel, da byen lå mere end de to mil fra en købstad - og derfor ikke var omfattet af læbælte-loven som gjaldt frem til 1920. Måske derfor blev Hesselager den største handelsby med oplandstjeneste på ikke bare Sydøstfyn, men for den sags skyld i hele området mellem Nyborg og Svendborg - og holdt den position som midtvejsby helt frem til 1980'erne.

Der blev i Ny Hesselager -denne bydel- bygget såvel Hesselager Hotel, slagteri, mejeri og decideret flødeis-mejeri: "Hesselager Flødeis" samt en række mindre men driftige virksomheder.

Hesselager fik elektricitet i 1911

Stokkebæk Å og vandmøllen

En væsentlig ting for en landsby i gamle dage var en å der kunne drive en vandmølle, som kunne male mel af kornet.

Hesselager havde en vandmølle, nævnt bla i 1503, hvor kansler Jesper Friis til Hesselagergård ejede det meste af området.

Stokkebæk Å, der har sit udspring i Gudbjerg og løber gennem Gudme ved teglværket, krydser landevejen ved Hesselager Apotek og -Plejehjem, inden den løber forbi Hesselager Kirke. Her lå den

Åen fortsætter gennem Vormark hvor endnu en vandmøller fik kraft fra dens vand.

Gadekær

Dengang -indtil midten af 1800-tallet- var der betydeligt flere "vandhuller" i landsbyen end i dag. tre store, aflange gadekær, nord til syd lå midt i landsbyen. I dag er kun ca halvdelen af den nordligste vanddam bevaret.

Hesselagers rolle i lokalområdet

Som driftig handels- og stationsby var Hesselager Gudme Kommunes handelsby. (Gudme by var "hovedstaden", Lundeborg var havnebyen, Oure var højskolebyen og Gudbjerg berømt for de religiøse mindesmærker, bla Gudbjerglund)

Hesselager var indtil 1970'erne kendt for Hesselager Flødeis

Hesselager omegnen

Udover smuk natur og Stokkebækken, der løber tværs gennem området med udspring vest for nabobyen Gudbjerg er der en række bemærkelsesværdige historiske steder.

• Hesselager Stenen eller Damestenen, Danmarks største sten af sin slags, vejer over 1000 tons.

• Jættestuerne ved Nyhaveskoven. På Nyborg-Svendborg vejen, lige øst for Gudme, er der via en sti adgang til to jættestuekamre. De er fundne/beskrevet af kammerherre Niels Frederik Bernhard Sehested til Broholm, i 1878.

• Hesselagergaard, Hovedbygningen er en af landets ældste og ejendommeligste herregårde. Det er een af Danmarks smukkeste herregårde, med voldgrav etc. Selve slottet dog ikke åbent for offentligheden. Hesselagergaard var oprindelig en hovedgård i Hesselager, og var som sådan beligende i selve landsbyen, nævnt i 1200-tallet i Kong Valdemars Jordebog men blev - formentlig i 1400-tallet - flyttet til dens nuværende beliggenhed ca fire km fra landsbyen.

Slotte i nærheden

• Glorup - berømt (og kanoniseret) herregård med park (åben for offentligheden i ulige år).

• Rygård - smuk lille herregård med voldgrav etc. skal ses i forb. med Glorup.

• Broholm - stort anlæg, slot med voldgrav og restaurant, ridestævner, berømt for Broholmeren (hunderace)

Andre steder - nabolag

• Lundeborg, idyllisk lille havneby, tæt på Broholm.
• Gudbjerg
• Gudme
• Oure

Eksterne henvisninger

• Historisk Atlas Hesselager
• Træk af Hesselager Sogns Historie
• Træk af Hesselager Sogns Historie (Hesselager Kirkes Forlag, 1983)
• Folk der bor i Hesselager (Fyn) eller kommer her fra ( 5874 )
• Fyn Historie om Hesselager