Hest
| Hest | |
|---|---|
 Hest | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden |
Perissodactyla (Uparrettåede hovdyr) |
| Familie | Equidae (Heste) |
| Slægt | Equus |
| Art | E. caballus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Equus caballus Linnaeus 1785 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Hesten (latin: Equus caballus) er et hovbærende pattedyr.
Den er tågænger, dvs. den går på spidsen af tæerne, og heste har på hver fod kun en enkelt tå, der svarer til menneskets langefinger og midterste tå. Tåens negl danner en hov, som hesten går på, men på blød jord kan den også hvile på tåspidsen lige efter hoven. På hård vej eller under belastning bør der tages vare for hestens hove vha. korrekt beskæring, boots eller hestesko, så hesten ikke lider overlast. Hesten har en "kastanje" på hvert ben, lige over knæene. Det er et rudiment af hestens tommelfinger.
Heste er planteædere og flokdyr (i polygyne flokke). En hest bliver sjældent ældre end 30 år. Der findes en række synonymer for hest, heriblandt øg og krikke, der begge har negativ klang.
Dyret blev tæmmet af mennesket i Mellemøsten for henved 8000 år siden. Tidligere har den været meget anvendt som transportmiddel og trækkraft.
Vildheste findes endnu i form af den udrydningstruede Przewalskis hest (Equus przewalski) på de centralasiatiske stepper. På Gotland lever der vilde Gotlandsrusser på Lojsta Hed. Herudover findes vilde tamheste – efterkommere af undslupne tamheste f.eks. mustangerne i Nordamerika og Sydfrankrigs Camarqueheste.
Der findes røde, sorte, brune, skimlede, palomino, brogede, buckskin og stikkelhårede , men den oprindelige farve var dun, som i Danmark ses på blandt andet fjordheste; en karakteristisk cremegul farve med hvid man og en sort streg "ål" ned over ryggen.
Instinkter
 | Kvalitetssikring. Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard ifølge Wikipedia:QA (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Hesten har tre grundlæggende instinkter: Foder-, flok- og flugtinstinktet.
Disse instinkter findes i alle heste, og er ikke tilærte egenskaber. Man skal derfor tage hensyn til hestens natur i træningen, og ikke tillæge hesten nogle menneskelige egenskaber (Hesten kan fx ikke "hævne" sig).
Foderinstinktet betyder, at hesten vil søge efter mad for at overleve. Dette kan man udnytte i træningen ved at give godbidder som belønning for ønsket adfærd.
Flokinstinktet er gennem evolutionen blevet udviklet for at forøge hestens chancer for at overleve ved at danne flokke. Dette kan forvirre rovdyr. Hvis en hest pludseligt løber, følger de andre automatisk med. Sådan kan de beskytte sig mod rovdyr.
Racer
- Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
- Dansk Varmblod
- Araber
- Anglo Araber
- Lettisk Varmblod
- Mustang
- Pinto
- Knabstrupper
- Camarque
- Hannoveraner
- Oldenborger
- Haflinger
- Slesviger
- Tennessee walking horse
- Shire
- Falabella
- Pampa horse
- Morenkop (hest)
- Islandsk hest
- Konik
- Den jyske hest
- Belgier
- Nokotahest
- Færøsk hest
- Tinker
- Trakehner
- Holstener
- Trakehner
- Fjordhest
Se også
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- 2 July, 2005, New insight into horse evolution Citat: "...North America was thought to be home to as many as 50 species and subspecies of horse..."It looks like, as far as we can tell from the DNA, there is only evidence of two species in North America," Dr Alan Cooper..."Probably these animals are adapting to local environments and perhaps they are [anatomically] more [changeable] than the palaeontologists had perhaps thought."..."
- Lov om hold af heste
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
