Heteronormativitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Heteronormativitet er en social norm og institutionaliseret antagelse, der går på at alle mennesker i udgangspunktet er heteroseksuelle, og at afvigelser herfra er unormale og tillærte. Dermed marginaliserer normen alle ikke-heteroseksuelle livsformer. Heteronormativiteten indebærer samtidig, at alle mennesker falder ind under to fuldstædigt adskilte kategorier; mand og kvinde, at den eneste 'normale' samlivsform er mellem to mennesker af modsat køn og at hvert køn har særlige naturgivne roller i tilværelsen.[1]

De fleste kulturer er baseret på den heteronormative antagelse. Det betyder, at homoseksualitet i stor grad bliver stigmatiseret og er usynlig. For de homoseksuelle betyder det samtidig, at det at springe ud bliver et livslangt projekt, idet nye personer i deres omgangskreds pr. defintion forventer, at de er heteroseksuelle. Modsætningen, homonormativitet, ses primært i homomiljøet.

Begrebet heteronormativitet blev udviklet af Michael Warner i et af de første værker indenfor queerteori.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Herek, G M (2004): «Beyond 'Homophobia': Thinking about sexual prejudice and stigma in the twenty-first century» – Journal of National Sexuality Resource Center, nr. 1, s. 6-24.