Himmelblå Lungeurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Himmelblå Lungeurt ?
Himmelblå Lungeurt (Pulmonaria angustifolia)
Himmelblå Lungeurt (Pulmonaria angustifolia)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie: Boraginaceae (Rublad-familien)
Slægt: Pulmonaria (Lungeurt)
Art: Pulmonaria angustifolia

Himmelblå Lungeurt (Pulmonaria angustifolia) er en staude med en opstigende vækst. Stænglerne er blødhårede og runde i tværsnit. Bladene i den grundstillede roset er lancetformede med en nedløbende bladplade, mens de spredtstillede stængelblade er elliptiske. Alle er tæt behårede og har hel rand. Oversiden er lyst grågrøn, mens undersiden er en del lysere. Blomstringen sker i april-maj, hvor blomsterne sidder i små, endestillede stande. De enkelte blomster er 5-tallige, tragtformede og lyseblå. Frugterne er glatte delfrugter.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en krybende jordstængel og trævlede rødder. Himmelblå Lungeurt findes kun vildtvoksende ét enkelt sted i Danmark, og den er opført som akut truet på den danske rødliste fra 1997[1].

Størrelse

0,25 x 0,25 m (25 x 25 cm/år)

Hjemsted
Indikatorværdier
Himmelblå Lungeurt
L = 5 T = 7 K = 4 F = 5 R = 6 N = 3

Arten er hjemmehørende i det centrale og sydøstlige Europa med spredte forekomster i Italien, Frankrig, Sverige og Danmark. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med lav vegetation pp tør bund. På det eneste voksested i Danmark er jorden kalkrig og tør, og området bliver plejet som et overdrev med lav plantevækst. Her findes den sammen med bl.a. Eng-Troldurt, Europæisk Engblomme, Knoldet Mjødurt, Kødfarvet Gøgeurt, Liden Frøstjerne, Nikkende Kobjælde, Skov-Kløver, Storblomstret Brunelle og Strand-Kvan.[2]

[redigér] Note

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog