Hispania Tarraconensis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den romerske provins Hispania Tarraconensis, 120 e.v.t.

Hispania Tarraconensis var den største af tre romerske provinser på den Iberiske halvø. Den omfattede størstedelen af det nuværende Spaniens middelhavskyst, det centrale plateau, nordkysten og det nordlige Portugal. Sydspanien (den nuværende region Andalusien) husede provinsen Hispania Baetica, og mod vest lå Lusitania.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hispania efter Diocletians reformer indtegnet på sattelitbillede

Den kejserlige romerske provins Tarraconensis erstattede i 27 f.Kr. under Augustus’ reorganisering af provinserne den republikanske provins Hispania Citerior, der havde været administeret af en konsul i senrepublikken. Hovedstaden var Tarraco (nu Tarragona i Katalonien). Provinsen fik først sin endelige form efter de Kantabriske krige (2919 f.Kr.), der medførte at hele halvøen kom under romersk styre, da Kantabrerne som det sidste iberiske folkeslag blev pacificeret. Den romerske kontrol blev dog aldrig fuldstændig, og de nordvestlige egne opretholdt en form for uafhængighed.[1]

Servius Sulpicius Galba, der kortvarigt var kejser, var provinsens guvernør fra 61, mens Plinius den Ældre var procurator i 73. Under Diocletian blev Hispania Tarraconensis i 293 delt i tre mindre provinser: Gallaecia, Carthaginiensis og Tarraconensis. Tarraconensis forblev under romersk kontrol indtil 5. århundrede, hvor Romerrigets vestlige del kollapsede og baskerne og kantabrerne etablerede en række semiautonome stater. Visigoterne genetablerede et centralt styre for de tidligere romerske iberiske provinser senere i 5. århundrede.

Befolkningsgrupper[redigér | redigér wikikode]

Da romerne ankom til Hispania I 2. århundrede f.Kr. var befolkning keltibere, der sandsynligvis havde både keltiske og baskiske rødder. Mellem 8. og 6. århundrede f.Kr. havde både grækere og fønikere/karthagere anlagt kolonier i kystområderne. Romerne udstationerede tre legioner i provinsen. Det betød, at især byerne blev stærkt romaniserede. Levn efter en jødisk tilstedeværelse kan spores fra 3. århundrede, mens den germanske og mauriske kommer efter den romerne.

Religion[redigér | redigér wikikode]

De mest udbredte guddomme i det romerske Spanien var Isis og Magna Mater, desuden bevarede de fønikiske guder Melqart hav- og solgud) og Tanit-Caelestis (en moder-dronning) en vis popularitet. De lokale guder blev dog også tidligt associeret med det romerske panteon (Melqart blev fx identificeret med Herkules).

Eksport produkter[redigér | redigér wikikode]

Fra Tarraconensis bestod eksporten især af tømmer, cinnober, guld, jern, tin, bly, keramik, marmor, vin og olivenolie.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Abulafia

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]