Hjælp-diskussion:Translitteration

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ikke-russisk kyrillisk[rediger kildetekst]

Jeg skrevet til DSN om et sæt retningslinier for translit fra Bulgarsk, Hviderussisk, Makedonsk, Ukrainsk og Serbisk. Korrespondancen er gengivet herunder.

Kopieret fra Steenth diskussionsside:

Til orientering:

Mit brev til DSN den 15. apil 2015

I forlængelse af telefonsamtale dd fremsender jeg hermed mail, i håb om at få afklaret translitterationen af Bulgarsk, Hviderussisk, Makedonsk, Ukrainsk og Serbisk.

Jeg skriver i min egenskab af bidragsyder til dansk wikipedia, specielt omkring Ukraine, Hviderusland, Rusland og øvrige tidligere Sovjetstater.

Vi har hidtil bygget på DANSK SPROGNÆVNS SKRIFTER 4, Fællesnordiske transskriptionsregler fra 1970, inklusiv navnelisten fra side 31 og frem. Translitterationen i den publikation tager, så vidt jeg kan forstå, udgangspunkt i russisk udtale af navnene. Siden 1990 og sammenbruddet af Sovjetunionen har i hvert fald både Ukrainsk og Hviderussisk fået en renæssance, og translitterationen fra disse sprog blevet mere påkrævet.

For at sikre en uniform translitteration fra disse sprog mangler vi nu en standardisering. Jeg har fundet frem til følgende TRANSKRIPSJON AV IKKE-RUSSISK KYRILLISK, som ganskevist er til norsk, men jeg finder alligevel den er mere retvisende end de Fællesnordiske transskriptionsregler fra 1970.

Umiddelbart bliver konsekvenserne at

Го́мель bliver translittereret Homel, hvor navnet i flg. Fællesnordiske transskriptionsregler fra 1970 translittereredes Gómel. Et andet eksempel er byen Гродна, som iflg TRANSKRIPSJON AV IKKE-RUSSISK KYRILLISK translittereres som Hrodna, i flg. "1970" Gródno. Så vidt jeg kan se er de norske retningslinier væsntligt tættere på den lokal stavemåde.

Jeg foreslår, at vi i fremtiden fortsat bygger på translitterationen fra 1970 inklusiv navnelisten, sålænge det drejer sig om russiske navne, inklusiv diverse lokaliteter indenfor Den Russiske Føderation, mens vi i fremtiden benytter TRANSKRIPSJON AV IKKE-RUSSISK KYRILLISK som grundlaget for translitteration fra sprog der ikke er dækket af 1970 publikationen.

Med venlig hilsen Per Vedel Jensen

Ida Elisabeth Mørch. Seniorkonsulent, Dansk Sprognævns svar:

Kære Per Vedel Jensen

Tak for dine mails og links. I Sprognævnet synes vi det lyder som en fornuftig løsning at benytte den norske transskriptionsliste ved ikkerussisk kyrillisk.

Et indlæg til debat af DSN-retningslinierne fra Rmir2 ligeledes kopieret fra Steenth diskussionsside:

Først og fremmest: jeg synes, at det er et udmærket initiativ.
Dernæst: jeg er en smule overrasket over, at Dansk Sprognævn så hurtigt og let er rede til at fravige de retsskrivningsregler, man ellers som sagkyndig institution til enhver tid burde stå inde for. Det er ikke just betryggende (men det bekræfter nogle af de fordomme, som jeg i anden sammenhæng har givet udtryk for).
Endelig: hvordan håndterer vi det? Det er ikke let. Principielt bør det være sådan, at navne translitteres så ordret som muligt. I dette tilfælde ville jeg gerne vide hvordan, ukrainere selv egentlig ser på det. Findes der en ambassade eller en officiel venskabsforening, man kan rette henvendelse til? (Det er ingen kritik af PerVs tiltag på området. Betragt det som et forslag om "at gå med livrem og seler"). Hvis det viser sig, at man på ukrainsk følger sprognævnets regler, bør vi også gøre det. Hvis det viser sig, at man på ukrainsk følger de norske translitteringsprincipper, bør vi også vælge den variant og så ophøje den til officielt princip på dawiki. Uanset hvilken variant, det ender med, bør forklaringen herpå fremgå af hensyn til interesserede (det vil måske også spare os for fremtidige diskussioner). Noget lignende må også gælde de andre sprog.
Jeg vil derfor foreslå, at vi undersøger hvilket af de to principper (DSN eller norske translitteringsprincipper), der bør følges, om ikke andet så for, at ingen senere beskylder os for ikke at have afvejet de eventuelle argumenter og modargumenter, der kan gives for brug af det ene eller det andet princip og ikke kun nøjes med DSNs umiddelbare svar. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 27. apr 2015, 18:51 (CEST)

Ukrainsk[rediger kildetekst]

Jeg ser at kilden til ukrainsk translitteration er det norske sprognævn. Det er udmærket, bortset fra at det er mest relevant i forhold til norsk. Eksempelvis er Ч translittereret til tsj, men af den anførte reference [1] fremgår det at samme tsj også benyttes til Ч, når det er russisk - og dér er den danske translitteration altså tj. --Palnatoke (diskussion) 12. sep 2015, 22:32 (CEST)

@Palnatoke: Jeg havde ikke kigget på translitteration af russisk i filen fra sprakradet. Og havde ikke overvejet, at den skulle chekkes af. Men med din opdagelse, bliver vi nok nødt til en gang til at kigge på translitterationerne. Men udgangspunktet er, at der er fælles nordiske tanslitterationsregler, som alle nordiske lande benytter. Den kilde, jeg har omtalt ovenfor, og som du henfører til (sprakradet.no), må jeg som udgangspunkt anse for byggende på de fælles regler. Hvorfor der så pludseligt er et s i translitterationen af Ч fra russisk, aner jeg ikke, men jeg skriver een gang til til Ida Elisabeth Mørch på sprognævnet. ... Jeg har iøvrigt ikke noget personligt forhold til det der s. Bare vi får klare linjer. mvh Per (PerV) (diskussion) 12. sep 2015, 23:31 (CEST)
@Palnatoke: Det virker lidt underligt, at du begynder at flytte artikler, ud fra dit forgodtbefindende. Vi har haft et sæt regler gennem længere tid, og jeg er helt åben for at undersøge, om du har ret i din indvending. Men inden det har været muligt at skrive en linje, begynder du at flytte artikler. Tøv en kende. Dit indlæg hvor du rejste sp. er præcis 1 time og 10 min. gammelt! mvh Per (PerV) (diskussion) 12. sep 2015, 23:43 (CEST)
Dansk t udtales hvis man lægger mærke til det med en meget svag efterlyd af s. Altså som et tysk t med en svag antydning af z. Så tj er vel fint, mao. tsj er overflødigt.--Madglad (diskussion) 12. sep 2015, 23:43 (CEST)
@PerV: Jeg har flyttet én artikel, som var den, hvor jeg blev opmærksom på problemet. Jeg bemærker i den forbindelse at Tjerkasy oblast ikke har fået s'et, og at det i artiklen om Tjerkasy alene var i artikelnavnet, ikke i selve artiklen, at s'et var kommet med. --Palnatoke (diskussion) 12. sep 2015, 23:55 (CEST)
@Madglad: Din indvending Lars, efterlader os i en situation, hvor vi selv skal fastsætte translitterationen. Det har vi valgt ikke at gøre, men istedet lade det være op til Dansk Sprognævn, og sprakradet.no hvis de uddelegerer det til dem. Alternativet er simpelthen uoverskueligt. Jeg kan ikke lige se at da wiki kan fastsætte vore egne translitregler. ... Altså uanset hvordan du, min kone, hendes datter og sønner (hun har to) udtaler Ч læner jeg mig op ad Dansk Sprognævn og Språkrådet. mvh Per (PerV) (diskussion) 12. sep 2015, 23:58 (CEST)
Selvfølgelig skal vi følge Sprognævnet. Men jeg siger t(s)ja, ikke tja. Derfor er Sprognævnets translitteration muligvis forældet, den er 45 år gammel. Jeg vil prøve at høre min russisk/ukrainske veninde om hendes holdning til udtalen af Ч. det kunne være at hendes holdning var værd at videreformidle til Sprognævnet.--Madglad (diskussion) 13. sep 2015, 00:56 (CEST)
@Madglad: Ok, du kan jo høre, men reglerne fra Språkrådet er ikke 45 år gamle, de er udarbejdet i 2006. Du kan se dateringen her: TRANSKRIPSJON AV IKKE-RUSSISK KYRILLISK mvh Per (PerV) (diskussion) 13. sep 2015, 01:08 (CEST)
@Bruger:PerV, men vi skal vel ikke rette os helt mod norsk udtale. Tysk ligger nok nærmere dansk. Tysk W. skriver: "Das Ч (Kleinbuchstabe ч) ist ein Buchstabe des kyrillischen Alphabets. Die Aussprache ist /t͡ʃ/ oder palatalisiert (im Russischen ausschließlich) /t͡ɕ/." Men stadigt bedre at Sprognævnet tager stilling.--Madglad (diskussion) 13. sep 2015, 01:18 (CEST)
@Bruger:Madglad: Jeg taler udmærket tysk, svensk, engelsk og norsk, og forstår en del af hvad min russiske kone siger; men jeg har overhovedet ingen holdning til om dansk ligger tættere på tysk, sålænge Sprog Nævnet laver fællesnordiske translitterationsregler. Hvis nogen vil diskutere de regler Sprog Nævnet fremlægger, eller godkender, må de gøre det med Sprog Nævnet. Jeg er matematisk student, og har iøvrigt været lokfører og sagsbehandler i en akasse. Så jeg overladder sprogdiskussioner til de der har læst humaniora. ;), og når de er nået frem til en konklussion, regner jeg med at få en facitliste af dem, men du må gerne få mailadressen til sporgnævnet ellers kan du ringe til dem ;) mvh Per (PerV) (diskussion) 13. sep 2015, 01:35 (CEST)


@PalnatokeDu har sikkert ret Palnatoke, at der er adskillige steder, hvor jeg ikke har fået gennemført rettelserne, og iøvrigt ved jeg, at jeg ofte har glemt det der s i tsj, men med tiden lærer jeg det vel. Jeg mener imidlertid stadig at vi skal bygge på Dansk Sprognævns translitterationsregler, og hvis de henviser til Språkrådet bør vi følge dem. mvh Per (PerV) (diskussion) 13. sep 2015, 00:02 (CEST)

@PerV: Jeg gætter på at sprognævnsmedarbejderen har fokuseret på G/H, som er en central russisk/ukrainsk forskel, og som er kernen i dit spørgsmål, mens forskellen på dansk og norsk ikke i samme grad har fået opmærksomhed. --Palnatoke (diskussion) 13. sep 2015, 00:13 (CEST)

@Palnatoke: Hvad mener du med forskellen på dansk og norsk? Det centrale i translit reglerne fra 1970 er jo netop at de er fællesnordiske. Så hvordan kan der være forskel på dansk og norsk, men det vil jeg selvfølgelig høre Ida Mørch efter. mvh Per (PerV) (diskussion) 13. sep 2015, 00:19 (CEST)

På dansk bruger vi "tj" for russisk Ч; på norsk bruger man åbenbart "tsj". Mit gæt er at "tj" på norsk let risikerer at blive udtalt anderledes end ønsket, og at man derfor putter s'et ind. --Palnatoke (diskussion) 13. sep 2015, 00:25 (CEST)

Uanset hvad du gætter tænker jeg at basere min translitteration på Dansk Sprognævns synspunkter. Så må vi jo se hvad de siger, når jeg henvender mig til dem og diskutere det derefter. mvh Per (PerV) (diskussion) 13. sep 2015, 00:30 (CEST)

Jeg gætter ikke på at der er forskel på "tj" og "tsj" - jeg gætter alene på begrundelsen. --Palnatoke (diskussion) 13. sep 2015, 00:33 (CEST)

Jeg har nu (efter halvanden måned) rettet tsj til tj på baggrund af ovennævnte overvejelser. --Palnatoke (diskussion) 28. okt 2015, 09:38 (CET)

Kasakhisk[rediger kildetekst]

Er der nogen bud på translitteration fra kasakhisk? --Arne (Amjaabc) (diskussion) 29. jul 2016, 14:16 (CEST)

@Amjaabc: Prøv at kontakte Bruger:Erikthau eller Bruger:Maunus de har ihvertfald her forholdt sig til translit af kasakhisk og ujgurisk. mvh Per (PerV) (diskussion) 29. jul 2016, 19:23 (CEST)

Græsk[rediger kildetekst]

Jeg har sat et problem til diskussion i Diskussion:Yanis Varoufakis. Ping EileenSanda, Staunited, Hartmut Haberland --Madglad (diskussion) 30. okt 2017, 23:45 (CET)

Jeg prøver også at pinge @ErikThau og Maunus: mvh Per (PerV) (diskussion) 30. okt 2017, 23:50 (CET)

'B' på bulgarsk og makedonsk[rediger kildetekst]

Jeg undrer mig over, at tegnet 'B'/'b' (lyden 'v') ikke er nævnt i bulgarsk og makedonsk. Jeg kan se, at kilden ikke angiver dem, men fx den makedonske sanger mk:Влатко Илиевски har da tydeligvis dette tegn som første bogstav i sit navn på makedonsk. Skal man bare regne med, at translitterationen for dette tegn er lige som for de øvrige kyrilliske alfabeter? —Arne (Amjaabc) (diskussion) 13. jul 2018, 23:40 (CEST)

Nok engang prøver jeg at pinge @ErikThau og Maunus: mvh Per (PerV) (diskussion) 13. jul 2018, 23:56 (CEST)

Russisk[rediger kildetekst]

For anvendelsen af russisk з beskrives korrekt, at det både ses transskriberet som z eller s. I eksemplerne anføres udelukkende z (Berezovskij, Zjuganov og Sojuz).

Ses derimod i Dansk Sprognævns liste over oversatte navne til nordisk i Stavning af russiske navne(p.31-96), er der imidlertid ikke et eneste eksempel på, at man benytter z.

På Sprognævnets hjemmeside Sproget.dk, er der en bemærkning om hvilke bogstaver, der ikke benyttes ved transskribering til dansk:

"Følgende bogstaver og bogstavkombinationer findes ikke i dansk omskrivning af russisk: c – ch – tch – h (h kun i kombinationen kh) – z – sh – zh – sch – tsch – w – x. Russiske navne kan komme ind i dansk via et andet sprog, ofte engelsk, og kan derfor have en stavemåde som ikke overholder de danske transskriptionsregler."

Den bemærkning vil jeg foreslå tilføjet denne side og lade afsnittet om з og c udgå, og i øvrigt ændre eksemplerne til Beresovskij, Sjuganov og Sojus. - (Skrev Ingmar~dawiki (diskussion • bidrag) 13. jan 2020, 18:33. Husk at signere dine indlæg.)

Transkription og translitteration, trykstreger på østslavisk[rediger kildetekst]

Det som er beskrevet på denne hjælpeside er egentlig transkription, ikke translitteration. Ordet transkription kan måske bruges som det overordnede begreb. Men almindeligvis skelner man således:

  • transkription: den almindelig brugte omskrivning til danske skriveregler
    • omskrives ord for ord eller lyd for lyd
    • skal gengive den fremmede udtale på letlæselig måde
    • specifikt dansk system, da hvert sprog har sin egen måde at skrive lydene på
    • ikke altid muligt at oversætte tilbage til det oprindelige sprog
    • f.eks. Tjajkovskij, Khrusjtjov, Sjukov eller Zjukov, Sjuganov eller Zjuganov, Tjagnibok, Tjagin
  • translitteration: den videnskabeligt brugte, præcise omskrivning
    • omskrives bogstav for bogstav (med få undtagelser)
    • skal gengive den fremmede stavemåde nøjagtigt
    • internationalt system (evt. med små forskelle fra land til land)
    • ét fremmed bogstav skal helst svare til ét latinsk bogstav
    • muligt at oversætte tilbage til det oprindelige sprog
    • f.eks. Čajkovskij, Hruščov, Žukov, Zjuganov, Tjagnibok, Čagin

Det ville være ønskeligt at inddrage arabisk, kinesisk osv. i diskussionen, men desværre har jeg ikke viden om de sprog. De nævnte efternavne skrives på russisk: Чайковский, Хрущёв, Жуков, Зюганов, Тягнибок, Чагин.

Man ser at nogle navne bliver tvetydige efter transkription til dansk. Man kan ikke se forskel på sammensætningerne тя og зю over for ча og жу. Det gælder eventuelt også forskellen på ustemt og stemt /ʃ, ʒ/ og /s, z/ som i ш/ж og с/з. Lydene er på russisk meget forskellige, men gengives ens på dansk. Her er forklaringen på at translitteration foretrækkes i sammenhænge hvor der kræves nøjagtighed, f.eks. litteraturhenvisninger. Ellers vil det ikke være muligt at slå et forfatternavn op på russisk.

Hvis man skal oversætte den danske skrivemåde Sjuganov tilbage til russisk må man gætte på en af følgende former: Сюганов, Зюганов, Шуганов, Жуганов, evt. også Сьюганов.

Det spiller også en rolle for at kunne aflæse udtalen. Hvis læserne af Wikipedia ikke kan læse kyrillisk, må man enten tilføje en translitteration eller en udtalebeskrivelse med lydskrift. Translitterationen gør det også muligt at finde frem til stavemåden på andre fremmedsprog, f.eks. engelsk Zhukov, Zyuganov/Ziuganov (ikke Zhuganov!) og tysk Chruschtschow.

Trykangivelse[rediger kildetekst]

Findes der regler for skrivning af tryk i østslaviske navne på Wikipedia? På russisk, ukrainsk og hviderussisk kan trykket kan ligge på alle stavelser. Trykstreger indgår ikke i det normale skriftsprog, men trykket er altid angivet i ordbøger og i begyndelsen af leksikonopslag. På dansk bruger man tit trykstregen i navne i romaner, måske også i nogle få opslagsværker. Men som regel bruger man det ikke.

Problemet er at uindvidede læsere kan tro at det hører med til navnet, sådan at man altid skal skrive Tjajkóvskij, eller med et aktuel eksempel: Klytjkó (Klitschko). Men hvis trykstregen mangler aner man ikke hvor trykket ligger. Derfor er udtalen Klítjko meget mere udbredt på dansk.

Det er umiddelbart meget besværligt at skrive kyrilliske vokaler med accenttegn. Se mulighederne her: [2] Man kan nemt tilvælge kyrillisk tastaturlayout, men det kan ikke skrive accentbogstaverne. De mangler også i Wikipedias skrivehjælp over redigeringsboksen (specialtegn > kyrillisk). Det nemmeste vil være at copy-paste navnet med trykstreger fra den russiske, ukrainske osv. Wikipedia.

En trykstreg i originalnavnet vil ikke være til stor hjælp for læsere der ikke kan læse kyrillisk.

Derfor vil jeg foreslå at artikler om personer og steder med kyrilliske navne altid indledes med dansk transkriberet navn, derefter navn på originalsproget med kyrillisk stavemåde uden trykstreger, derefter translittereret navn med trykstreger. Jeg kan se at praksis allerede findes nogen steder, men ikke konsekvent. (Jeg er i tvivl om trykket også er variabelt i bulgarsk, makedonsk og serbisk).

Følgelig bør skabelonen for transkription (Skabelon:Lit) ændres. Der bør helst være to skabeloner, en for transkription og en anden for translitteration. Forkortelsen tr. er ret forvirrende. Man kan f.eks. læse den som "tyrkisk", "trykt" eller "traditionelt". Forkortelser som transkr. og translit. vil være tydeligere. I øvrigt viser siden Skabelon:Lit lige nu et forkert eksempel, artiklen om en polsk fyrste hvis navn er med latinsk alfabet og ikke transkriberes.

Eksempler på norm for artikel-intro[rediger kildetekst]

Man behøver måske ikke at angive "transkription" og "translitteration" foran hver forekomst. Nogle Wiki-udgaver bruger bare en tankestreg. Det bliver en del lettere at læse, især når der skal angives flere former efter hinanden. Eksempler: no:Pjotr Tsjajkovskij, sk:Kyjev.

De vanskeligste artikler er dem hvor personen er kendt under flere navneformer. Det kan se sådan ud, alt efter hvilken norm der vælges:

  • (1) Volodymyr Volodymyrovytj Klytjko (ukrainsk: Володимир Володимирович Кличко – Volodýmyr Volodýmyrovyč Klyčkó) eller Vladimir Vladimirovitj Klitjko (russisk: Владимир Владимирович Кличко – Vladímir Vladímirovitj Kličkó), internationalt kendt som Wladimir Klitschko med tilnavnet Dr. Steelhammer, født 25. marts 1976 i Semipalatinsk, Kasakhstan, Sovjetunionen, er en ukrainsk sværvægtsbokser.
  • (2) Volodymyr Volodymyrovytj Klytjko (ukrainsk: Володимир Володимирович Кличко – Volodýmyr Volodýmyrovyč Klyčkó), internationalt kendt som Wladimir Klitschko med tilnavnet Dr. Steelhammer, født 25. marts 1976 i Semipalatinsk, Kasakhstan, Sovjetunionen, er en ukrainsk sværvægtsbokser. Han er også kendt under den russiske version af navnet, Vladimir Vladimirovitj Klitjko (Владимир Владимирович Кличко – Vladímir Vladímirovitj Kličkó).
  • (3) Volodymyr Volodymyrovytj Klytjko (ukrainsk: Володимир Володимирович Кличко, translit. Volodýmyr Volodýmyrovyč Klyčkó, internationalt kendt som Wladimir Klitschko med tilnavnet Dr. Steelhammer, født 25. marts 1976 i Semipalatinsk, Kasakhstan, Sovjetunionen, er en ukrainsk sværvægtsbokser. Han er også kendt under den russiske version af navnet, Vladimir Vladimirovitj Klitjko (Владимир Владимирович Кличко, translit. Vladímir Vladímirovitj Kličkó).

Fordelen med nr. 2 og 3 er at rykke det russiske navn ned i en separat sætning, så der ikke ophobes for mange informationer i indledningen.

Det kan naturligvis diskuteres om både transkription og translitteration er nødvendigt, men hvis man dropper en af delene, opstår problemet med de manglende trykstreger. Så kan man tilføje trykstreger over det kyrilliske navn, men det kan de fleste ikke læse. Det vil f.eks. se sådan ud:

Alternativt kan man henvise det kyrilliske navn og/eller translitteration til en infoboks, som vil gøre hele indledningen mere overskuelig, f.eks. sådan:

Jeg er mest stemt for at nr. 6 skal gælde hvis artiklen har infoboks (og hvis det kan lykkes at tilpasse infoboks-skabelonen hertil), og nr. 2 i artikler uden infoboks.

Som sagt er ovenstående temmelig kompliceret fordi der både er et ukrainsk og russisk navn. Det bliver enklere med kun ét navn, men indledningen vil stadig blive en ophobning af svært læselig information.

Stavning af "transkription"[rediger kildetekst]

Transkription kan staves på to måder (ligesom Transylvanien). Man skulle umiddelbart tro at det er mest korrekt med dobbelt s, da der er tale om forstavelsen trans + verbet scribere, men der er lang tradition for at udelade det ene s. Det forekommer allerede i latin transcriptio og er det mest udbredte på engelsk. Retskrivningsordbogen har kun transskribere og transskription. KorpusDK har flere forekomster af transskription end transkription, men omvendt når det gælder transkribere over for transskribere. I artiklerne må vi nok følge RO, men jeg har valgt at skrive "transkription" i diskussionerne. --Sasper (diskussion) 31. mar. 2022, 15:55 (CEST)[svar]

Det er åbenbart en tilbagevendende diskussion her på Wikipedia, hvorvidt der skal ske translitteration, transskription eller måske ligefrem en oversættelse af navne, der ikke oprindeligt er skrevet med latinsk alfabet. Især navne skrevet med kyrillisk skrift, har givet anledning til indgående debatter (fx den om Ukraines hovedstad, hvor man i øvrigt ender med en konklusion, der transskriberer til engelsk sprogbrug).
Jeg mener at det afgørende må være, at det pågældende navn altid og så vidt muligt fuldt ud (fx. ukrainsk: Володимир Володимирович Кличко hvor patronymet er med) skal anføres på originalsproget/originalsprogene. Fx giver det i mange tilfælde god mening, at tidligere sovjetborgere både anføres med russisk navn og et yderligere nationalt navn; og tilsvarende for personer der skifter statsborgerskab. Dette sikrer, at man vil kunne identificere den pågældende person, by, etc., uanset om den danske udgave af navnet translittereres, transskriberes eller på anden måde er fordansket. Anførelsen af det originale navn bør også omfatte bipersoner eller navne i en tekst, som ikke pt findes på da:wiki, så det entydigt efterfølgende kan verificeres.
Med hensyn til "fordanskningen" af et navn, der ikke er skrevet med latinsk alfabet, er det min opfattelse, at man skal tilstræbe at navnet kan læses og udtales på dansk. Det betyder at man skal benytte sig af det danske alfabet til en transskribering. Det er så vidt jeg kan fornemme præcis det udgangspunkt, der var for den oprindelige nordiske enighed i forbindelse med Sprognævnets vejledning "Stavning af russiske navne", som også ligger til grund for nævnets nyere anbefaling Transskription af russisk.
Det giver ikke mening at translitterere navnet, så det med latinske bogstaver en til en afspejler det oprindelige navn (det har vi jo allerede). Det betyder også at vi undgår latinske bogstaver, som kun professionelle sprogforskere kan finde rundt i. Se fx her hvor mange yderligere latinske udgaver der findes af bogstavet "C": Ć Ĉ Č Ċ Ç Ḉ Ȼ Ꞓ ꞔ ƈ ɕ
Trykstreger er en god idé, hvis man kan sætte dem på det danske alfabet, men bestemt ikke på det udvidede latinske alfabet, med alle de diakritiske tegn man kan snuble i...
Jeg har lavet hjemmesiden translitt.ingmar.dk som hjælper med en række kyrilliske sprog i forhold til Wikipedias hjælpeside. Jeg håber at kunne udvide den til også at omfatte georgisk og armensk. Ingmar~dawiki (diskussion) 1. apr. 2022, 19:40 (CEST)[svar]

Et enkelt tegn på ukrainsk[rediger kildetekst]

Er det mon en fejl, at tegnet 't' i lille kursiv form på ukrainsk skal være m? Det ser underligt ud. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 19. okt. 2022, 11:39 (CEST)[svar]

Nej, det helt korrekt. Det kyrilliske lille "t" ligner et latinsk "m" i kursiv (Тт Тт) og skrives også som vi i håndskrift ville skrive et "m" (se dette link: https://golearnrussian.com/russian-cursive/). Det lille "m" i kyrillisk er identisk med det store "M" : Мм Мм Ingmar~dawiki (diskussion) 6. nov. 2022, 09:15 (CET)[svar]
Tak for det; men så må tegnet for det store "T" være forkert, for det ser ud som - netop "T". Og i linket, du henviser til, ser det ud som en stor variant af "M". Det var en af grundene til, at jeg troede det var en fejl; men fejlen går åbenbart den modsatte vej. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 7. nov. 2022, 16:20 (CET)[svar]
Nej, det kyrilliske trykte store T og som kursiv, er identisk med vores store T. Det er kun håndskrift "T" der ligner vores lille trykte "m". Ingen logik, der er bare sådan :) Ingmar~dawiki (diskussion) 7. nov. 2022, 17:18 (CET)[svar]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hjælp-diskussion:Translitteration&oldid=11302286"