Hjælp:Almindelige begynderfejl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Velkommen  Guide  Snydeskema  Hjælp  Ofte stillede spørgsmål  Øvrige spørgsmål  Ordliste  Nybegynderforum  Mentorprogrammet

Forside | Vær med | Fællesskab Hjælp
Kom hurtigt i gang · Almindelige begynderfejl · Redigering · Flytning · Billeder
Wikipedia-logo-question.png Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt tekniske vejledninger til brug på denne. Brugere anbefales at læse vejledninger, men intet af indholdet skal tages for en norm. Du må gerne ændre denne side, efterhånden som det bliver nødvendigt, men sørg for at være mere varsom end normalt, da vi ønsker at holde vores vejledninger pålidelige. Annoncér gerne større ændringer, før du indsætter dem, på denne sides diskussionside.

Nyankomne er meget velkomne her – det livgivende element til projektet. Vi vil gerne have, at du føler dig velkommen til at skrive og redigere artikler her. Vi vil gerne have dig til at blive god til at opdatere sider. Vi plejer at tænke på dette som et fællesskab af lige folk, som arbejder sammen, uanset om du er ny, eller du var her fra begyndelsen. Vi har ikke mange nedskrevne regler her, udover at Wikipedia er en encyklopædi skrevet fra et neutralt synspunkt. Det følgende er kun et forsøg på at give nogle behjælpelige råd, som vil gøre din tid her til en bedre oplevelse.

Der er et antal af begynderfejl, som nye Wikipedianere nogle gange begår. Vi har lavet en liste, så du kan undgå disse. Så her er de vigtigste ting at undgå, når du arbejder med Wikipedia:

  1. Bekymre sig for meget om at lave uorden i tingene. Det vil du nok komme til i det små. Det gør alle til en vis grad. Det er derfor, vi konstant rydder op efter hinanden. Og alt bliver fint igen. Så hold dig ikke tilbage! Vær dristig når du opdaterer sider!
  2. Bruge for mange store bogstaver i titler. Det er ikke nødvendigt at have stort "f" og "g" i "fransk grammatik". Linket skal se ud på følgende måde: fransk grammatik. Ellers begynder vi bare at skrive alt, som er et link, med stort, hvilket vil se underligt ud.
  3. Oprette dubletter Foretag en søgning før du laver en ny artikel – du finder måske ud af, at den allerede findes (og du kan selvfølgelig skrive videre på den du finder!). Tænk på at de fleste artikler har titler i ental, f.eks. "bil", ikke "biler".
  4. Opfatte Wikipedia som en ordbog. Mens meget korte artikler er helt fine, og selv om gode korte artikler måske kun har en smule mere information end en ordbogsdefinition, så er vi ikke i gang med at definere almindelige ord eller skabe en ordbog. Hvis du vil arbejde på en ordbog, så gå til Wikiordbogen!
  5. Oprette (mange) meget små artikler. Selv om lidt information er bedre end slet intet, så kan det også blive for småt. En artikel, hvor der f.eks. kun står "Odense er en by i Danmark", er således ikke videre informativ og fortæller intet om f.eks. indbyggertal, historie, seværdigheder, trafikale forhold eller hvad læserne nu ellers må kunne forventes at være interesseret i at vide. Så prøv så vidt muligt at komme lidt mere kød på, så læserne kan få mere at vide end det, mange af dem måske allerede ved i forvejen.
  6. Gemme hvert andet øjeblik. Hvis du har en del forskellige småændringer til en artikel (f.eks. rettelse af stavefejl) så lad være med at gemme dem enkeltvis men saml dem sammen og vent med at gemme, til du er færdig. Ellers ender det som spam af listen over seneste ændringer, og andre har svært ved at overskue, hvad der faktisk er blevet ændret. Vil du bare se hvordan din ændring ser ud så tryk på knappen Forhåndsvisning, som i øvrigt altid bør bruges ved mere komplicerede indgreb, så fejl undgås. Er du bange for at blive logget ud, så sæt tjektegn ved "Husk min adgangskode til næste gang" når du logger ind. Så risikerer du ikke at blive logget ud, selv om dine redigeringer tager lang tid.
  7. Slette brugbart indhold. Det er hverken pænt eller produktivt bare at slette indhold, som er brugbart, bare fordi det fremviser en bestemt holdning (hvorfor ikke bare fjerne holdningen?), eller fordi der er mange stavefejl, grammatikfejl og lignende (hvorfor ikke bare rette fejlene?). Med undtagelse af meget åbenlyse sager vil sletning på over et par sætninger kræve en begrundelse på en diskussionsside. Et godt princip er aldrig at reducere noget af det samlede indhold i den samlede mængde af brugbart indhold i en artikel.
  8. Bruge Wikipedia som et chatforum. På diskussionssiderne er det let at starte en følelsesladet debat om emnerne, og det resulterer stort set aldrig i en bedre artikel. Derfor er rådet til de hurtige og følelsesladede: hold hænderne i lommen! Der er mange andre steder, hvor du online kan debattere og forsøge at overtale andre om lige præcist dit syn på tingene. Det hører ikke hjemme på Wikipedia, fordi vi forsøger at koncentrere os om at skabe en encyklopædi. Se venligst hvad Wikipedia ikke er.
  9. Forestille sig at der er en bestemt forfatter til artiklen du læser. En almindelig fejlopfattelse blandt nyankomne til Wikipedia er, at der er en enkelt forfatter af en artikel. Dette får folk til at give kritik på diskussionssiderne, hvor de nemt kunne have lavet ændringerne selv. Sagen er imidlertid den, at ingen artikel har en officiel forfatter, selv om en bestemt person har arbejdet meget på den. Alle kan arbejde på alle artiklerne, og hvis du opdager en fejl eller mangel i en artikel, som du kan udbedre, så vær rar at gøre det. Tag dig ikke af diskussionssiderne med mindre almindelig venlighed byder dig at forklare det, du ændrede (og det er ikke tit), eller at spørge først.
  10. Forestille sig at artikler er skrevet af dem de handler om. En anden almindelig fejlopfattelse er, at når en artikel handler om for eksempel en virksomhed eller forening, så er den også skrevet af dem. Den slags frabedes imidlertid i almindelighed, da det er meget svært at vurdere sig selv neutralt. Så sådanne artikler vil derfor som regel være skrevet af udenforstående, der har fundet emnet relevant, og som bedre kan vurdere, hvad læserne gerne vil vide.
  11. Umådeholdenhed i stridigheder. Nogle nye ser straks, at der er et specielt fællesskab af folk, som sammen arbejder for en venlig konsensus om tingene. Andre misforstår uenighederne på Wikipedia som en slags Usenet-lignende flame wars. De, som har været her lang tid, forsøger at bruge så lidt tid som muligt på ubehagelige skænderier. Det er heller ikke det, Wikipedia handler om. Der er bitre uenigheder mellem dem, som har været her i lang tid. Vi er ikke fuldkomne. Men man kan roligt sige, at de fleste af os ikke er her af den grund, og vi er flove og frustrerede, når det sker. Vi er her for at skrive en encyklopædi. Af den grund er lidt Wikikette nødvendigt.
  12. Dømme og forsøge at forandre Wikipedia før du forstår den. Du må indse, at Wikipedia er under udvikling, og at en masse intelligente folk arbejder på den, har en holdning til den og har tænkt en masse over den. Nogle folk kommer her og forstår ikke, hvordan og hvorfor Wikipedia virker, og begynder at arbejde for mere kontrol, eller de bedømmer projektet på nye, ufærdige og på andre måder utilstrækkelige artikler. Generelt kan man sige, at hvis du falder til her så prøv at tolerere en (midlertidig) ufærdighed. Tænk på at vi alle sammen arbejder på dette i fællesskab, og at tingene bliver bedre og bedre. Se Wikipedia og ofte stillede spørgsmål for mere generel information om projektet. Se vores svar til kritikere for svar på kritik, vi ofte hører.
  13. Ejerfornemmelse over artikler. Det er helt normalt, at man følger med i hvordan de artikler, man har skrevet udvikler sig, men det er vigtigt at huske, at du ikke bestemmer, hvordan de skal udvikle sig i fremtiden. Når en artikel er skrevet og lagt på Wikipedia, udvikler den sig uden for din kontrol. Det kan være svært at lægge ejerfornemmelsen på hylden, når man har arbejdet hårdt med en artikel, men hvis du ikke gør det, bliver du aldrig gode venner med Wikipedia.
  14. Blive sur hvis andre påpeger fejl eller problemer. Som begynder kan man ikke undgå at lave fejl eller overse noget. Det har vi allesammen prøvet. Så der er ingen grund til at blive fornærmet eller tage det personligt, hvis andre påpeger noget overfor dig. De forsøger faktisk bare at hjælpe dig til at blive bedre, så vi sammen kan få endnu bedre artikler til gavn for læserne. De læsere der nemlig vel at mærke ikke kan se om du er begynder eller erfaren men bedømmer ud fra hvad de ser.

Denne liste er begrænset til de mest almindelige og vigtigste Wikipedia-begynderfejl. For andre råd, se politik og retningslinjer for deltagere.