Hjælp:Diskussionssider

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wikipedia-logo-question.png Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt tekniske vejledninger til brug på denne. Brugere anbefales at læse vejledninger, men intet af indholdet skal tages for en norm. Du må gerne ændre denne side, efterhånden som det bliver nødvendigt, men sørg for at være mere varsom end normalt, da vi ønsker at holde vores vejledninger pålidelige. Annoncér gerne større ændringer, før du indsætter dem, på denne sides diskussionside.
Diskussionsfanen

En diskussionsside er en speciel Wikipedia-side, der indeholder diskussion om indholdet på den tilhørende emneside. For at se en artikels diskussionsside, klik på linket Diskussion ude i siden eller i toppen af skærmen. Når du er på en diskussionsside, så kommer du tilbage til artiklen ved at klikke på Artikel ude i siden eller i toppen af skærmen.

Siden her fortæller noget om, hvordan disse sider fungerer, og hvordan man skal opføre sig, i det de konkrete regler fremgår af Wikipedia:Politik for diskussionssider. Det kan især være en god idé at huske reglerne om god og dårlig opførsel på diskussionssiderne - specielt, hvis man er oprevet over noget. I den forbindelse bedes du ikke mindst sørge for at læse hele politikken og denne hjælpeside - ikke kun de sætninger og afsnit der lige passer med dit synspunkt.

Hvad bruges en diskussionsside til?[redigér | redigér wikikode]

På Wikipedia er hovedformålet med en diskussionsside at hjælpe med til at forbedre indholdet af artiklen, så vi får en bedre encyklopædi. Spørgsmål, udfordringer, uddrag af artiklen, argumenter for at ændre artiklen og kommentarer om artiklen er altsammen helt i orden.

Wikipedianere mener generelt at det er en dårlig idé at bruge diskussionssider kun til at drøfte emnefaget - Wikipedia er trods alt et encyklopædi, ikke et diskussionsforum. Det vil så sige, diskussionen skulle helst angå artiklen, ikke emnet. Det er de eneste retningslinjer vi anbefaler for at undgå at Wikipedia bliver til endnu en Everything2 eller H2G2. Se også Wikikette.

Situationen er dog sådan at ingen Wikipedianer er perfekt. Emner bliver ind imellem diskuteret på diskussionssiderne, og dette leder endda også nogle gange til bedre artikelsider. Her på Wikipedia er vi ret tolerante, og det sker da at de fleste Wikipedianere kommer til at drøfte noget uencyklopædisk nu og da.

Hvornår skal der diskuteres?[redigér | redigér wikikode]

Hvis der ønskes større indgreb i en tekst, man ikke selv har skrevet, og årsagen måske ikke er helt klar, vil det ofte være en god ide at skrive på diskussionssiden først. Herefter kan man så afvente, at andre eventuelt kommer med reaktioner, kommentarer, forslag, spørgsmål, protester, eller hvad de nu måtte have på hjerte. I takt med at de kommer, må man så tage de nødvendige diskussioner i god ro og orden med de argumenter og forklaringer, der må være nødvendige, og så se hvad der er konsensus om at ændre i praksis. For selvom man som udgangspunkt altid gerne må ændre i det andre har skrevet, så længe det har et konstruktivt formål, så er det ikke det samme som at man også skal ændre. Tværtimod kan der indimellem være gode grunde til at lade være.

Hvis der er fejl eller uklarheder i artiklen, hvor man ikke selv ved, hvordan de skal rettes, eller hvad der er det rigtige, er det ofte oplagt at skrive på diskussionssiden. Det samme kan man med fordel gøre, hvis der er spørgsmål, som man ikke umiddelbart har fået svar på ved at læse artiklen. Den eller de brugere der skrev den har måske ikke selv bemærket det, så et indlæg kan ofte hjælpe til med at få gjort noget ved det.

Er der derimod blot tale om mindre ændringer og opdateringer, vil det derimod normalt ikke være nødvendigt med diskussioner men kan bare bemærkes i feltet ved Opsummér redigering. Uddybninger, tilføjelser og åbenlyse rettelser vil normalt heller ikke kræve diskussioner, med mindre man føler behov for forklaring udover den simple bemærkning om redigeringen.

Politikker og normer hører til de mere følsomme sider, da det er de regler, brugerne forventes at følge, hvorfor deciderede ændringer altid bør diskuteres først. Hvis noget skal gøres på en anden måde end før, eller der er en regel, der skal lempes eller strammes, er man nød til at sikre, at folk ved det og er indforståede med det. Man kan ikke bare indsætte sine egne regler og så forvente, at folk automatisk følger dem. Derimod kan man naturligvis godt konstatere praksis, men så kan det være en fordel at bemærke det bagefter for at undgå tvivlstilfælde.

Det skal i øvrigt bemærkes, at uanset hvor man skriver, kan der godt gå nogle dage, før man får svar, og nogle gange er der slet ingen der svarer. I første omgang bliver man derfor nød til at væbne sig med tålmodighed, men efter en uges tavshed skal man næppe regne med svar, hvorefter man typisk vil kunne tage de nødvendige konsekvenser. Er der alligevel brug for svar, kan du skrive på et generelt forum som Nybegynderforummet eller Landsbybrønden, men det er dog ikke meningen, at de skal bruges til at behandle hver eneste sag eller spørgsmål. Alternativ kan du også skrive på brugerdiskussionssiden for den bruger, der i sin tid oprettede artiklen (forudsat naturligvis at brugeren stadig er aktiv) eller har foretaget en ændring, du er i tvivl om.

Hvor skal der diskuteres?[redigér | redigér wikikode]

Sager vedrørende en enkelt artikel bør normalt diskuteres på den tilhørende diskussionsside. Diskussionssiderne er der med netop dette formål for øje og vil oftest være det mest oplagte sted at tage fat i, hvis man har spørgsmål eller andet på hjerte. Mange af dem, der har redigeret en given artikel udover simple småting, har den med på deres overvågsningsliste, så hvis du skriver et nyt indlæg på diskussionssiden, vil den straks dukke op på deres overvågningsliste. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de svarer straks, men så ved de, at nogen har noget på hjerte, og kan reagere på det. En anden fordel er at folk der kommer forbi senere også kan se, om en given ting allerede er blevet behandlet, eller måske selv kan komme med svar på spørgsmål.

Som det fremgår længere nede er der også en række særlige diskussionssider af mere tværgående karakter. En af dem er Landsbybrønden, hvor de mere overordnede og principielle diskussioner foregår, og hvor man kan tage sager op, der har betydning for mange artikler. Derimod skal den normalt ikke bruges til enkelte artikler, for Landsbybrønden ville bare drukne, hvis alle sager skulle behandles der. Er du nybegynder, kan du med fordel skrive i Nybegynderforummet, hvor mange gerne vil hjælpe. Atter andre sider er til mere specifikke ting som sletninger, gendannelser, flytninger og sammenskrivninger.

Politikker og normer er lidt mere specielle. Mindre ting kan man godt nøjes med at diskutere på de tilhørende diskussionssider, men ønskes der principielle ændringer, bør det tages op på Landsbybrønden, hvor alle kan se det. Skabeloner og kategorier kan man som regel nøjes med at diskutere på de relevante diskussionssider, men har det vidtrækkende karakter, kan Landsbybrønden også komme ind i billedet her, eller alternativt Sletningsforslag eller Flytningsforslag alt efter sagens karakter.

Drejer sagen sig om en enkelt bruger, bør man normalt kontakte vedkommende på dennes brugerdiskussionsside. I grove tilfælde, f.eks. gentagent hærværk, kan man dog skrive en anmodning om administratorassistance for at få en administrator til at foretage de nødvendige indgreb.

Hvor man derimod aldrig skal diskutere er i selve artiklerne, skabelonerne, brugersiderne etc. De har informative hhv. praktiske funktioner og skal ikke bruges som diskussionsfora, spørgehjørne eller lignende. Hvis du har noget relevant på hjerte så benyt de tilhørende diskussionssider, der som nævnt netop er der med dette formål for øje.

Hvem kan diskutere?[redigér | redigér wikikode]

Som udgangspunkt kan alle seriøse brugere deltage i alle diskussioner på lige fod. Uanset om man kun har lavet en håndfuld rettelser, har skrevet tusind artikler, er administrator eller bare almindelig bruger, så har alle lige meget at skulle have sagt. Et simpelt flertal kan ikke gennemtrumfe noget, men en enkelt bruger kan heller ikke blokere eller bestemme enerådigt.

Nybegyndere er naturligvis særligt velkomne til at skrive. De har i sagens natur mere brug for hjælp og ser nemmere ting, som mere garvere brugere ikke altid tænker over. Dog kan det altid anbefales også at kigge på vores forskellige hjælpesider, politikker og normer, hvor mange spørgsmål allerede er besvarede. De dækker dog ikke alt, men her kan spørgsmål til gengæld netop hjælpe til med at få dækket hullerne. Så hold dig endelig ikke tilbage, hvis du er ny og har noget på hjerte.

Trods al velvilje er der dog visse brugere, hvis indlæg ikke kan behandles seriøst. Ophidsede indlæg med angreb og beskyldninger er således uønskede og avler som oftest kun modvilje, da skribenten tydeligvis ikke har i sinde at indgå i en ærlig konstruktiv diskussion. Indlæg fra brugere, der har været blokeret flere gange vil typisk også blive betragtet med dyb skepsis, da vedkommende meget vel kan tænkes kun at ville pleje egne interesser. Organiserede forsøg på at påvirke diskussioner, især sletningsforslag, hvor flere nye brugere alene kommer for at støtte et bestemt synspunkt vil som regel også få den stik modsatte effekt af det ønskede. Wikipedia styres af brugerene gennem konsensus og skal ikke ligge under for enkeltes forgodtbefindende og personlige interesser.

Brugerdiskussionssider[redigér | redigér wikikode]

Din brugerside har også en tilhørende diskussionsside, og den har nogle specielle funktioner. For det første er der et link til den allerøverst til højre, lige ved siden af dit brugernavn (hvis du bruger et andet udseende end standard, så kan linket godt være et andet sted). For det andet, hvis andre laver ændringer på din diskussionsside, så kommer der en orange kasse med beskeden Du har nye beskeder, for at du kan se det med det samme. Kassen forsvinder igen, når du åbner diskussionssiden for at se på den. Disse sider kan for eksempel bruges til personlige beskeder mellem brugere, men bemærk at siderne er tilgængelige for alle. Hvis du vil kommunikere privat, så brug e-mail.

Hvis du vil skrive på en anden brugers diskussionsside, gør du det på samme måde som med emnesider – du følger diskussion-linket øverst (eller andetsteds på siden, hvis du ikke bruger standard udseende) på den relevante brugerside (følg brugerens navn for at komme til brugersiden). På listen over seneste ændringer, såvel som din overvågningsliste, kan du klikke dig direkte ind på en brugerdiskussionsside ved at klikke på diskussion-linket bag deres brugernavn eller IP-adresse. Derimod skal du ikke skrive på selve brugersiden.

Bemærk at diskussioner helst skal fortsættes der, hvor de er begyndt. Skriver nogen på din brugerdiskussionsside, svarer du også der - ikke på den andens brugerdiskussionsside. Dette for at fastholde overblikket over de førte diskussioner og for at give andre mulighed for at give deres besyv med. Får diskussionen principel karakter kan det dog komme på tale at kopiere eller flytte den til Landsbybrønden og fortsætte der.

Det er ikke tilladt at slette indlæg og skabeloner på brugerdiskussionssider, hverken egne eller andres. Andre skal kunne se hvad der er diskuteret og om der eventuelt er tidligere påpegelser, kritik eller advarsler der skal følges op. Sletning af advarsler og indlæg kan desuden opfattes som om brugeren har noget at skjule eller ikke bryder sig om andres meninger. Hvis der slettes alligevel vil siden blive gendannet.

Derimod kan man oprette arkiver for gamle diskussioner. Det forventes dog at man venter mindst en uge efter seneste indlæg i en given diskussion, før den arkiveres. Dette er for at andre kan nå at se diskussionen og for at sikre, at brugeren ikke gemmer indlæg væk, som vedkommende ikke bryder sig om.

Bemærk! Brugersider og brugerdiskussionssider er ikke brugerens ejendom. Du kan ikke forbyde andre adgang eller fjerne indlæg, du ikke bryder dig om. Til gengæld forventes andre at holde fingrene fra selve din brugerside, så længe den i øvrigt overholder de relevante normer. For yderligere information se Wikipedia:Normer for brugersider.

Særlige diskussionssider[redigér | redigér wikikode]

Udover artiklernes diskussionssider og brugerdiskussionssider findes der en række andre diskussionssider af mere tværgående karakter:

  • Skabelondiskussioner: Diskussionssider til skabeloner så som kvalitetsskabeloner og navigationsbokse. Disse bruges ofte på mange sider, så det kan ofte være en ide at skrive her, hvis man planlægger eller ønsker større indgreb, da virkningerne kan blive betydelige.
  • Kategoridiskussioner: Diskussionssider til kategorier. Kan f.eks. bruges hvis man ønsker at ændre på sorteringen i kategori og underkategorier. Bemærk dog at det er de færreste, der overvåger kategorier udover dem, de selv har oprettet, så dit indlæg kan godt blive overset.
  • Nybegynderforum: Særligt hjælpeforum til brug for nybegyndere.
  • Landsbybrønden: Dansk Wikipedias generelle forum. Bruges især til principelle diskussioner, sager af mere vidtrækkende karakter og forskellige meddelelser. Nye diskussioner oprettes som undersider, der så linkes til fra selve Landsbybrønden. Læs nærmere i vejledningen der.
  • Sletningsforslag: Forslag til og diskussioner om sletninger. Nye forslag oprettes som undersider, der linkes til fra både den relevante sides diskussionsside og selve Sletningsforslag. Læs nærmere i vejledningen der.
  • Gendannelsesforslag: Forslag til og diskussioner om gendannelser af slettede sider. Nye forslag oprettes som undersider, der linkes til fra både den relevante sides diskussionsside og selve Gendannelsesforslag. Læs nærmere i vejledningen der.
  • Flytningsforslag: Forslag til og diskussioner om flytning og sammenskrivning af sider. Bruges til tilfælde hvor flytning eller sammenskrivning ikke er oplagt men bør diskuteres først.
  • Diskussioner om fremhævede artikler: Nomineringer af og diskussioner om ugens artikel, gode artikler, fremragende artikler, fremragende lister og anbefalede emner.
  • Evaluering: Evalueringer af artikler, primært dem der er på vej til at blive god eller fremragende. Andre brugere ser artiklerne igennem og påpeger, hvad der bør forbedres og tilføjes.

Tilføj en kommentar[redigér | redigér wikikode]

Nyt afsnit-fanen

Man kan på diskussionssiderne bruge funktionen "Tilføj en kommentar" til automatisk at indsætte sin kommentar nederst på diskussionssiden. For at gøre dette, trykker du på 'nyt afsnit' øverst på en diskussionsside. Indtast derefter afsnittitlen i kassen Emne/overskrift, og din kommentar i kassen nedenunder. Vi anbefaler at du kun bruger denne funktion til at oprette nye afsnit, snarere end til at svare i eksisterende afsnit. Hvis du vil svare i et eksisterende afsnit, bedes du i stedet trykke på redigér øverst på siden, og manuelt indsætte din kommentar hvor den skal være.

Efterredigeringer[redigér | redigér wikikode]

Det kan ske, at man opdager en meningsforstyrrende fejl eller bare stavefejl i sit indlæg, umiddelbart efter at man har gemt det. Som regel vil der ikke være noget i vejen for at rette det, om end det dog anbefales at bruge forhåndsvisning for at undgå, at det blive nødvendigt. Men herefter bør redigeringer undgås, da det kan give anledning til forvirring. Og svarer andre først på noget, man har skrevet, er det ikke længere tilladt at redigere, da det kan give et misvisende indtryk af den førte diskussion. Fortryder man sit indlæg herefter, kan det evt. streges ud (<s>Tekst</s>). Fuldstændig sletning kan derimod af hensyn til licensen ikke komme på tale. Så overvej nøje hvad du skriver. Internettet glemmer ikke, så du kan risikere at blive hængt op på det flere år efter.

Redigeringer og sletninger af andres indlæg er med nogle enkelte strengt sagligt begrundede undtagelser ikke tilladt. Hold dig således fra at korrigere stave- eller grammatiske fejl i andres kommentarer eller foretage kosmetiske ændringer, da det har det med at irritere andre brugere og desuden ikke er særlig produktivt. Diskussionssiderne behøver ikke at følge stilmanualen. Du må heller ikke ændre på indholdet i andres kommentarer, end ikke personangreb. At du ikke bryder dig om tonen i andres indlæg, eller at en diskussion ikke forløber sådan som du lige synes den burde, er heller ikke gyldig begrundelse for indgreb. Tværtimod, piller du gentagne gange i andres indlæg uden saglig grund, vil du blive blokeret.

De få undtagelser, der er til ovenstående, er flytning af fejlplacerede indlæg, tilføjelse af manglende signatur og fjernelse af personlige oplysninger, hærværk og nonsens. For de konkrete regler, se Wikipedia:Politik for diskussionssider#Redigering af andres indlæg.

Arkivering[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hjælp:Arkivering

Når en diskussionsside bliver meget lang, bliver de ældste diskussioner arkiveret, hvis det ikke er sandsynligt at der kommer flere kommentarer til dem. På enkelte stærkt benyttede sider sker sådan arkivering flere gange om året eller endda måneden. På de fleste sider er omfanget af diskussioner dog normalt ikke større, end at de godt kan blive stående flere år, før arkivering bliver aktuelt, og da typisk mere af hensyn til overskuelighed end på grund af forældelse. I alle tilfælde gælder dog at arkivering tidligst må ske en uge efter seneste indlæg i en given diskussion (sletningsforslag dog efter tre dage), i det andre skal kunne nå at se hvad der diskuteres og eventuelt komme med indlæg. Desuden vil vi gerne sikre, at enkelte brugere ikke bare gemmer indlæg væk, som de ikke lige bryder sig om.

Selve arkiveringen sker normalt manuelt. Det sker ved at starte en underside til den eksisterende diskussionsside (Se Hjælp:Starte en side). Undersiden navngives typisk i stil med Diskussion:Artiklens navn/Arkiv 1. Indsæt herefter link fra den nye arkivside og til den oprindelige diskussionsside og omvendt og flyt diskussionerne til arkivsiden. Senere diskussioner kan flyttes til arkivet efterfølgende, men hvis arkivsiden også begynder at blive lang, oprettes nye yderligere arkivsider på samme måde med fortløbende numre, dvs. Arkiv 2, Arkiv 3 og så fremdeles.

Når en diskussion er arkiveret anses den for afsluttet, og det er derfor ikke tilladt at skrive eller redigere i arkiver. Dels er det de færreste, der holder øje med arkivsider udover dem, de selv har oprettet, og dels kan senere indlæg give et fordrejet billede af den faktisk førte diskussion. Er det imidlertid relevant med nye indlæg, f.eks. hvis der er fremkommet nye oplysninger, så flyt diskussionen tilbage til oprindelige diskissionsside, hvor alle kan se den og give deres besyv med. Eller start en hel ny diskussion, hvis den gamle er meget lang eller meget gammel.

Standarder[redigér | redigér wikikode]

Der er nogle få standarder som er relevante til diskussionsiderne. Disse skal ikke betragtes som regler som sådan, men gør diskussionssiderne nyttigere, og lettere at læse. Diskussionssiderne for omdiskuterede artikler kan være meget brugte.

Nedenstående beskrivelser er ikke officiel politik, kun anvisninger på hvordan en diskussionsside kan bringes til at fungere på den mest hensigtsmæssige måde.

  1. Underskriv dine kommentarer: For at underskrive en kommentar, skal du blot efterfølge den af fire tilder (~~~~), så dukker dit brugernavn, dato og klokkeslæt op. Eksempel: Brother Dysk 12. apr 2005 kl. 17:18 (CEST). Du må også godt bruge et pseudonym, eller bare "--anon", men fire tilder er at foretrække. Se også Wikipedia:Signér indlæg på diskussionssider.
  2. Brug indrykning for at holde samtalen i orden: Den første kommentar er altid helt til venstre, det første svar starter med en kolon (:), det næste svar med to. Herefter er der to systemer, der dog ofte blandes sammen. I det ene vil den første bruger, når vedkommende skriver sin næste kommentar, gøre det helt til venstre igen, og den anden og tredje bruger bliver ved med at bruge en og to koloner, så det er klart hvem der har skrevet hvad. I det andet vil nye indlæg bliver forsynet med stadig flere kolon uanset skribent. Når der så nås op på omkring otte kolon, rykkes der til venstre og begyndes forfra med en kolon. Brugere der har behov for at opliste noget vil også typisk rykke helt til venstre.
  3. Sæt hvert diskussionsemne i sit eget afsnit: Sæt hvert nyt diskussionsemne under en ny titel (==Ny Titel==). Hvis du bruger funktionen "Tilføj en kommentar" sker dette automatisk. Ændringsbeskrivelsen er så automatisk det samme som titlen på afsnittet man ændrer. Vandrette linjer (---) kan bruges. Dog bør det bemærkes at visse brugere ikke er for glade for dem.
  4. Fortsæt lodret: Jo længere nede på en diskussionsside en kommentar er, jo senere var den lavet. Et nyt indlæg midt mellem to gamle vil derimod bare være forvirrende og kan give et fejlagtigt indtryk af diskussionens forløb.
  5. Valg: På diverse sider bliver der holdt valg. Hvis du vil stemme, indsætter du din kommentar med et punkt (*) nedenunder det relevante valg, og sætter din egentlige stemme i fed tekst ('''). Din stemme tæller nok ikke for så meget medmindre der er en kort forklaring på hvorfor du stemmer som du gør. Husk også at underskrive din stemme (~~~~) som beskrevet højere på denne side.
    Obs! I almindelige diskussioner bliver valg normalt betragtet som sidste udvej, hvis sagen ikke kan løses ved almindelig konsensus, og en beslutning er ønsket eller er påkrævet. Du skal ikke starte et valg, bare fordi du har lyst.
  6. Ignorer gerne stilmanualen: Det er jo ikke vigtigt at diskussionssiderne er encyklopædiske!
  7. Brug gerne henvisninger: Henvisninger til eksisterende sider kan hjælpe med at klargøre din kommentar, og henvisninger til ikke-eksisterende sider tæller med i opgørelsen over, hvor efterspurgte de er.
  8. Tidsangivelser: De fleste brugere på dansk Wikipedia har dansk tid (UTC/GMT +1) som standard, så hvis et tidspunkt angives, vil der normalt regnes med, at det er det. Er det ikke tilfældet, så angiv at det er lokal tid og/eller hvilken tidszone der menes. Brug evt. også GMT/UTC tidszonen som neutral fællesnævner.
  9. Når du diskuterer et sidenavn, bruge det aktuelle navn: Hvis en side bliver flyttet, og du snakker om den med det gamle navn, kan det blive misforstået som f.eks et forslag på navnændring.
  10. Gør klart hvem du svarer: Hvis du svarer på et indlæg højere oppe i diskussionen end det foregående eller svarer flere på en gang, så indled med at skrive navnet på den eller de brugere du svarer. Hvis du ikke angiver noget, vil folk ellers antage, at det er indlægget lige før dit, du tager udgangspunkt i.
  11. Brug forhåndsvisning: Du kan spare dig selv og os andre for efterredigeringer, hvis du bruger forhåndsvisning til at tjekke hvordan indlæg dit indlæg kommer til at se ud, så du om nødvendigt kan rette det, før du gemmer det.
  12. Angiv redigeringskonflikter: Hvis du kommer ud for en redigeringskonflikt, hvor andre er kommet med indlæg mens du skrev, så angiv det når du indsætter dit indlæg. Så kan andre se, at du ikke har kunnet tage højde for det eller de seneste indlæg men forholder dig til ting længere oppe i diskussionen.

Opførsel og andet at være opmærksom på[redigér | redigér wikikode]

Wikipedias diskussionssider benyttes af mange forskellige mennesker med mange forskellige baggrunde og forudsætninger. Vi vil helst have plads til dem alle, og derfor beder vi alle om at opføre sig ordenligt og så vidt muligt holde en sober tone, også når diskussionerne bliver lidt ophedede. Men også andre ting kan være værd at holde sig for øje:

  • Hold dig til emnet: Godt nok kan diskussionssider være noget mere morsomme og betydeligt mindre neutrale, men personangreb gør ikke meget for at gøre en side bedre. Det kan godt være du synes, at en af dine medwikipedianere er en idiot (det har de fleste nok på et tidspunkt), men hvis du skriver det, kan du meget vel risikere at blive blokeret.
  • Lad dig ikke slå ud: I og med at personangreb er dybt ubehagelige, kan man som offer nemt føle sig skræmt væk. Men kom op på hesten igen. Vi vinder ikke noget ved at du forsvinder, og alt for ofte er det netop angriberen, der er problemet, ikke dig.
  • Læs politikker og normer: Inden du begynder at oprette din første artikel, foretage store indgreb eller skælde ud over andres redigeringer så sørg for at bruge lidt tid på at læse vores politikker og normer. Her står en masse nyttige oplysninger om hvad man kan og må, og hvad man bør eller skal lade være med, herunder ikke mindst hvorfor.
  • Du kan ikke ignorere alle regler: Politikken Wikipedia:Ignorér alle regler handler om, at man kan ignorere regler, hvis de er i vejen for en bedre encyklopædi, og forudsat at andre er indforståede. I praksis påberåbes den imidlertid oftest af folk, der er sure over, at de selv forventes at overholde reglerne. Men det er ikke en frigivelse til at sætte sig udover dem. Andre skal være indforståede - de selv samme andre, der også forventes at følge reglerne.
  • Giv diskussionen tid før du konkluderer: Ikke alle brugere svarer lige hurtigt. At der ikke lige er svaret indenfor det første kvarter eller døgn giver dig ikke automatisk ret. Folk har også et liv udenfor Wikipedia, og de skal altså have lov til at kunne nå at komme med indvendinger, også selv om der kan gå nogle timer eller dage.
  • Gør dit hjemmearbejde: Forslag, kritik og spørgsmål er som udgangspunkt altid velkomne. De er nemlig vigtige bidrag til at gøre artiklerne bedre. Men vær rar at læse på lektien før du skriver. Der er trods alt ingen grund til at foreslå noget, der allerede findes, eller kritisere ting, der faktisk er rigtige. Tilsvarende kan du også få svar på mange typiske spørgsmål ved at læse tidligere diskussioner, vores hjælpesider og politikker og normer eller simpelthen bare ved at studere hvordan andre har gjort.
  • Læs tingene i sammenhæng: For nogle kan det være fristende at hive en sætning fra en tidligere diskussion, norm eller hjælpeside frem som argument i en diskussion, men pas på med det. Sætningen vil nemlig altid være en del af en større sammenhæng, hvor der meget vel kan være andet, der taler imod. Eller der kan være tale om løse tanker og hypotetiske forhold, ikke nødvendigvis holdninger og underforståede tilladelser.
    Tilsvarende gælder når man skal vurdere et emnes relevans. At et emne af en given type tidligere er fundet relevant er nemlig langt fra altid ensbetydende med, at så er alle andre af slagsen det automatisk også.
  • Spar os for din livshistorie: Det er muligt, at nogle oplevelser på eller udenfor Wikipedia har haft stor betydning for dig, men for de aktuelle diskussioner og os andre er de som oftest bedøvende ligegyldige.
  • Et langt indlæg giver dig ikke ret: Undertiden kan man have en del på hjerte, men når man skriver et alenlangt indlæg, mister man ofte fornemmelsen af, hvad man skriver om. Og erfaringen viser da også, at de længste indlæg typisk kommer fra folk, der har en rigtig dårlig sag, og som ikke kan acceptere de holdninger andre giver udtryk for i meget færre ord. Andre som ofte alligevel opgiver at læse det lange indlæg og som regel uden at gå glip af noget videre af den grund.
  • Drop fremhævelse af dig selv: Det kan være fristende at fremhæve sig selv og sin indsats. Men i praksis er det reelt blot det samme som at sige, at du ikke har nogle argumenter, der er relevante for den aktuelle diskussion. At du har lavet en masse gør dig på ingen måde til mere end andre og giver dig absolut ikke ret til at komme med personangreb eller blæse på normerne.
  • Andres alder og hjemsted er uden betydning: Alle har lige meget at skulle have sagt og skal ikke angribes, blot fordi de måske er yngre eller bor et andet sted end dig. Tværtimod vidner inddragelse af den slags kun om egen mangel på relevante argumenter. Og vi andre kunne jo lige så godt beskylde dig for at være en sur gammel hjemmefødning.
  • Pas på med humor: Trods al alvor må der godt indimellem være plads til lidt humor, men det kræver omtanke, for den slags varierer fra person til person. Navnlig sarkasme og ironi skal man passe på med, da det nemt kan misforstås, og en del slet ikke kan se det morsomme i det. Tilsvarende er der en del vittigheder, der kan være svært at se det sjove i, når man bliver præsenteret for dem for femte gang, ikke mindst fordi de efterhånden mere kommer til at repræsentere fortællerens egne fordomme end noget egentlig morsomt. At holde andre for nar er naturligvis helt udelukket.
  • Wikipedias sprog er forskellige: Selvom Wikipedias forskellige sprogudgaver ved første øjekast godt kan ligne hinanden, så er der en del mindre forskelle i bla.a. normer, fordi tingene så vidt muligt besluttes lokalt. Så blot fordi man gør tingene på en bestemt måde på f.eks. svensk eller nederlandsk, er det ikke altid givet, at vi også gør (eller bør gøre) sådan på dansk. Og selvom engelsk Wikipedia er både først og størst er den på ingen måde overordnet.
  • Dansk Wikipedia er ikke Danmarks: Trods navnet og det forhold at de fleste brugere og læsere utvivlsomt bor i Danmark, så er dansk Wikipedia ikke knyttet til landet men sproget dansk. Emner fra resten af verdenen er lige så relevante, også selvom de måske ikke har helt samme betydning for de enkelte brugere.
  • Administratorer er ikke overbrugere: Wikipedias administratorer er valgt at brugerne med det primære formål at patruljere og fjerne hærværk. De har også myndighed til at blokere brugere og slette sider, men det er her vigtigt at huske, at de normalt kun gør det, når normerne ikke er overholdt. De gør det ikke af ond vilje, eller fordi de føler sig mere end andre. Tilsvarende vægter deres meninger ikke højere end andres i diskussioner. Her har de lige så lidt og meget at skulle have sagt som dig og alle andre seriøse brugere.
  • Du ejer ingen sider: Ingen Wikipedianere ejer nogen som helst sider, uanset om de har oprettet dem eller hvor meget eller lidt, de har arbejdet på dem. Du kan ikke bestemme enerådigt, hvordan en given artikel skal se ud, eller hvordan en diskussion skal forløbe. Til gengæld har vi nogle politikker og normer om den slags, som både du og alle andre bedes følge, så konflikter kan undgås.
  • Tag selv stilling til tingene: Du er et selvstændig individ, og vi forventer din egen personlige og gennemtænkte mening. For en bruger, hvis konsekvente holdning i alle sager stort set ikke er andet end "Det synes jeg også", bliver altså lidt svær at tage alvorlig i længden.
  • Andre har lov at mene noget andet: Noget der af og til kan være svært at kapere er, at ikke alle automatisk mener det samme som en selv. Men andre har altså lov til at have andre holdninger. Og vel at mærke uden at blive ignoreret eller blive behandlet nedladende, blot fordi de tillader sig at skrive noget, der ikke lige passer dig. Forhold dig i stedet til de fremsatte argumenter og søg så vidt muligt efter konsensus. Og husk at et kompromis også indebærer, at modparten også skal føle, at vedkommende får noget ud af det.
  • Du kan ikke altid få din vilje: Den pille der nok er sværest at sluge for de fleste. Wikipedia bygger på samarbejde og konsensus, og det afspejler både normer og diskussioner. Men det betyder også, at man ikke altid kan få tingene, sådan som man vil have dem. Sider kan blive slettet, og beslutninger kan gå en imod. Det kan være fustrerende, ikke mindst hvis man føler, at ens medwikipedianere opfører sig fuldstændig tåbeligt, og at relevante argumenter ikke bliver taget seriøst. Her er det dog vigtigt at holde hovedet koldt. Ingen vinder noget ved, at du smækker med døren. Til gengæld er der til enhver tid tusindvis af artikler, der bare venter på din kærlige hånd, og hvor redigering af dem faktisk er et alletiders middel til at fjerne fokus fra dårligt humør.

Alle kan læse med[redigér | redigér wikikode]

For både diskussionssider og brugerdiskussionssider gælder ligesom for stort set alle andre sider på Wikipedia at stort set alle kan læse med uden at skulle være logget ind. Så tænk over hvad du skriver. Vi har ingen kontrol med hvem, der læser hvad, så du kan f.eks. risikere, at dine indlæg bliver læst af familiemedlemmer og kollegaer, som du måske ikke vil delagtiggøre i alt, hvad du synes og tænker.

Angiv heller ikke personlige oplysninger så som e-mailadresser eller telefonnumre. Vi kan ikke vide, hvem der læser dem, eller hvad uærlige personer kan finde på at bruge dem til.