Hjælp:Formatering med opmærkningskoder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hjælp:TeX markup)

Videnskabelige symboler og formler på Wikipedia skrives bedst ved hjælp af opmærkningskoderne <math>...</math> og <chem>...</chem>. I det følgende er den vigtigste syntaks gennemgået.

Som forlæg er brugt https://www.mediawiki.org/wiki/Extension:Math/Help:Formula#Basics.

Se også Wikipedia:Videnskabelig notation for information om korrekt videnskabelig notation og formatering.

Eksempler på elementære udtryk og formler[redigér | rediger kildetekst]

Wikipedia kode Resultat
<math>\alpha</math>
<math>\sqrt{81} = 9</math>
<math> f(x) = x^2 + 3\cdot x</math>
<math>\sqrt{1-e^2}</math>
<math>\Omega_\text{cirkel} = \frac {2 \cdot \pi }{P}</math>
<math>x_{1,2} = \frac {-b \pm \sqrt{d} }{2 \cdot a}</math>
<math>\exist \, \alpha \in\mathbb{R} \text{ : } \varphi(x)=\alpha</math>
<math>\int_0^\infty e^{-x^2}\textrm{d}x=\frac{\sqrt{\pi}}{2}</math>
<chem>H2SO4</chem>
<chem>NaCl + AgNO3 -> NaNO3 + AgCl(v)</chem>

Græske bogstaver[redigér | rediger kildetekst]

Klassiske græske bogstaver
Bogstav <math>...</math> syntaks Resultat
Alfa <math>\alpha </math>, <math>\Alpha </math> ,
Beta <math>\beta </math>, <math>\Beta </math> ,
Gamma <math>\gamma </math>, <math>\Gamma </math> ,
Delta <math>\delta </math>, <math>\Delta </math> ,
Epsilon <math>\varepsilon </math>, <math>\Epsilon </math> ,
Zeta <math>\zeta </math>, <math>\Zeta </math> ,
Eta <math>\eta </math>, <math>\Eta </math> ,
Theta <math>\theta </math>, <math>\Theta </math> ,
Iota <math>\iota </math>, <math>\Iota </math> ,
Kappa <math>\kappa </math>, <math>\Kappa </math> ,
Lambda <math>\lambda </math>, <math>\Lambda </math> ,
My <math>\mu </math>, <math>\Mu </math> ,
Ny <math>\nu </math>, <math>\Nu </math> ,
Xi <math>\xi </math>, <math>\Xi </math> ,
Omikron <math>\omicron </math>, <math>\Omicron </math> ,
Pi <math>\pi </math>, <math>\Pi </math> ,
Rho <math>\rho </math>, <math>\Rho </math> ,
Sigma <math>\sigma </math>, <math>\Sigma </math> ,
Tau <math>\tau </math>, <math>\Tau </math> ,
Ypsilon <math>\upsilon </math>, <math>\Upsilon </math> ,
Phi <math>\varphi </math>, <math>\Phi </math> ,
Chi <math>\chi </math>, <math>\Chi </math> ,
Psi <math>\psi </math>, <math>\Psi </math> ,
Omega <math>\omega </math>, <math>\Omega </math> ,
Varianter
Bogstav <math>...</math> syntaks Resultat
Epsilon, variant <math>\epsilon </math>
Theta, variant <math>\vartheta </math>
Kappa, variant <math>\varkappa </math>
Pi, variant <math>\varpi </math>
Rho, variant <math>\varrho </math>
Sigma, variant <math>\varsigma </math>
Phi, variant <math>\phi </math>

Hebræiske bogstaver[redigér | rediger kildetekst]

Kun de fire første bruges matematisk
Bogstaver <math>...</math> syntaks Resultat
Alef, beth, gimel, daleth <math>\aleph, \beth, \gimel, \daleth </math>
Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Fed skrift (boldface) \mathbf {abcxyzABCXYZ123}
Skråskrift (italics) \mathit {abcxyzABCXYZ123}
Dobbeltstreg (blackboard) \mathbb {abcxyzABCXYZ123}
Roman \mathrm {abcxyzABCXYZ123}
Sans serif \mathsf {abcxyzABCXYZ123}
Kaligrafi \mathcal {abcxyzABCXYZ123}
Fraktur \mathfrak {abcxyzABCXYZ123}
Formindskede typer {\scriptstyle\text{abcxyzABCXYZ123}}
Blandede skriftsnit
Skråskrift
Opret skrift
Blanding

xyz\ x\ y\ z
\text{xyz x y z}
\text{Hvis }n\text{ er ulige...}



Farvet tekst {\color{Blue}x^2}+{\color{Orange}2\cdot x}-{\color{LimeGreen}1}

Foruddefinerede farver[redigér | rediger kildetekst]

Nedenstående farvenavne er foruddefinerede:

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Kodeeksempel til brug ved farver i formler {\color{Green} p}^2 + 2 \cdot {\color{Green} p} \cdot {\color{Red} q} + {\color{Red} q}^2 = ({\color{NavyBlue} p + q})^2
Kodeeksempel med brug af selvdefineret farve \definecolor{orange}{RGB}{255,165,100}\color{orange}\mathrm e^{\mathrm i \cdot \pi}\color{Black} + 1 = 0

Nummerering og bokse[redigér | rediger kildetekst]

Har en artikel mange ligninger, fx i en udledning, kan den blive uoverskuelig. Ved at nummere ligninger er det nemmere at refere til dem i teksten. Hvis en ligning er central for artiklens emne, kan den fremhæves med en boks.

Wikipedia kode Resultat
{{NumBlk|:|<math>c^2=a^2+b^2</math>|{{EquationRef|1}}}}

 

 

 

 

(1)

{{Equation box 1

|title=
|indent=:
|equation=<math>c^2=a^2+b^2</math>
|cellpadding = 6
|border = 1
|border colour = black
|background colour=white}}

{{Equation box 1

|title=
|indent=:
|equation={{NumBlk|:|<math>c^2=a^2+b^2</math>|{{EquationRef|1}}}}
|cellpadding = 6
|border = 1
|border colour = black
|background colour=white}}

 

 

 

 

(1)

Matematiske formler[redigér | rediger kildetekst]

Regneoperationer og formateringstegn[redigér | rediger kildetekst]

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Brøker \frac {a}{b} \textstyle \frac {a}{b}
Regneoperationer
Fortegn
(U)ligheder
+, -, \cdot, /, \times
\pm, \mp
=, \neq, \equiv, \not\equiv, \approx, \sim, \propto
\ll, \gg, \le, \ge, \leqq, \geqq



Rodsymboler \surd, \sqrt{42}, \sqrt[n]{x}, \sqrt{ \frac {a}{b}}, \sqrt[3]{ \frac {x^3+y^3}{2}}
Modulus aritmetik s_k \equiv 0 \pmod{m}, a\,\bmod\,b, \mid, \nmid, \gcd(m, n), \operatorname{lcm}(m, n), \operatorname{SFD}(m, n), \operatorname{MFM}(m, n)

Mellemrum, bredt a \qquad b \qquad c \qquad d
Mellemrum, stort a \quad b \quad c \quad d
Mellemrum, øget a\; b\; c\; d\; e\; f\; g\ \ {}^{238}_{\; 92} \mathrm U
Mellemrum, standard a\ b\ c\ d\ e\ f\ g\ \ {}^{238}_{\ 92} \mathrm U
Mellemrum, smalt a\, b\, c\, d\, e\, f\, g\ \ {}^{238}_{\, 92} \mathrm U
Mellemrum, intet abc defg
Mellemrum, negativt a\! b\! c\! d\! e\! f\! g\ \ {}^{238}_{\! 92} \mathrm U

Afgrænsere[redigér | rediger kildetekst]

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Stor parentes \left ( \frac{1}{2} \right )
\left ( \frac{a}{b} \right )^2
Lille parentes \left ( \tfrac{1}{2} \right )
\left ( \tfrac{a}{b} \right )^2
Skarp parentes \left [ \frac{a}{b} \right ]
\left \lbrack \frac{a}{b} \right \rbrack
Tuborg-parentes \left \{ \frac{a}{b} \right \}
\left \lbrace \frac{a}{b} \right \rbrace
Vinkel-parentes \left \langle \frac{a}{b} \right \rangle
Normtegn \left | \frac{a}{b} \right |
\left \Vert \frac{c}{d} \right \Vert
Gulv og loft \left \lfloor \frac{a}{b} \right \rfloor
\left \lceil \frac{c}{d} \right \rceil
Skråstreger \left / \frac{a}{b} \right \backslash
Pil op og ned \left \uparrow \frac{a}{b} \right \downarrow
\left \Uparrow \frac{a}{b} \right \Downarrow
\left \updownarrow \frac{a}{b} \right \Updownarrow
Blanding \left \langle \psi \right | \quad \left \langle \psi \right | \chi \rangle
Udeladelse \left \{ \frac{A}{B} \right \} \to X
\left . \frac{A}{B} \right \} \to X
Store
begrænsere
\big( \Big( \bigg( \Bigg( \dots \Bigg] \bigg] \Big] \big]
\big\{ \Big\{ \bigg\{ \Bigg\{ \dots \Bigg\rangle \bigg\rangle \Big\rangle \big\rangle
\big| \Big| \bigg| \Bigg| \dots \Bigg\| \bigg\| \Big\| \big\|
\big\lfloor \Big\lfloor \bigg\lfloor \Bigg\lfloor \dots \Bigg\rceil \bigg\rceil \Big\rceil \big\rceil
\big\uparrow \Big\uparrow \bigg\uparrow \Bigg\uparrow \dots \Bigg\Downarrow \bigg\Downarrow \Big\Downarrow \big\Downarrow
\big\updownarrow \Big\updownarrow \bigg\updownarrow \Bigg\updownarrow \dots \Bigg\Updownarrow \bigg\Updownarrow \Big\Updownarrow \big\Updownarrow
\big / \Big / \bigg / \Bigg / \dots \Bigg\backslash \bigg\backslash \Big\backslash \big\backslash

Mængder og logik[redigér | rediger kildetekst]

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Talmængder
Naturlige tal, hele tal, rationale tal, reelle tal, komplekse tal, kvaternioner
\mathbb{N}, \mathbb{Z}, \mathbb{Z}_+, \mathbb{Z}_-, \mathbb{Q}, \mathbb{Q}_+, \mathbb{Q}_-,\mathbb{R}, \mathbb{R}_+, \mathbb{R}_-, \mathbb{C}, \mathbb{H}
Mængdesymboler, uendelig [ ], \{ \}, |, \empty, \varnothing, \in, \not\in, \ni, \not\ni, \infty
Kombination af ovenstående z \in \mathbb{C} \setminus \{ \tfrac{\pi}{2} + p \cdot \pi \, | \, p \in \mathbb{Z} \}
Mængdeoperationer: Fællsesmængde, foreningsmængde, mængdedifferens, produktmængde, komplementærmængde \cap, \bigcap, \cup, \bigcup, \setminus, \times, \complement
Inklusionstegn \subset, \supset, \subseteqq, \nsubseteqq, \supseteqq, \nsupseteqq
Logiksymboler \forall, \exists, \nexists, \or, \and, \neg, \bot, \top
Implikationer \Rightarrow, \nRightarrow, \Leftarrow, \nLeftarrow, \Leftrightarrow, \nLeftrightarrow, \Uparrow, \Downarrow, \Updownarrow

Funktioner[redigér | rediger kildetekst]

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Trigonometriske funktioner \sin (x), \cos (x), \tan (x), \cot (x), \sec (x), \csc (x)
Arcusfunktioner \arcsin (x), \arccos (x), \arctan (x)
Eksponential- og logaritmefunktioner \exp (x) = e^x, \exp_a (x) = a^x, 10^x, \ln (x), \log (x), \log_{10} (x)
Funktioner som "math" ikke kender \operatorname{cis}\,(x)
Hyperbolske funktioner \sinh (x), \cosh (x), \tanh (x), \coth (x)
Areafunktioner \operatorname{arsinh}\,(x), \operatorname{arcosh}\,(x), \operatorname{artanh}\,(x), \operatorname{arcoth}\,(x)
Minimum, maximum, infimum, supremum \min M, \max M, \min(x,y), \max(x,y), \inf M, \sup M
Signum, norm, argument \sgn (x), \left\vert x \right\vert, \lVert z \rVert, \arg (z)
Binomialkoefficienter \binom{n}{k}, \tbinom{n}{k}

Geometri og vektorer[redigér | rediger kildetekst]

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Geometriske symboler \parallel, \nparallel, \perp, \angle, \sphericalangle, \measuredangle, 45^\circ, \Box, \blacksquare, \bigcirc, \triangle, \blacktriangle, \blacktriangledown, \blacktriangleleft, \blacktriangleright
Vektorer vec{a}, \hat{a}, \hat{\vec{a}}, \widehat{a}, \bar{a}, \bar{abc}, \overline{a}, \overline{ABC}, \overrightarrow{AB}, \widehat{\overrightarrow{AB}}, \overleftarrow{CD}, \widehat{ABC}, \parallel, \nparallel, \perp

Differential- og integralregning[redigér | rediger kildetekst]

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Differentialer \text{d}t, \partial t, \nabla\psi
Differentialkvotienter \text{d} y/ \text{d} x, {\text{d} y\over\text{d} x}, \textstyle {\text{d} y\over\text{d} x}, {\partial^2\over\partial x_1\partial x_2}y
Afledede \prime, \backprime, f^\prime, f', f'', f^{(3)}, \dot y, \ddot y
Ubestemte integraler \int \cos(x) \, \text{d}x = \sin(x) + K, \iint\limits_D \, \text{d}x\,\text{d}y, \iiint\limits_E \, \text{d}x\,\text{d}y \,\text{d}z

Bestemte integraler
Sidestil
\int\limits_{1}^{3}\frac{\text{e}^3}{x^2}\, \text{d}x, \int_{1}^{3}\frac{\text{e}^3}{x^2}\, \text{d}x
Bestemte integraler
Linjestil
\textstyle \int\limits_{-N}^{N} \text{e}^x\, \text{d}x, \textstyle \int_{-N}^{N} \text{e}^x\, \text{d}x

Formatering af ligninger[redigér | rediger kildetekst]

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Tuborg-funktion (3) f(x) = \begin{cases} 1 & -1 \le x < 0 \\ \frac{1}{2} & x = 0 \\ 1 - x^2 & \text{ellers} \end{cases}
Tuborg-funktion (2) f(n) = \begin{cases} \frac{n}{2}, & \text{hvis }n\text{ er lige} \\ 3n+1 & \text{hvis }n\text{ er ulige} \end{cases}
Tuborg-funktion (vandret) f(n) =\underbrace{\tfrac{n}{2}}_{\text{A}}+\underbrace{3n}_{\text{B}}
Opstilling \begin{align} u & = \tfrac{1}{\sqrt{2}}(x+y) \qquad & x &= \tfrac{1}{\sqrt{2}}(u+v) \\ v & = \tfrac{1}{\sqrt{2}}(x-y) \qquad & y &= \tfrac{1}{\sqrt{2}}(u-v) \end{align}
Opstilling \begin{align} f(x) & = (a + b)^2 \\ & = a^2 + 2 \cdot a \cdot b + b^2 \\ \end{align}
Opstilling \begin{alignat}{2} f(x) & = (a - b)^2 \\ & = a^2 - 2 \cdot a \cdot b + b^2 \\ \end{alignat}
Højrejusteret opstilling \begin{array}{lcl} f(x) & = & exprA & = & longexprB & = & exprC\\ & = & exD & = & exprE & = & exprF \\ & = & expressionG & = & exprH \end{array}
Venstrejusteret opstilling \begin{array}{lcr} f(x) & = & exprA & = & longexprB & = & exprC\\ & = & exD & = & exprE & = & exprF \\ & = & expressionG & = & exprH \end{array}
Definitioner justeret med "=" \begin{align} \frac{\text {d}}{\text {d} x}\sinh x &= \cosh x \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\cosh x &= \sinh x \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\tanh x &= 1 - \tanh^2 x = \operatorname{sech}^2 x = \frac{1}{\cosh^2 x} \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{arsinh} x &= \frac{1}{\sqrt{x^2+1}} \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{arcosh} x &= \frac{1}{\sqrt{x^2 - 1}} && x > 1 \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{artanh} x &= \frac{1}{1-x^2} && |x| < 1 \\ \end{align}
Definitioner justeret med array \begin{array}{lcl} \frac{\text {d}}{\text {d} x}\sinh x & = & \cosh x \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\cosh x & = & \sinh x \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\tanh x & = & 1 - \tanh^2 x = \operatorname{sech}^2 x = \frac{1}{\cosh^2 x} \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{arsinh} x & = & \frac{1}{\sqrt{x^2+1}} \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{arcosh} x & = & \frac{1}{\sqrt{x^2 - 1}} & & x > 1 \\ \frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{artanh} x & = & \frac{1}{1-x^2} & & |x| < 1 \\ \end{array}
Tekst Kode

Matricer[redigér | rediger kildetekst]

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Matrix-opstilling \begin{matrix} x & y \\ z & u \end{matrix} ,

\begin{matrix} a & b & c\\ d & e & f \end{matrix}

,

Matricer og determinanter \begin{Bmatrix} x & y \\ z & u \end{Bmatrix}, \begin{pmatrix} x & y \\ z & u \end{pmatrix}, \begin{vmatrix} x & y \\ z & u \end{vmatrix}, \begin{Vmatrix} x & y \\ z & u \end{Vmatrix}
Små matricer, matricer af dimension 2 og 3 \bigl( \begin{smallmatrix} a&b\\ c&d \end{smallmatrix} \bigr), \begin{Bmatrix} a_{11} & a_{12} \\ a_{21} & a_{22} \end{Bmatrix}, \begin{Bmatrix} a_{11} & a_{12} & a_{13} \\ a_{21} & a_{22} & a_{23} \\ a_{31} & a_{32} & a_{33} \end{Bmatrix}
Stor matrix \begin{Bmatrix} 1 & \cdots & 0 \\ \vdots & \ddots & \vdots \\ 0 & \cdots & 1 \end{Bmatrix}, \begin{Bmatrix} a_{11} & a_{12} & \cdots & a_{1n} \\ a_{21} & a_{22} & \cdots & a_{2n} \\ \vdots & \vdots & \ddots & \vdots \\ a_{n1} & a_{n2} & \cdots & a_{nn} \end{Bmatrix}
Stor matrix A = \begin{pmatrix} a_{11} & a_{12} & \ldots & a_{1n} \\ a_{21} & a_{22} & \ldots & a_{2n} \\ \vdots & \vdots & \ddots & \vdots \\ a_{m1} & a_{m2} & \ldots & a_{mn} \end{pmatrix}.
Invers Hilbert-matrix H_4^{-1}\ =\ \begin{pmatrix} 16 & -120 & 240 & -140 \\ -120 & 1200 & -2700 & 1680 \\ 240 & -2700 & 6480 & -4200 \\ -140 & 1680 & -4200 & 2800 \end{pmatrix}
Tabel \begin{array}{|c|c||c|} a & b & S \\ \hline 0&0&1\\ 0&1&1\\ 1&0&1\\ 1&1&0\\ \end{array}

Eksempler på matematiske formler[redigér | rediger kildetekst]

Fysiske symboler[redigér | rediger kildetekst]

Emne <math>...</math> syntaks Resultat
Reduceret Planck-konstant, liter-symbol, reciprok ohm \hbar • \ell • \mho
Nuklider og ioner {}_1^1\hbox{H} • {}_1^2\hbox{D} • {}_1^3\hbox{T} • {}_{\,\,92}^{235}\hbox{U}

Eksempler på fysiske formler[redigér | rediger kildetekst]

Formatering af fysiske reaktionsligninger sker i simple tilfælde lettest med formateringskoden <chem>...</chem> evt. i kombination med <math>...</math>.

Emne <math>...</math> og/eller <chem>...</chem> syntaks Resultat
Radioaktivitet <chem>^{227}_{90}Th+</chem>
<chem>^{238}_{92}U -> ^{234}_{90}Th + ^{4}_{2}He</chem>
<math>{}^{238}_{\ 92} \mathrm U \to {}^{234}_{\ 90} \mathrm{Th} + \;{}^4_2\mathrm{He} </math>
<chem>^{146}_{62}Sm -> ^{142}_{60}Nd + ^{4}_{2}He + 2{,}529 MeV</chem>
<chem>^{198}_{79}Au -> ^{198}_{80}Hg</chem><math>\, + \mathrm{e}^{-}+ \overline{\nu}_e </math>
<math>{}^{198}_{\ 79} \mathrm {Au} \to {}^{198}_{\ 80} \mathrm {Hg} + \mathrm{e}^{-}+ \overline{\nu}_e </math>
<math>{}^{40}_{19} \mathrm {K} \to {}^{40}_{18} \mathrm {Ar} + \mathrm{e}^{+} + \nu_e </math>
<math>{}^{A}_{Z} \mathrm {X} \to {}^{A-4}_{Z-2} \mathrm {Y} + {}^{4}_{2} \mathrm {He} + \Delta E </math>
<math>{}^{A}_{Z} \mathrm {X} \to {}^{A}_{Z+1} \mathrm {Y} + \mathrm{e}^{-} \mathrm + \overline{\nu}_e</math>
<math>\hbox{n}\to\hbox{p}+\hbox{e}^-+\overline{\nu}_{\mathrm{e}}</math>
<math>{}^1_0\hbox{n}\;\to\;{}^1_1\hbox{p}\;+\;_{-}{}^0_{1}\hbox{e}\;+\;\bar{\nu}_e </math><nowiki>
<math>{}^{137}\mathrm{Ba}^{*} \rightarrow {}^{137}\mathrm{Ba} + \gamma</math>
<math>{}^{14}_{\ 6}\mathrm{C} \rightarrow {}^{14}_{\ 7}\mathrm{N} + {}^{\ 0}_{-1}\mathrm{e} + \bar{\nu}_\mathrm{e} </math>
<math>{}^1_1\hbox{p}\;\to\;{}^1_0\hbox{n}\;+\;_{+}{}^0_{1}\hbox{e}\;+\;\nu_e </math>
<math>{}^{22}_{11}\mathrm{Na} \rightarrow {}^{22}_{10}\mathrm{Ne} + {}^{\ 0}_{+1}\mathrm{e} + \nu_\mathrm{e}</math>
Kernereaktioner <math>{}^1_0\hbox{n}\;\to\;{}^1_1\hbox{p}\;+\;_{-}{}^0_{1}\hbox{e}\;+\;\bar{\nu}_e </math>
<math>{}^{14}_{\ 6}\mathrm{C} \rightarrow {}^{14}_{\ 7}\mathrm{N} + {}^{\ 0}_{-1}\mathrm{e} + \bar{\nu}_\mathrm{e} </math>
<math>{}^1_1\hbox{p}\;\to\;{}^1_0\hbox{n}\;+\;_{+}{}^0_{1}\hbox{e}\;+\;\nu_e </math>
<math>{}^{22}_{11}\mathrm{Na} \rightarrow {}^{22}_{10}\mathrm{Ne} + {}^{\ 0}_{+1}\mathrm{e} + \nu_\mathrm{e} </math>
<math>{}^{238}_{\ 92} \mathrm U \to {}^{234}_{\ 90} \mathrm{Th} + \;{}^4_2\mathrm{He}</math>

Kemiske formler[redigér | rediger kildetekst]

Emne <chem>...</chem> syntaks Resultat
Tekst med formler Hvis <chem>H3O+</chem> aftager, så må <chem>CH3CO2H</chem> vokse og <chem>CH3CO2-</chem> må aftage.

Bemærk, at et minustegn i koden skal skrives som en bindestreg (der er let tilgængelig på tastaturet)...

Hvis aftager, så må vokse og må aftage.

... men vises som et minustegn (hvilket er korrekt).

Formler og reaktioner

<chem>(NH4)2S</chem>
<chem>CO3^{2-}(aq)</chem>
<chem>KCr(SO4)2*12H2O</chem>
<chem>C6H5-CHO</chem>
<chem>A-B=C#D</chem>
<chem>Fe^{II}Fe^{III}2O4</chem>
<chem>[Fe(\eta^5-C5H5)2]</chem>
<chem>HA + B -> A + HB</chem>
<chem>NaCl + AgNO3 -> NaNO3 + AgCl(v)</chem>
<chem>Mg + 2H2O -> Mg(OH)2 + H2 (^)</chem>
<chem>Pb(NO3)2 + 2KI -> PbI2(v) + 2KNO3</chem>
<chem>\underset{syre}{HA} + \underset{base}{B} <=> \underset{korresponderende\ base}{A^-} + \underset{korresponderende\ syre}{HB+}</chem>
<chem>CaSO4.1/2H2O + 1\!1/2 H2O -> CaSO4.2H2O</chem>
<chem>{C_\mathit{x} \, H_\mathit{y}} + \mathit{z} \, O2 -> {\mathit{x}CO2} + \frac{\mathit{y}}{2}H2O</chem>
<chem>^{227}_{90}Th+</chem>
<chem>^{238}_{92}U -> ^{234}_{90}Th + ^{4}_{2}He</chem>

















Ligninger med kemiske formler <math chem>K=\frac {\{\ce{CH3CO2-}\}\{\ce{H3O+}\}} \ce{\{CH3CO2H\}}</math> <math> \Delta_\mathrm{r}G_{T,p}=\sum_{i=1}^k \mu_i^\ominus \cdot \nu_i + R \cdot T \cdot \ln \frac{\{\mathrm{S}\}^\sigma \cdot \{\mathrm{T}\}^\tau} {\{\mathrm{A}\}^\alpha \cdot \{\mathrm{B}\}^\beta} </math>

Generel reaktionsligning <chem> \alpha_1 R1{} +\alpha_2 R2{} +...+\alpha_{\mathit i} R_{\mathit i}{} +...\rightarrow \nu_1 P1{} + \nu_2 P2{} +...+\nu_{\mathit j} P_{\mathit j}{} +...</chem>
<math>\alpha_1 \rm{R}_1 +\alpha_2 \rm{R}_2 +...+\alpha_i \rm{R}_i +...\rightarrow \nu_1 \rm{P}_1 + \nu_2 \rm{P}_2 +...+\nu_j \rm{P}_j +...</math>


Eksempler på kemiske formler[redigér | rediger kildetekst]

.
.