Hjælp:Translitteration/hebraisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wikipedia-logo-question.png Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt tekniske vejledninger til brug på denne. Brugere anbefales at læse vejledninger, men intet af indholdet skal tages for en norm. Du må gerne ændre denne side, efterhånden som det bliver nødvendigt, men sørg for at være mere varsom end normalt, da vi ønsker at holde vores vejledninger pålidelige. Annoncér gerne større ændringer, før du indsætter dem, på denne sides diskussionside.

Denne side indeholder principper for translitteration af hebraisk.

Fonologisk translitteration[redigér | redigér wikikode]

Ved translitteration af originale hebraiske ord bruger vi dette system:

Det hebraiske alfabet[redigér | redigér wikikode]

Konsonanter (medlyd)[redigér | redigér wikikode]

Hebraisk Transskr. Hebraisk Transskr. Kommentar
א ’. -     Når en א ikke har vokaltegn (inklusiv ševá) under sig, bliver den ikke noteret.
ב בּ b, bb  
ג ğ גּ g, gg  
ד d דּ d, dd  
ה h, - הּ h Når dette bogstav står sidst i ordet, bliver det kun noteret, hvis det har vokaltegn eller mappík (punkt).
ו v, u, ū, o, ō וּ vv  
ו z זּ zz  
ח      
ט טּ ṭṭ  
י j, ī, i, ē, e יּ jj Vi skriver ikke īj, ēj, ej men ī, ē, e.
כ ך kh כּ ךּ k, kk  
ל l לּ ll  
מ ם m מּ mm  
נ ן n נּ nn  
ס s סּ ss  
ע      
פ ף f פּ ףּ p, pp  
צ ץ צּ ṣṣ  
ק q קּ qq  
ר r      
שׁ š שּׁ šš  
שׂ s שּׂ ss  
ת t תּ t, tt  

Vokaler (selvlyd)[redigér | redigér wikikode]

(Nogle vokaler, først og fremmest i og u, kan ikke entydigt klassificeres som korte eller lange ud fra deres repræsentation gennem konsonanttegn og nikkud (vokaltegn) alene.)

Hebraisk Transkr. Hebraisk Transkr. Hebraisk Transkr.
אִ אִי ī אִ אִי i    
אֵ אֵי ē אֶ אֶי e אֱ ĕ
אָ ā אַ a אֲ ă
אֹ, אוֹ ō אָ o אֳ ŏ
אוּ, אֻ ū אוּ, אֻ u    

Shevá[redigér | redigér wikikode]

  • Shevá nach (stum shevá): Ved shevá nach noterer vi ingen vokal. Den stumme shevá findes under en konsonant som efterfølger én af de korte vokaler. I tillæg findes stum shevá i ordet shtajim.
  • Sheva na (lydende shevá): Lydende shevá findes efter ordets første konsonant, efter konsonant med dagesh, efter lang vokal og efter en umiddelbart foregående konsonant med shevá. I disse tilfælder noterer vi shevá som -e-:
    • Efter ordets første konsonant: Kedushá, genizá
    • Efter konsonant med dagesh: kiddeshánu, bazzeman
    • Efter lang vokal: soferim, shameru, dibberot
    • Efter foregående konsonant med shevá: yislechu

Skrivemåde for fremmedord og låneord fra klassisk hebraisk[redigér | redigér wikikode]

Ved ord fra hebraisk som er integrerede i den danske tekst som fremmedord eller låneord, bruger vi helst et enklere system. Enkelt sagt ser vi bort fra de fleste diakritiske tegn; vi slår sammen s og z; vi skriver š som sh og x som ch; og vi bruger accenter for at markere hovedtryk udenom ordenes første stavelser.

Transkription
(tiln. lydskrift)
Skrivemåde
(som lånord)
Eksempel
‘. ’   tishá (tiš‘ā),
a, ā, ă a (á) halakhá (hălākhā), haggadá (haggādā)
b b Shabbát (šabbāt), bat mitzvá (bat miṣvā)
v Tevá (tēḇā)
d d haggadá (haggādā)
e, ē, ĕ, ə e (é) tevá (tēḇā), mezuzá (məzūzā)
f f musáf (mūsāf)
g, ğ g haggadá (haggādā)
h h halakhá (hălākhā), haggadá (haggādā)
ch pesach (pesaḥ)
i, ī i (í) tishá (tiš‘ā), kaddish (qaddīš)
j j jom tob (jōm ṭōḇ)
k, q k kohén (kōhēn), kaddish (qaddīš)
kh kh hekhál (hēxāl)
l l Talmúd (talmūd)
m m Talmúd (talmūd)
n n nun (nūn)
o, ō, ŏ o (ó) lag laómer (lağ la‘ōmer),
p p pesach (pesaḥ)
r r rosh hashaná (rōš haššānā)
s, ṣ, z s, tz, z matzá (maṣṣā), mezuzá (məzūzā)
š sh Shabbát (šabbāt), shabuót (šāḇu‘ōt), tishré (tišrē),
Ashkenáz (aškənāz)
t, ṭ t Shabbát (šabbāt), jom tob (jōm ṭōḇ)
u, ū u (ú) Talmúd (Talmūd)
v v kislév (kislēv)

Geografiske og politiske navne fra Israel[redigér | redigér wikikode]

Vi bruger som udgangspunkt den etablerede danske form for hvert navn — f.eks.: