Hjertebladet Slangerod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Hjertebladet Slangerod ?
Hjertebladet Slangerod (Aristolochia clematitis)
Hjertebladet Slangerod (Aristolochia clematitis)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Piperales (Peber-ordenen)
Familie: Aristolochiaceae (Slangerod-familien)
Slægt: Aristolochia (Slangerod-slægten)
Art: A. clematitis
Videnskabeligt artsnavn
Aristolochia clematitis
L.
Aristolochia clematitis


Hjertebladet Slangerod (Aristolochia clematitis) er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende til slyngende vækst. I Danmark dyrkes den i haver og ses herfra af og til forvildet i naturen.


Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Stænglerne er hårløse, tynde og skrøbelige, furede og runde i tværsnit. Bladene er spredtstillede, langstilkede og hjerteformede med hel rand. Begge bladsider er ensartet lysegrønne. Høstfarven er gulbrun.

Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder blomsterne siddende i bladhjørnerne 2-8 sammen. De enkelte blomster er uregelmæssige og 3-tallige med et langstilket, tragtformet og skævt bloster af gule kronblade. Frugten er en langstilket, hængende kapsel med mange frø.

Rodnettet består af en krybende jordstængel og trævlede rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,60 x 0,25 m (60 x 25 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Hjertebladet Slangerod
L = 6 T = 7 K = 3 F = 4 R = 8 N = 8

Arten er oprindeligt hjemmehørende i Lilleasien, Kaukasus og i det sydlige og centrale Europa. I Danmark er den forvildet fra dyrkning. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med tør og varm jord, der har et højt indhold af næringsstoffer og kalk.

I vindyrkningsområderne ved Neusisedlersøen i Burgenland, Østrig, findes den som ukrudt på tør, varm og kalkholdig jord sammen med bl.a. Ager-Snerle, Alm. Pengeurt, Gul Læbeløs, Hjertekarse, Liden Tvetand, Lugtløs Kamille, Skærm-Vortemælk, Skærmarve, Sort Natskygge, Stor Fjeldarve og Storkronet Ærenpris[1].

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Planten ses af og til brugt som bunddækkende flerårig urt i større haver og parker. På grund af dens giftighed må der advares mod at bruge planten eller dele af den som "naturmedicin".

Kræftfremkaldende[redigér | redigér wikikode]

Alle dele af planten anses for at være kræftfremkaldende[2] og nyreskadende[3].


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Annonaceae: Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna(Engelsk)
  2. WHO: Some Traditional Herbal Medicines, Some Mycotoxins, Naphthalene and Styrene (Engelsk)
    Citat: "Herbal remedies containing plant species of the genus Aristolochia are carcinogenic to humans"
  3. A.P. Grollman m.fl.: Aristolochic acid and the etiology of endemic (Balkan) nephropathy i Proceedings of the National Academy of Science USA, 2007, nr. 17;104(29) , side 12129-34


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.