Hjertebladet Slangerod
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Hjertebladet Slangerod (Aristolochia clematitis)
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Hjertebladet Slangerod (Aristolochia clematitis) er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende til slyngende vækst. Stænglerne er hårløse, tynde og skrøbelige, furede og runde i tværsnit. Bladene er spredtstillede, langstilkede og hjerteformede med hel rand. Begge bladsider er ensartet lysegrønne. Høstfarven er gulbrun. Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder blomsterne siddende i bladhjørnerne 2-8 sammen. De enkelte blomster er uregelmæssige og 3-tallige med et langstilket, tragtformet og skævt blomster af gule kronblade. Frugten er en langstilket, hængende kapsel med mange frø.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en krybende jordstængel og trævlede rødder. Alle dele af planten anses for at være kræftfremkaldende[1] og nyreskadende[2]
- Størrelse
0,60 x 0,25 m (60 x 25 cm/år).
- Hjemsted
| Hjertebladet Slangerod | |||||
| L = 6 | T = 7 | K = 3 | F = 4 | R = 8 | N = 8 |
Arten er oprindeligt hjemmehørende i Lilleasien, Kaukasus og i det sydlige og centrale Europa. I Danmark er den forvildet fra dyrkning. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med tør og varm jord, der har et højt indhold af næringsstoffer og kalk. I vindyrkningsområderne ved Neusisedlersøen i Burgenland, Østrig, findes den som ukrudt på tør, varm og kalkholdig jord sammen med bl.a. Ager-Snerle, Almindelig Pengeurt, Gul Læbeløs, Hjertekarse, Liden Tvetand, Lugtløs Kamille, Skærm-Vortemælk, Skærmarve, Sort Natskygge, Stor Fjeldarve og Storkronet Ærenpris[3]
- Anvendelse
Planten ses af og til brugt som bunddækkende staude i større haver og parker. På grund af dens giftighed må der advares mod at bruge planten eller dele af den som "naturmedicin".
- Noter
- ↑ WHO: Some Traditional Herbal Medicines, Some Mycotoxins, Naphthalene and Styrene (Engelsk)
Citat: "Herbal remedies containing plant species of the genus Aristolochia are carcinogenic to humans" - ↑ A.P. Grollman m.fl.: Aristolochic acid and the etiology of endemic (Balkan) nephropathy i Proceedings of the National Academy of Science USA, 2007, nr. 17;104(29) , side 12129-34
- ↑ Annonaceae: Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna(Engelsk)
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
