Hjertebladet Slangerod
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Hjertebladet Slangerod (Aristolochia clematitis)
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Aristolochia clematitis L. |
|||||||||||||||
|
|
Hjertebladet Slangerod (Aristolochia clematitis) er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende til slyngende vækst. I Danmark dyrkes den i haver og ses herfra af og til forvildet i naturen.
Beskrivelse [redigér]
Stænglerne er hårløse, tynde og skrøbelige, furede og runde i tværsnit. Bladene er spredtstillede, langstilkede og hjerteformede med hel rand. Begge bladsider er ensartet lysegrønne. Høstfarven er gulbrun.
Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder blomsterne siddende i bladhjørnerne 2-8 sammen. De enkelte blomster er uregelmæssige og 3-tallige med et langstilket, tragtformet og skævt bloster af gule kronblade. Frugten er en langstilket, hængende kapsel med mange frø.
Rodnettet består af en krybende jordstængel og trævlede rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,60 x 0,25 m (60 x 25 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.
Hjemsted [redigér]
| Hjertebladet Slangerod | |||||
| L = 6 | T = 7 | K = 3 | F = 4 | R = 8 | N = 8 |
Arten er oprindeligt hjemmehørende i Lilleasien, Kaukasus og i det sydlige og centrale Europa. I Danmark er den forvildet fra dyrkning. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med tør og varm jord, der har et højt indhold af næringsstoffer og kalk.
I vindyrkningsområderne ved Neusisedlersøen i Burgenland, Østrig, findes den som ukrudt på tør, varm og kalkholdig jord sammen med bl.a. Ager-Snerle, Alm. Pengeurt, Gul Læbeløs, Hjertekarse, Liden Tvetand, Lugtløs Kamille, Skærm-Vortemælk, Skærmarve, Sort Natskygge, Stor Fjeldarve og Storkronet Ærenpris[1].
Anvendelse [redigér]
Planten ses af og til brugt som bunddækkende flerårig urt i større haver og parker. På grund af dens giftighed må der advares mod at bruge planten eller dele af den som "naturmedicin".
Kræftfremkaldende [redigér]
Alle dele af planten anses for at være kræftfremkaldende[2] og nyreskadende[3].
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
Noter [redigér]
- ↑ Annonaceae: Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna(Engelsk)
- ↑ WHO: Some Traditional Herbal Medicines, Some Mycotoxins, Naphthalene and Styrene (Engelsk)
Citat: "Herbal remedies containing plant species of the genus Aristolochia are carcinogenic to humans" - ↑ A.P. Grollman m.fl.: Aristolochic acid and the etiology of endemic (Balkan) nephropathy i Proceedings of the National Academy of Science USA, 2007, nr. 17;104(29) , side 12129-34
Eksterne henvisninger [redigér]
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (Svensk)
- Fugleognatur.dk - Billeder og udbredelse i Danmark af Hjertebladet Slangerod
Kilder [redigér]
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
