Hjertecyklus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Hjertecyklus er sekvensen af begivenheder, der udgør et hjerteslag. Sammentrækningsfasen kaldes systole og udvidelsesfasen, hvor hjertet genfyldes med blod, kaldes diastole. Frekvensen af hjerteslagene kaldes pulsen.

Cyklusen i detaljer[redigér | redigér wikikode]

Atrierne sammentrækkes
Ventriklerne sammentrækkes

Højre side af hjertet pumper afiltet returblod fra kroppen til lungerne, hvor det bliver iltet. Venstre side pumper det iltede blod fra lungerne rundt i kroppen.

Hjertets arbejde kan opdeles i to faser.

Systolen[redigér | redigér wikikode]

Først trækker forkamrene (atrierne) sig sammen og presser blodet ned i hjertekamrene (ventriklerne). Straks derefter sammentrækkes disse også og det forøgede tryk lukker for klapperne op mod forkamrene og blodet pumpes ud i pulsårerne (arterierne).

Denne fase kaldes systolen og trykbølgen, der herved opstår i blodkarrenes vægge, kan føles som pulsen f.eks. i håndleddet og på halsen under kæberundingen. Denne trykbølge kan måles, og er en del af blodtrykket.

Diastolen[redigér | redigér wikikode]

Efter sammentrækningen slapper hjertemuskulaturen af, så hjertet kan udviddes igen. Hjerteklapperne mod Aorta og lungepulsåren er lukkede, mens klapperne mellem atrium og ventrikel er åbne, så blod strømmer fra kroppen og lungerne ind i både forkamrene og ventriklerne. Denne fase kaldes diastolen.

Blodtrykket svinger i takt med hjertets sammentrækninger. Det er højst under systolen, men på grund af de store arteriers elasticitet udjævnes trykforskellene. Derfor strømmer blodet hele tiden, hurtigere i systolen og langsommere i diastolen, specielt i de store pulsårer. I de små kapillærårer og venerne strømmer blodet mere jævnt og ikke i ryk.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fysiologi Stub
Denne artikel om Fysiologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.