Hobyfundet
Hobyfundet er betegnelsen for det gravgods fra romersk jernalder, som i 1920 blev fundet ved Hoby på Lolland. Gravgaverne bestod bl.a. af et romersk drikkeservice, hvoraf de fornemste stykker var to sølvbægre med relieffer, der forestiller motiver fra Homers Iliade.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Fundet
I 1920 blev der gravet lidt udenfor Hoby i forbindelse med nedgravningen af en kloak ved en nyopført ejendom. Ved gravningen fandt man to store sølvbægre placeret på en bronzebakke i jorden. Ved fundet gravede finderne videre i jorden for at lede efter mere, for først derefter at tilkalde den lokale avis, som derefter kontaktede Nationalmuseet. Finderne havde i mellemtiden fundet flere bronzegenstande. Museumsinspektør Th. Thomsen ankom til fundstedet to dage senere og undersøgte selv udgravningen. Senere samme år undersøgte H.C. Broholm igen området, hvor der begge gange blev fundet mindre bronzefragmenter og skeletdele.
Ved undersøgelserne fandt man frem til, at gravgodset havde været placeret i en ca. 2 m dyb grav. Den begravede havde været lagt med hovedet mod nordøst og benene vendt mod sydvest. Han kunne bestemmes ud fra skeletdelene til at have været en midaldrende mand med en højde på omkring 186-187 cm. Der var rester af træ efter en kiste.
Gravgaverne bestod blandt andet af et romersk drikkeservice lavet af bronze, hvoraf de to bægre af sølv skilte sig ud. Delene bestod af følgende: En hankekop af sølv, en bronzebakke, en bronzekasserolle, en bronzekande, et bronzefad, en bronzesitula (kar) og drikkehornsbeslag.
Sølvbægrene var af den såkaldte "skyphos" (flertal: "skyphoi") type, som er to skåle sat ind i hinanden, og som vejer ca. 1 kg. Den yderste skål bærer reliefferne. Motiverne på de to skåle er taget fra Homers Iliade. På det første bæger ser man på den ene side kongen af Troja, Priamos, der bønfalder grækeren Achilleus om at få udleveret sin søn Hektors lig, og på den anden side er afbildet sovende græske soldater fra Akilleus' hær under belejringen af Troja. Motivet på det andet bæger forestiller helten Filoktetes og Odysseus med en ledsager, der prøver at narre Herakles' bue fra Filoktet. På den anden side af bægeret ser man Filoktet, der får sine fødder vasket efter at være bidt af en slange.
Bægrene er signeret af "Cheirsophos", et græsk navn, men er højst sandsynligt fremstillet i Italien med romere som potentielle købere for øje. Der findes også indgraveret et andet navn på bægrene, nemlig det romerske navn "Silius".
[redigér] Teorier om fundet
Man antager, at det er en romer ved navn Silius, der har været den oprindelige ejer af drikkeservicet. Man ved, at fra omkring de første årtier e.v.t. var den øverste romerske militære kommandant for Øvre Germanien en embedsmand ved navn "C. Silius A. Caecina Largus" (benævnt C. Silius i kilderne). Han var den øverste kommandant udnævnt lige efter Varusslaget, og hans primære opgave var at pacificere germanerne, først og fremmest ved militære straffeekspeditioner, men også med diplomatiske midler. Man kan ikke vide med sikkerhed, om det er denne Silius, der har ejet sættet, men dateringen passer. Desuden er Hobyfundet det mest komplette sæt af et romersk drikkeservice fundet uden for Romerriget. Det sammenlignes i kvalitet med Hildesheimsfundet, som normalt tillægges at have forbindelse til Varusslaget.
Drikkeservicet er kommet til Danmark på et tidspunkt, hvor handelen med Romerriget kun var i sin spæde begyndelse, og det mindsker chancen for, at det er kommet til landet via handel. K. Friis Johansen fremsatte i Nordiske Fortidsminder den teori, at Silius har givet det til den person, der lå begravet, af diplomatiske årsager[1]. Det stemmer overens med Tacitus' udtalelse i værket Germania, hvor han fortæller, at romerne skænkede germanske fyrster skatte i sølv for at vinde dem over til sig[2]. Det er en teori, som i al væsentlighed er accepteret af forskerne i dag, uden dog at kunne endelig bevises.[3]
[redigér] Hoby i romersk jernalder
I 1920'erne blev der foretaget yderligere udgravninger i området for at finde ud af, hvorvidt Hoby-graven var en del af en større gravplads. Mistanken blev bestyrket af, af at der i 1897 var blevet indleveret et bronzekar fyldt med brændte ben, tilsyneladende fundet i samme område. Men man fandt ikke noget i disse tidlige udgravninger, og områdets brug som grusgrav har sandsynligvis også fjernet mange spor.
I 1990'erne undersøgte amatørarkæologen Boje Hansen området med metaldetektor, og i 1999 kunne han melde om spor af metal og keramik i et område på markerne ved gården Sinelund i Hoby. Stedet blev undersøgt af Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Nationalmuseet, og de kunne konkludere, at det var rester efter en boplads fra ældre jernalder, og at bevaringsforholdene i området havde været særlig gode. Der blev derefter foretaget udgravninger i 2000, 2001 og 2005.
Resultaterne af disse udgravninger blev, at man fandt en 1,5 - 2 hektar stor boplads, der bestod af mindst 10 bygninger med lerstampet gulv. Indtil flere af disse bygninger havde eksisteret i en længere periode og var endda blevet udskiftet med nye bygninger over tid. Dateringen af bopladsen viser, at den har eksisteret fra ca. 200 f.Kr. til 100 e.Kr. Derefter kommer en periode, hvor der ikke er nogen entydige spor, men fra Vikingetid og op igennem Middelalderen har der igen været bopladsaktivitet på stedet. Af metalgenstande fra jernalderen blev der kun fundet en enkelt, hvilket viser, hvor omhyggelig man har været med at passe på sådanne i den periode. Yderligere undersøgelser af resultaterne fra udgravningen er undervejs, og disse skal prøve at fastlægge den samfundsmæssige struktur i området, specifikt med henblik på at finde ud af hvilken rolle den tilsyneladende rige mand, som blev begravet, havde.
[redigér] Henvisninger
[redigér] Kilde
- Susanne Klinkenberg, Hoby - en stormandsslægt fra tiden omkring Kristi fødsel i: Nationalmuseets Arbejdsmark 2006, s. 101-113.
