Hoffmannsdråber

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Hoffmannsdraaber (også betegnet Æther spirituosus) var en betegnelse for et ældre medicinpræparat indeholdende æter og alkohol.

Blandingen var opkaldt efter den tyske læge Friedrich Hoffmann (1660-1742), og bestod af 1 del æter og 3 dele vinånd, og fandt udstrakt anvendelse i medicinen som middel mod kvalme, afmagt, besvimelser osv. i dosis af indtil 60 dråber på sukker eller i vand.

Hoffmannsdråber virkede bedøvende på grund af dens indhold af æter, men meget svagere end denne.

Jernholdige hoffmannsdråber (Solutio chloreti ferrici spirituoso — ætherea), også kaldet Lamottes gulddråber, Bestusheffs nervetinktur, var hoffmannsdråber, som indeholdt jern i form af både kloryr og klorid samt som basisk salt. Desuden indeholdt disse hoffmannsdråber noget æthylklorid, aldehyd osv. Jernholdige hoffmannsdråber blev indført i Danmark da den blev fremstillet som alkemistisk præparat af den russiske minister og greve Aleksej Petrovitj Bestuzjev-Rjumin (1693-1766) (Bestusheff) under hans ophold i København og blev længe anvendt i medicinen, men deres brug aftog omkring år 1900, da det var et uheldigt jernpræparat.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.