Holocaust-benægtelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Holocaust-benægtelse eller Holocaust-revisionisme er troen på, at udryddelsen af jøder og andre folkegrupper under anden verdenskrig (holocaust) aldrig har fundet sted, eller at den havde et langt mindre omfang end accepteret blandt historikere og forskere i hele verden.

Af holocaust-benægtere er David Irving særlig kendt. I Frankrig overtog Maurice Bardèche arven efter sin svoger Robert Brasillach,[1] der blev dømt til døden for landsforræderi. Bardèche udgav i 1948 Nuremberg ou la Terre Promise (= Nürnberg eller det lovede land) med kritik af Nürnbergprocessen, som påførte ham en dom på et års fængsel, som han dog aldrig afsonede.[2]

Strafbarhed[redigér | rediger kildetekst]

Lande hvor holocaust-benægtelse er strafbar markeret med rødt.

At benægte holocaust er i mange lande en forbrydelse. Tyskland har presset på for at gøre det ulovligt i hele EU. Det er foreløbigt ikke lykkedes, da bl.a. Danmark mener, at også åbenlyse løgne skal være beskyttet af ytringsfriheden.

Straf for at benægte Holocaust[3]
Land Minimum Maksimum
Belgien Bødestraf 1 år
Frankrig Bødestraf eller 1 måned 2 år
Israel 1 år 5 år
Italien (love mod racediskrimination) 3 år 4 år
Litauen Bødestraf eller 2 år 10 år
Polen Bødestraf eller 1 måned 3 år
Rumænien 6 måneder 3-5 år
Slovakiet Bødestraf eller 1 måned 3 år
Schweiz Bødestraf eller 1 år 15 måneder
Tjekkiet 6 måneder 3 år
Tyskland Bødestraf eller 1 måned 5 år
Østrig 6 måneder 20 år


Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]